Annonce
Give Avis

Flot hæder til vaskeægte fodboldildsjæl

Den vaskeægte klubmand og fodboldildsjæl, Johnny Andernse, har modtaget Sigrids og Svend Aages Fortjeneste Pokal ved Give Fremads generalforsamling den 25. juni. Privatfoto
Sigrid og Svend Aages Fortjeneste Pokal blev indstiftet for en lille håndfuld år siden af tidligere vognmand Svend Aage Bach og hans hustru Sigrid. Pokalen gives til en person, der har ydet noget ekstraordinært for klubben ikke blot på banen men også udenfor.
Annonce

GIVE: Torsdag den 25. juni kunne Give Fremad fodbold endelig afholde klubbens årlige generalforsamling, der grundet coronakrisen måtte aflyses i foråret. Du kan i næste uges avis læse en reportage fra generalforsamlingen, men her handler det om uddelingen af den eftertragtede pris, Sigrid og Svend Aages Fortjeneste Pokal.

Modtageren af pokalen i 2019 er Johnny Andersen, en vaskeægte fodboldildsjæl, som har været en markant skikkelse her i lokalområdet både som ungdomsspiller, seniorspiller, seniortræner og ungdomstræner samt i diverse bestyrelser.

Som spiller var Johnny en giftig angrebs- fløjspiller for både Give Fremad og FC GOG med mål i støvlerne og et eminent fighterhjerte. Disse fine egenskaber har han taget med sig videre ind i en karriere som seniortræner i blandt andet FC GOG, Jelling og Give, hvor klubberne har nydt godt af en dedikeret, målrettet og dygtig træner, som har været god til at samle spillerne omkring sig og klubben.

Johnny Andersen er ikke typen, der blot lægger støvlerne på hylden og siger “det var så det”. Han har også taget en meget stor tørn for Give Fremad som ungdomstræner. Allerede for 15 år siden blev han træner for et U6 drengehold, som han fulgte, inden til de i 2011 blev til U11-spillere.

Også pigerne har nydt af Johnny evner som træner og leder, idet han i 2012 kastede sig over opgaven med at være træner for klubbens U10 pigehold, som han fulgte, til pigerne blev til U12.

Annonce

Med til at gøre Nordea Cup stor

I 2014 blev det drengenes tur igen, hvor han indgik i et trænerteam omkring klubbens U15 hold, indtil holdet rykkede op i U16-rækken

En nøjere sammentælling viser, at det i alt er blevet til 10 år som ungdomstræner for Johnny Andersen, men selv om trænerfløjten er lagt i tasken, så har klubben fortfarende kunnet nyde godt af den 49-årige klubmands organisatoriske evner.

Siden 2017 har Johnny Andersen nemlig været én af de bærende kræfter bag klubbens ambitioner om at få det store årlige indendørs fodboldstævne Nordea Cup i starten af januar til at vokse og udvikle sig fra at være et mindre stævne, til at klubben i 2019 havde over 225 hold på gulvet. Ikke mindst takket være Johnny Andersen indsats.

Stævnet genererer ud over positiv synlighed for klubben også et ikke ubetydeligt overskud til klubben. Et overskud, der ikke mindst kan komme projektet med anlæg af den nye kunstgræsbane ved Søndermarkshallen til gavn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce