Annonce
Give Avis

Formand for Teknisk Udvalg om manglende lejeboliger i Give: Der må private investorer i spil!

Gerda Jørgensen (V) er formand for Teknisk Udvalg i Give, og hun mener, at der må private investorer på banen i forhold til opførelse af nye lejeboliger i Give. Arkivfoto: Jim Hoff
Formanden for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune Gerda Jørgensen (V) erkender manglen på lejeboliger i Give, men lige her og nu må kommunen prioritere sine økonomiske tiltag i Give uden at sende penge til lejeboligmarkedet.
Annonce

GIVE: Som Give Avis skrev i sidste uge, er der en udpræget mangel på gode nye lejeboliger i Give, og den problematik mener mange i byen må være en kommunal opgave at løse.

Men indtil videre har byrådet i Vejle ikke kunnet finde flertal for at gå ind i kommunalt lejeboligbyggeri i Give, og spørger man formanden for Teknisk Udvalg Gerda Jørgensen (V), der er valgt til byrådet i Give, så står kommunalt finansieret alment boligbyggeri, eksempelvis sammen med boligselskabet Domea, ikke ret højt på byrådets prioriteringsliste.

Et byråd der i disse dage netop sider og kæmper med budgetlægningen for næste år, og det er lige nøjagtigt her, at hunden ligger begravet i forhold til kommunale midler til alment boligbyggeri i kommunens 2. største by.

- Vi har netop igangsat alment boligbyggeri i Vonge, Givskud, Thyregod og Ødsted, og vi håber, at vi kan skabe en god trend her med en god økonomi i projekterne. Med hensyn til Give, så har vi valgt at prioritere midlerne anderledes. Der er andre ting på spil i Give lige nu: Det store samlede idrætscenter og den nye byvision. Især førstnævnte er et økonomisk tungt projekt, og derfor må vi simpelthen prioritere vores midler, siger Gerda Jørgensen.

Annonce

Ikke plads til både idrætscenter og lejeboliger i Give på budgettet

Hun forklarer også, at der er rigtig mange, der i disse dage hiver og slider i byrådets medlemmer for at få dem til at åbne op for kommunekassen. Ikke mindst folk i Gauerslund er meget motiverede for at få bygget en ny idrætshal. Og den slags ønsker koster jo ikke gratis at indfri, så der må prioriteres og sorteres i de projekter, man som kommune vil gå ind i.

- Jeg er enig i, at der mangler lejeboliger i Give. Men lige nu ser jeg det som en opgave, der må løses af private investorer. Som kommune kan vi ikke både sende penge til nyt idrætscenter og til nye lejeboliger i Give, og jeg vil da også mene, at det må være en god forretning for en privat investor at bygge lejeboliger i Give med det store behov, der er, pointerer Gerda Jørgensen.

For god ordens skyld skal det her nævnes, at der intet er meldt ud eller på plads i forhold til budgetforhandlingerne om det samlede idrætscenter i Give.

Der forhandles i kommunen i dag onsdag og torsdag, og først torsdag eftermiddag bliver det meldt ud, om der sættes penge af i budgettet til projekt "samlet idrætscenter" i Give.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce