Annonce
Give Avis

Genåbning: Merci lægger ud med hele to butikker

Marianne Dragsbæk
Marianne Dragsbæk og Merci åbner hele to butikker, når det igen går løs med dele af detailhandlen den 1. marts: En frisk forårsbutik og en butik med gårdsalg.

GIVE: Indehaver af Merci i Vestergade, Marianne Dragsbæk, glæder sig rigtig meget til, at hun igen må åbne sin tøjbutik. Ja, hun er faktisk så glad for åbningen, at hun fejrer det med at åbne hele to butikker.

- Jeg laver et større gårdsalg i min carport/garage i baggården. Her vil jeg præsentere kunderne for et regulært slutudsalg med et større udvalg af restvarer. Her vil man finde mange fine ting til rigtig små priser, og ved at lave to butikker får jeg jo også flere kvadratmeter at boltre mig på, hvilket er en fordel i forhold til at jeg jo har en ret lille butik fortæller Marianne Dragsbæk.

Selve butikken vil hun så fylde med friske nye og spændende forårsvarer, så kunderne også kan få tøj fra den højaktuelle hylde.

Mens detailhandlen og dermed også Mariannes butik har været lukket ned for kunder, har hun i den grad ageret aktivt på nettet med en række onlinesalg via Facebook.

- Det har været sjovt og ganske grænseoverskridende med de her online-aftner. Og frem for alt har de været gode for min butik. Det har sammen med mit daglige klik-og hent salg ved bagdøren holdt liv i butikken, og så har det også været godt for mig rent mentalt at have de her onlineaftner at skulle holde fokus på, siger Marianne og tilføjer:

- Det har holdt mig i kontakt med mine kunder, og har også betydet for mig, at jeg har kunnet konstatere, at de bestemt ikke har glemt os - og så har det da også givet et vist afkast, så det har været ganske fint.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Kroen klar med nye datoer for events

Give Avis

Walk A Fun-Thon - De går det igen!

Give Avis

Vox Pop 5 - Du ejer din by

Give Avis

Vox Pop  - Du ejer din by

Annonce