Annonce
Give Avis

Forurening: Gylle sivede ned i bæk, og noget havnede på børnehavens legeplads

Det var fra denne kloak på børnehavens legeplads, at gyllevandet trængte op natten til tirsdag. Foto: Jim Hoff
Tirsdag blev der konstateret gylleforurening i et vandløb langs en mark på Sønder Ringvej. En tilstoppet brønd fik det forurenede vand til at sive op på blandt andet en legeplads.

Give: Tirsdag morgen blev TrekantBrand kontaktet af et entreprenørfirma, som skulle kortlægge dræn og rørlægning i et område ved Søndre Ringvej.

Folkene fra firmaet kunne lugte gylle, og indsatsleder Jimmy Søndergaard Nielsen kom ud til stedet og kunne konstatere, at der på en mark var blevet spredt gylle - formentlig dagen forinden. Men et efterfølgende regnskyl havde bevirket, at noget af gyllen på den skrående mark var sivet ned i et lille vandløb ved siden af og videre ud i kloaksystemet.

Her var der endvidere en tilstoppet brønd, som bevirkede, at gyllevandet steg op flere steder - blandt andet i den ene ende af legepladsen ved Søndermarkens Børnehus.

Annonce

Legeplads afspærret

- Da jeg kom frem til marken, var vandet sivet ned i jorden. Vi fik stoppet tilløbet fra marken til bækken ved at lave en jordvold, så derfra blev skaden bremset, fortæller indsatsleder Jimmy Søndergaard Nielsen.


Der er blevet afspærret et godt stykke udenom, og vi åbner ikke området igen, før de har været her fra kommunen og givet grønt lys.

Laila Markussen, souschef i Søndermarkens Børnehus


Sammen med miljøvagt Bjarke Jensen besluttede indsatslederen af afspærre et område på cirka seks kvadratmeter af børnehavens legeplads, hvor gyllevandet stod.

- Det siver nok hurtigt ned, men vi gjorde det for at sikre, at der ikke er colibakterier i jorden, siger Jimmy Søndergaard Nielsen.

Miljøvagten fortæller, at han efterfølgende overdrog sagen til Vejle Kommune.

Annonce

Holder sig væk indtil videre

Souschef i Søndermarkens Børnehus, Laila Markussen, fortæller, at de få børn, som i denne uge er i børnehave, mandag havde været i det område af legepladsen, hvor der efterfølgende stod gyllevand. Tirsdag blev vandet opdaget og området afspærret, inden der nåede at komme børn hen i området. Derfor er souschefen ikke bekymret.

Det afspærrede område befinder sig mellem nogle træer i den ene ende af børnehavens store legeplads. Der bliver ikke åbnet op igen, før Vejle Kommune har givet grønt lys, fortæller souschef i børnehaven Laila Markussen.

- Der er blevet afspærret et godt stykke udenom, og vi åbner ikke området igen, før de har været her fra kommunen og givet grønt lys, fortæller Laila Markussen.

Hun oplyser videre, at vandet på området er væk nu, men at der lugter af mose fra det afspærrede sted på legepladsen.

- Men vi har så stor en legeplads og er så få børn i denne uge, at vi holder os til de andre zoner, siger hun.

I Vejle Kommunes afdeling for Landbrug & Vand fortæller civilingeniør Stephan Steenberg, at han har taget kontakt til embedslægen for at få dennes vurdering af, om der skal foretages yderligere undersøgelser af området på legepladsen.

Miljø- og planmedarbejder Susanne Møller fortæller endvidere, at hun vil tage kontakt til den landmand, som i første omgang spredte gylle på marken. Det skal sikres, at han ikke igen sprede gylle på den skrånende mark, hvis der er udsigt til kraftig regn i dagene efter.

Annonce
Annonce
Give Avis

Haveselskabet arrangerer tur til Tinnetgaard

Annonce
Annonce
Give Avis

Ung ridesportsudøver vinder fire guldmedaljer

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Fysisk stærke ålborgensere slog Give ud af pokalen

Give Avis

Mere kunst og kultur skal gøre børn og voksnes hverdag bedre

Give Avis

96 golfspillere dystede på banen i Give

Give Avis

Efterlysningen virkede: Mistænkt for røveriforsøg har meldt sig selv

Give Avis

Den digitale og analoge tidsalder i herligt samarbejde

Give Avis

Lokal ældregruppe på heldagstur til herregården, Ausumgaard

Give Avis

Velkommen til årets første offentlige skulpturvandring

Give Avis

Give åbner: FDF'erne klar til ny sæson men mangler ledere

Give Avis

Politiet søger hjælp: Leder efter formodet gerningsmand

Give Avis

Farvel til Gives karismatiske tennisskriger: Anders Grinderslev rykker til hovedstaden for at blive spiller og træner i KB

Give Avis

August måned skydes i gang i Give med stort udsalg i de lokale butikker

Give Avis

Give bliver tennismekka for en dag: Sport Live sender direkte fra “Gryden”

Give Avis

Slut med at vise coronapas i Givskud Zoo

Give Avis

33-årig Give Fremad klublegende bliver ny filialbestyrer i Vestjysk Bank

Annonce