Annonce
Give Avis

Givskud Zoo sætter spot på verdensmål og udskifter dinosaurer

Dinoparken Givskud vil fortsat være en attraktion, der skaber både glæde og frygt, og i 2021 udvides parken med flere dinosaurer. Foto: Givskud Zoo
Fokus på FN's verdensmål, udvidelse af Safari Shoppen og nye dinosaurer er et par af de tiltag, som Givskud Zoo - Zootopia har på vej til 2021-sæsonen i dyreparken.
Annonce

Givskud: Det er ikke blot et nyt anlæg til en større flok humboldt-pingviner, der skal arbejdes på de kommende måneder i Givskud Zoo - Zootopia.

Dyreparken har også planer om at udrulle et større fokus på FN's verdensmål. Derfor bygges der en verdensmålspark, hvor gæsterne fremover bliver præsenteret for viden om målene, der handler om alt fra bekæmpelse af fattigdom til livet i havet.

- De sidste år har vi gjort en helt masse tiltag i forhold til en grøn omstilling. For eksempel har vi erstattet oliefyrene med varmepumper, sat solceller op og skiftet alle lyskilder. Nu er der kommet nogle verdensmål, som er helt vildt oppe i tiden, så vi har tager hul på at synliggøre, hvad vi som virksomhed gør for at nedbringe vores fodaftryk på jorden, fortæller formidlings- og marketingchef Morten Hechmann Andersen.

Samtidig laves der et amfiteater-lignende områder, hvor der kan sidde op til 50 personer. Her kan familier med udgangspunkt i skiltning om de konkrete verdensmål diskutere målsætningerne.

I 2021 kan gæster i Givskud Zoo - Zootopia se pingviner gå og svømme rundt. I Givskud bliver der tale om arten sydamerikanske humboldtpingviner. Arkivfoto: Martin Ravn

- Vi lægger op til to stærkt polariserede billeder, hvor man har ekstrem rigdom på den ene side og ekstrem fattigdom på den anden side. Det skal være udgangspunktet for, at man kan snakke om det, siger Morten Hechmann Andersen.

Der bliver også lavet en række interaktive installationer, som børnene kan lege sig i gennem. Samtidig fortsætter Givskud Zoo - Zootopia med at holde events, hvor der er fokus på biodiversitet og bæredygtighed. Allerede i løbet af efteråret har de holdt arrangementer, hvor børn kunne blive certificeret som "affaldsninjaer". Her blev børnene klogere på affaldssortering.

Annonce

Hjælp fra flere kanter

Udover et øget fokus på verdensmål og miljø er opdaterede, overdækkede spisepladser, rygekabiner ved alle parkeringsområder samt yderligere legeredskaber til børn med funktionsnedsættelse på tegnebrættet.


Vi lægger op til to stærkt polariserede billeder, hvor man har ekstrem rigdom på den ene side og ekstrem fattigdom på den anden side.

Morten Hechmann Andersen, formidlings- og marketingchef i Givskud Zoo - Zootopia


Desuden lægges der op til, at en del af dinosaurerne i dinosaurparken skal udskiftes. De hidtidige udgaver har ikke levet op til den kvalitet, dyreparken gerne vil stå for, fordi hverken dinosaurernes lyde eller bevægelser har fungeret optimalt.

Også parkens Safari Shop bygges om, så salgsområdet udvidet.

Givskud Zoo - Zootopia havde i maj udsigt til et særdeles udfordrende år på grund af coronarestriktioner og deraf markant færre besøgende.

Via hjælpepakker samt en stærk afslutning på året med mange gæster, lykkedes det at ramme et samlet besøgstal på 354.000 i 2020. Det var 40.000 færre end året før, men samlet set betyder det alligevel, at dyreparken har mulighed for at lave de ønskede ændringer frem mod 2021-sæsonen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Kloakrensning: Give i røg og damp

Annonce