Annonce
Give Avis

Folk er utrygge: Unge hærger ved stadion og campingpladsen

Nogle unge har stjålet bænke, stole og indkøbskurve for så at lave bålplads bag ved stadion i skovområdet over mod Skovparken. Privatfoto
Tyverier, hærværk, høj musik til ud på nattetimerne, ulovlige knive og bålfester i skoven. Der er nogle af de udfordringer som en håndfuld ganske unge udsætter beboerne på og omkring campingpladsen for

GIVE: Beboerne på campingpladsen og på Skovvej, Skovbakken og Diagonalvejen tæt ved Give Stadion har den seneste måneds tid måttet lægge ører og ryg til en blandet landhandel af ungdommelige uordentligheder.

Det handler om hærværk, høj musik langt ud på aftenen og tyverier af forskellige art.

På campingpladsen har man således haft en del træls besøg af en lille flok unge, der har stjålet pladsens pulverslukkere, stjålet en mooncar og spillet høj musik til sent ud på aftenen til stor gene for både campister og beboere i området.

Annonce

Politiet tilkaldt for at konfiskere knive

Men det stopper ikke her, for en dag måtte campingpladsbestyrer Jesper Gosvig simpelthen tilkalde politiet, idet de unge gik rundt nede på campingpladsens legeplads med farlige knive - hvilket bestemt ikke gjorde det til en tryg oplevelse for de andre gæster og børn på legepladsen at være der.

- Generelt har vi den sidste måneds tid oplevet en del uro og ballade foranstaltet af denne her lille flok unge mennesker, som jeg vil vurdere er omkring 15-18 år. Det skaber altså for meget utryghed ikke mindst blandt vores ældre gæster, hvilket vi bestemt ikke kan være tjent med, siger Jesper Gosvig.

Han er i kontakt md politiet og myndighederne omkring de her unge, og man har da også nogle navne på bordet, så man ved nogenlunde, hvor der skal sættes ind.

- Det her bliver en sag for SSP (Skole, socialforvaltning og politi, red.)  i Vejle Kommune. Og ikke nok med at vi her på pladsen er generet af de her unge mennesker, så har de også stjålet bænke og stole andetsteds i byen og slæbt dem op i skoven bag ved stadion, hvor de holder fest, spiller høj musik og brænder bål af med fare for, at hele skover futter af, fortæller Jesper Gosvig.

Det var en kniv som denne, som politiet konfiskerede fra en af de unge på legepladsen. Privatfoto
Annonce

Tyverier og hærværk mod jernbanebomme

Han har været ude og investere i nye pulverslukkere og pladsens moon-cars og cykler, som campisternes børn må bruge, er nu låst af for at undgå yderligere tyverier.

Samtidig har Jesper Gosvig fået lov af politiet til at sætte overvågningskameraer op, så man fremover har bedre mulighed for at forhindre/efterspore evt. gerningsmænd.

Uden at skulle kunne koble de her unge direkte til sagen, så har man også haft nogle højst uheldige grænsende til terroragtige episoder ved jernbaneoverskæringen, hvor ukendte gerningsmænd har frakoblet bommene, så de ikke går ned, når togene kører forbi. En sag der også har været med til at skabe meget utryghed i området.

Politiet er som sagt opmærksomme på problemerne, og myndighederne har også nogle navne at arbejde med.

Generelt opfordrer både politiet og Jesper Gosvig til, at man som borger er ekstra opmærksom på uhensigtsmæssig adfærd i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Give-Egnens Museum

Annonce