Annonce
Give Avis

Give Atlet Klub udvider træningsmængden

Den professionelle bokser Jeppe Morell kiggede tirsdag aften forbi ved GAKs ungdomstræning for at inspirere og træne de unge talenter. Klubben satser på de unge diplomboksere med yderligere et træningspas med Sammy Fantassi som træner, Fotoi: Jim Hoff
Den lokale bokseklub i Give, Give Atlet Klub, er blevet tildelt ekstra træningstid af GISK, og det betyder, at klubben nu kan øge træningsmængden for klubbens diplomboksere - med et topnavn som ny træner
Annonce

GIVE: Tirsdag aften var den professionelle og tidligere Givebokser, Jeppe Morell, på besøg hos Give Atlet Klub i forbindelse med klubbens ungdomstræning. Og hvem ved - måske klubben er godt i gang med at udklække den næste Jeppe Morell.

Som vi tidligere har berettet om heri avisen, så er GAK en klub på vej frem på ungdomssiden, hvor man i år råder over 32 ungdomsboksere, hvoraf de 10 er diplomboksere.

Det betyder at talentmassen er både stor og på plads, og derfor har det været naturligt for klubbens trænerstab omkring de unge mennesker at ønske mere tid (læs:træningstid) med de unge talenter,så de kan udvikles til kampboksere.

Og det med tiden er nu faldet på plads.

- Vi har af GISK fået tildelt en ekstra træningsaften, og det betyder, at vi nu kan tilbyde ungdomstræning mandag, tirsdag og torsdag, hvor mandag aften er en tilføjelse, fortæller GAKs formand Peter Tomsen.

Annonce

Topnavn skal udvikle diplombokserne

Klubben har besluttet, at denne mandagstræning skal tildeles klubbens 10 diplomboksere, som man som sagt ønsker at udvikle til kompetitive kampboksere.

For at tilføre de unge boksere både mere tid og mere målrettet træning på højt niveau, har klubben udvidet trænerstaben med Sammy Fantassi, der udover at have haft en flot boksekarriere som landsholdsbokser og bokser i Bundesligaen, faktisk også er tidligere GAK-bokser.

- Sidste sæson udklækkede vi hele 9 diplomboksere, og da yderligere en diplombokser er vendt tilbage her til klubben i år, er vi nu oppe på i alt 10 diplomboksere. De skal nu gøres til kampboksere, og for at fremme deres udvikling har vi fået Sammy Fantassi ind som træner hver mandag. Han skal især træne de tekniske aspekter med bokserne, da det er her de unge boksere for alvor skal rykke sig i denne sæson, siger Peter Tomsen.

Annonce

Diplomstævner på tegnebrættet

I og med klubben pt. råder over 10 diplomboksere, vurderer Peter Tomsen, at der er grobund for, at klubben engang her i efteråret står for et diplomstævne i aktivitetslokalet ved Ikærhallen, hvor bokseklubben holder til.

- Vi har bestemt mod på at afholde et diplomstævne, og det ville jo også være fedt for vores boksere at prøve at bokse på hjemmebane. Man kan også godt lidt forsigtigt sige, at vi ved at afholde et diplomstævne i eget regi, arbejder os frem mod på et tidspunkt af afholde en stort boksestævne al la Fight Night, som vi tidligere har afholdt i Ikærhallen. Det er drømmen, og det er det, vi går efter, konstaterer Peter Tomsen.

Tomsen kan yderligere oplyse, at Sammy Fantassi på frivillig basis tager turen fra Vejle til Give hver mandag aften for at udvikle på de unge diplomboksere, og at han deler klubtrænernes Pete Dahl og Henning W. Sørensens opfattelse af, at det med de her unge gutter og gutinder handler rigtig meget om den tekniske udvikling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce