Annonce
Give Avis

Gallus Strikers klar til landsmesterskaberne for andet år i træk

Team Gallus Strikers er som i 2019 klar til landsmesterskaberne, der i år grundet coronaproblematikkerne bliver afholdt uden tilskuere. Foto: Team Gallus
De lokale E-sportshelte fra Team Gallus under Farre IF er på trods af et nederlag i eSportsligaens 1. divisions sidste spillerunde klar til landsmesterskaberne, der i år grundet coronakrisen afholdes online og uden tilskuere
Annonce

FARRE: De gjorde det simpelthen igen: Gallus Strikers, der sorterer under Farre IF, har gennem hele 2020 sæsonen været at finde i eSportligaens 1. division, og har derigennem for andet år i træk tilkæmpet sig tilstrækkelig mange point til at kvalificere sig til landsmesterskaberne.

Men helt helt let har det dog ikke været for de gæve digitale krigere fra Danmarks sejeste landsby. Ifølge Per Kokkendorff, der er en af de voksne tovholdere på E-sportsprojektet i farre IF, har konkurrencen været hårdere i 2020, og der har ikke mindst i takt med e-sportens udbredelse været flere at kæmpe imod om pladserne.

- Hånden på hjertet: Der har da også været længere imellem sejrene til de lokale helte fra Farre. Men et godt sammenhold og en næsten fast stamme på holdet gennem hele sæsonen har gjort, at drengene nu står med kvalifikationen i hus, siger Per Kokkendorff og tilføjer:

- Kvalifikationen kom i hus allerede mandag d. 4. maj, da resultatet af et par udsatte kampe i en helt anden pulje faldt ud til Strikers fordel. Hermed var eneste risiko for at kvalifikationen kunne mistes, at Gallus Strikers ikke mødte op til sæsonens sidste kamp.

Torsdag d. 7. maj spillede Gallus Strikers sæsonens sidste kampe i de indledende grupperunder. Den faste stamme var ifølge Per Kokkendorff desværre ikke 100% til stede til kampen, da to faste spillere havde været nødsaget til at melde afbud.

- Modstanderholdet var ikke til sinds at flytte spilletidspunktet. Heldigvis råder vi i Gallus-truppen også over kompetente oldboys-gamere, så herfra trådte man selvfølgelig til. Præstationen var dog nok præget af, at de unge måske manglede den sidste motivation, da man allerede var gået videre til landsfinalen, så Gallus-drengene tabte efter noget svingende præstationer sammenlagt med 16-14, fortæller Per Kokkendorff.

I 2019 dannede DGI Huset i Vejle, med kæmpe succes, rammen om Landsmesterskaberne sammen med et stort eSports-event for bredden. Sådan bliver det desværre ikke i år.

I 2020 afvikles Landsmesterskaberne og efterfølgende Danmarksmesterskaber i Kristi himmelfarts-weekenden.

- Grundet Covid-19 afholdes mesterskaberne desværre online. Samtidig arrangeres der turneringer for bredden også; men oplevelsen bliver helt sikkert ikke den samme. Der er endnu ikke nogen udmeldinger, om hvordan tilskuerne skal følge mesterskaberne. Vi håber at kvalificere os igen til næste år, og at det så bliver med fysisk fremmøde, lyder det fromme ønske fra Per Kokkendorff.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce