Annonce
Give Avis

Frimessen i Ringive Sogn rammer plet på sjette sæson

Lad de små bør komme til mig, lød en af Jesu mange udsagn, og her er kontakten er allerede etaberet i en ung alder ved sidste uges frimesse i Langelund Kirke. Foto: Jim Hoff

Seks gange om året kaldes der til frimesse i det lille landpastorat i Ringive, Lindeballe og Langelund kirker. Og folk lytter efter, for der er godt med folk i kirken hver eneste gang

Annonce

LANGELUND: Den danske folkekirke har i teorien tilslutning fra lidt over 80 % af den danske befolkning, men det betyder dog langtfra, at der dukker 3,5 millioner op i de danske kirker hver søndag. Debatten går naturligvis på, om folkekirken er sakket bagud i forhold til tidsånden; nogle steder kan den traditionelle gudstjenesteform opleves som lidt stiv og gammeldags, så det har fået folkekirken til at tænke i andre i andre baner.

Således også i landpastoratet i Ringive, Lindeballe og Langelund, hvor menighedsrådet og sognepræst Jakob Legarth på et tidspunkt stillede sig selv følgende spørgsmål: Kan vi skabe en gudstjeneste, som taler til en bredere skare og er mere involverende og fællesskabsstiftende?

En gudstjeneste, som appellerer til dem, der ikke i ligeså høj grad som os, sætter pris på den traditionelle højmesse?

Maria Legarth gæsteoptrådte med bandet på melodica, og det slap hun rigtig godt fra. Foot: Jim Hoff
Annonce

Frimesseudvalg nedsat i 2012

På den konto nedsatte man tilbage i sommeren i 2012 et frimesseudvalg, som skulle arbejde med en ny type gudstjeneste. Udvalget bestod af præst, organist, et menighedsrådsmedlem og nogle frivillige fra menigheden, som brændte for gudstjenestefornyelsen. - I udgangspunktet var vi ikke bundet af, at gudstjenesten skulle være på en bestemt måde, men af hensyn til genkendeligheden endte vi med en frimesse, som i store træk minder om den traditionelle højmesse, fortæller Jakob Legarth.

En frimesse, der har fået godt tag i folket på egnen ved Omme Å, og avisens udsendte var derfor på nysgerrighedens alter på plads, da der igen blev inviteret til frimesse, denne gang søndag den 9. september i Langelund Kirke. Her blev rygterne om den store opbakning til frimesserne bekræftet allerede på vej til kirken, for her var samtlige p-pladser fuldt bookede. ligesom der holdt masser af biler i vejkanten på vejen hen til kirken.

Den glimrende sangerinde Hanne Legart udgjorde den en del af dagens korduo. Foto: Jim Hoff
Annonce

Bandet spiller en væsentlig rolle

Der var venlig og personlig modtagelse i indgangsdøren ved præsten og medlemmer af menighedsrådet, og der blev også budt på kaffe og småkager, alt imens der inde fra kirken lød sprøde musikalske toner frembragt af dagens kapelmester Steen Nielsen og hans band, der bestod af kirkens organist Britta Sauermilch på klaver, Simon Hejlskov på saxofon og Søren Østergaard på guitar. Gæstesolist på melodica var Selma Legarth.

Netop bandet er ifølge Jakob Legarth en af de store forskelle på en frimesse og en almindelig højmesse.

- De væsentligste forskelle er, at vi ikke bruger orglet, men klaver, guitar, bas, saxofon og hvad de lokale, frivillige musikere ellers kan byde ind med. Vores organist, eller som i dagens tilfælde Steen Nielsen, om-arrangerer sangene, og giver dem et rytmisk touch, og vi bruger også kristne sange, der ikke er i salmebogen, forklarer Jakob Legarth.

Frimesse - en gudstjenesteform, hvor der er plads til små afstikkere ind i sin egen verden . Foto: Jim Hoff
Annonce

Digitale kalkmalerier

Den digitale verden har bestemt også gjort sit indtog i kirkerummet, for alt hvad der foregår under gudstjenesten denne dag kommer via videoprojektor op på kirkens vægge.

Dette giver en god mulighed for at bruge billeder, illustrationer og små videoklip under prædikenerne.

Også små klip med humor og glimt i øjet, hvilket virker både godt og befriende jordnært ved dagens frimesse, der blandt andet tager udgangspunkt i Jesu besøg hos Martha og Maria.

-Et tiltag, der er til stor glæde for præst - og vistnok også menighed, lyder det fra Legarth med et stort smil, mens projektoren i baggrunden viser et foto af en kvinde iført rengøringshandsker og moderat rengøringsvanvid - nøjagtig som den geskæftige Martha, der har sin diamentrale modsætning i den åndeligt optagede og lyttende Maria i dagens lignelse.

Det er dog ikke kun musik og digitale kalkmalerier, der står ud som anderledes ved frimessen. Det sker, at frivillige hjælper til ved indgangsbøn og nadver, man samler sangene i blokke, har færre bønner og kun to læsninger.

Avisen fik et enestående kig ind i kirkens verden, da Langelund Kirke søndag den 9. september inviterede til frimesse. Foto: Jim Hoff
Annonce

Den lokale lignelse om de gamle shorts

-I kirkebønnen lægges der vægt på tid til stilhed og egen bøn/eftertanke, og i stedet for den apostolske velsignelse bruger vi en keltisk velsignelsesbøn. Vi synger velsignelsen, og alle beder udgangsbønnen i kor, fortæller Jakob Legarth.

Lignelsen om den overpraktiske Martha og den her-og-nu gæstfrie Maria ender forøvrigt med, at Legarth fortæller en lokal inspireret "lignelse" om sit pludselige møde med medlemmer Vejle Byråd, der var på vandring i det kommunens vestligste forpost.

- Jeg gik rundt i området i mine gamle superbekvemme og lidt hullede shorts og en gammel t-shirt, da jeg løb ind i byrådsmedlemmerne.

- Ja, og her har vi så områdets præst, lød præsentationen fra et medlem af Lokalrådet i Grønbjerg/Langelund. Og det var da en ret uformel måde at møde de gode byrådsmedlemmer på, fortalte Legarth med et stort smil fra den i øjenhøjde placerede prædikestol i Langelund Kirke.

Den rutinerede kirkesanger Johan Andersen var naturligvis også på plads ved frimessen. Foto Jim Hoff
Annonce

Varm fællesskabsfølelse

Den historie smilede de en del af på bænkerækkerne - og det var netop det lyse, det glade og de både store og små stille smil, der sammen med en varm fællesskabsfølelse var bærende grundelementer i dagens frimesse, der sammen med det velspillende band, de to dygtige korsangere Johan Andersen og Hanne Legarth også blev båret godt igennem af en veloplagt præst med stor tilstedeværelse og herlige glimt i øjet.

Dagens frimesse havde forøvrigt besøg af en række kommende forventningsfulde konfirmander, der efter frimessen og den afsluttende altergang og udgangsbøn skulle til det første indledende konfirmationsforbedelsesmøde med Jakob Legarth.

Derudover var dagens publikum bredt sammensat af en masse lokale folk, børn, familier og de lidt ældre, der havde taget turen til Langelund Kirke for at være en del af en af de større kirkelige succeser i nyere tid her i området.

Jakob Legarth er da også godt tilfreds med frimesse-konceptet - ligesom han var glad for det fine fremmøde på dagen.

-Alt i alt er vi endt med en gudstjeneste, vi er rigtig glade for og som kører fint på 6. år nu på skift i de tre kirker. Vi har meget ofte dåb til frimesserne, fordi gudstjenesteformen tiltaler mange unge familier, og vi oplever generelt, at den appellerer til alle aldersgrupper. Udover dåbsgæster er der cirka dobbelt så mange gudstjenestedeltagere til frimesserne i forhold til vores normale søndagsgudstjenester her i Ringive Sogn, fortæller Jakob Legarth.

Der var 130 kirkegængere på plads i Langelund Kirke ved sidste uges frimesse. Foto: Jim Hoff
Præst Jakob Legarth er glad for de seks årlige frimesser, hvor man har lejlighed til at lave gudstjeneste på en anderledes facon end ved de normale højmesser. Foto: Jim Hoff
Frimessen blev allerede ved første klokkeslag fra kirketårnet velsignet med et smukt sollys, der under hele seancen oplyste kirkerummet. Foto: Jim Hoff
Frimessen indeholdt ogsåaltergang; her er det dagens absolut yngste deltager, der får velsignelsen. Foto: Jim Hoff
Det handler en frimesse også om: Skælmske smil mellem gode kammerater på tværs af bænkerækkerne. Foto: Jim Hoff
De kommende konfirmander var også med til frimessen. Her modtage de Jakob Legarths velsignelse i form af Jesu blod og legeme ved altergangen. Foto: Ji Hoff
Bandet og korsangerne var også til alters. Foto: Jim Hoff
Bandet leverede flot og let rytmisk musik til dagens udvalg af både nye og ældre salmer. Foto: Jim Hoff
Frimessen blev båret af en veloplagt sonepræs , i skikkelse af Jakob Legarth, der tydeligvis nød den fulde kirke og den varme fællesskabsstemning i det smukke kirkerum i Langelund. Foto: Jim Hoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Flot opbakning til Walk-a-Fun-Thon

Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce