Annonce
Give Avis

Gentager succesen: 12-timers spinningsevent Kom og Træn

Kom og Træn afholder igen i år en 12-timers spinningsfest. I år er det lørdag den 25. januar, og det foregår i Ikærhallen. Arkivfoto: Jim Hoff
Kom og Træn fitnesscenter afholder igen i år en 12-timers spinningsfest. I år er det lørdag den 25. januar, og det foregår i Ikærhallen. Allerede nu er tilmeldingstallet pænt højere end i 2019.
Annonce

GIVE: 12-timerseventen starter om formiddagen, og den kører så indtil klokken 21.00 kun afbrudt af instruktørskifte, hvilket anslås at tage tager ca. 10 min. hver time.

Reglerne er ret enkle: Der må max. være 6 deltagere pr cykel. Hvordan timerne så fordeles mellem de 6 deltagere, bestemmer de helt selv, bare cyklen bliver holdt i gang

12 supermotiverende instruktører står klar med ild i øjnene og krudt stængerne, så de er klar til at give den max gas sammen med rytterne.

- Sidste gang vi afholdt eventen, havde vi i omegnen 100 forskellige deltagere med i løbet af de 12 timer. Masser af virksomheder var repræsenteret med energifyldte medarbejdere, så det var en rigtig god dag. Og i år er der endda allerede nu en hel del flere på tilmeldingslisten, fortæller Jacob Egebjerg Vestergaard fra Kom og Træn.

Han er selv én af de 12 instruktører, og truppen krydres igen i år med udefra kommende spinningsinstruktører, der skal være med til at holde gang i den 12 timer lange cykelfest.

Annonce

Igen med forplejningszone

Med om bord igen i år er Bike Academy, der har stor erfaring i de store spinningevents. De sætter et stort lysshow op og sørger for den gode lyd. Bike Academy stiller som i 2019 igen med to af deres dygtige spinningsinstruktører, og derudover vil der være instruktører fra Sdr. Omme, Grenå, Brande, Vejle og naturligvis også fra Kom og Træn, der stiller med Maj-Britt Kjærgaard, Elisa Egsgaard, Sudan Knudsen og Jacob Egebjerg Vestergaard.

Til selve spinning-eventen kan der købes adgang til forplejningszone, der serveres frokost og aftensmad. Der vil også være frugt, kage, kaffe og energiholdige drikke.

Der er gratis adgang til selve eventen, så man kan sagtens komme og heppe og måske få lyst til at prøve kræfter med sådan en event i fremtiden?

Den Jyske Sparekasse støtter som i 2019 eventen som hovedsponsor.

Man kan tilmelde sig på www.komogtræn.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce