Annonce
Give Avis

Give Avis og Vejle Amts Folkeblad på jagt efter nye lokaler i Give

Redaktionen for Give Avis og Vejle Amts Folkeblad søger nye lokaler i Give. Foto: Jim Hoff
Den samlede redaktion for Give Avis og VAF skal på boligjagt, og så sker der også nyt på personalefronten, idet journalist Børge Larsen går på pension den 1. august.
Annonce

GIVE: 1. januar 2021 skal den samlede redaktion for Give Avis og Vejle Amts Folkeblad holde flyttedag. I forbindelse med Jysk Fynske Mediers store spareøvelse 1. juli har koncernen opsagt lejemålet på Torvet 12, og derfor er man nu på jagt efter nye lokaler til redaktionen, som vil blive ved med at være fysisk til stede i Give.


Det er et stærkt signal om, at man tager Giveområdet meget seriøst og ser området som et godt avisområde, hvor der bestemt er meget, der er værd at skrive hjem om


Der vil også komme til at ske forandringer på personalefronten, idet journalist og lokalredaktør Børge Larsen efter 14 år på pinden i Give har valgt at gå på pension pr. 1. august 2020.

Selv om det som bekendt er stramme tider for mediebranchen, så har Jysk Fynske Medier valgt at fastholde to journalister til at dække Give-området via Give Avis og Vejle Amts Folkeblads Give-sektion.

Det er et stærkt signal om, at man tager Giveområdet meget seriøst og ser området som et godt avisområde, hvor der bestemt er meget, der er værd at skrive hjem om. Og som et område med mange trofaste avislæsere.

Annonce

Fysisk tilstedeværelse og tæt tilknytning til lokalområdet

Den tætte tilknytning mellem redaktionen og læserne er vigtig i bestræbelserne på at skabe relevante avisprodukter, der både er med til at informere, skabe udvikling og sætte kritiske vinkler på livets gang i lokalområdet.


Uden annoncer og rubrikker i avisen - ingen plads til tekst og artikler fra lokalområdet. Så skal vi kunne fastholde vores stærke lokalavis på den lange bane, har vi virkelig brug for yderligere opbakning fra vores annoncører.


Ikke mindst derfor fastholder man den fysiske tilstedeværelse i Give.

Apropos fastholde, både den fysiske tilstedeværelse af en redaktion i byen, men også tilstedeværelsen af en ugeavis i lokalområdet overhovedet, er det om muligt i disse tider endnu mere vigtigt end før, at man virkelig bakker op om sin lokalavis.

Hermed menes naturligvis ikke kun, at man læser avisen, men også at man bruger sin lokalavis til annoncering - uanset om det handler om helsides annoncer eller små rubrikannoncer.

Uden annoncer og rubrikker i avisen - ingen plads til tekst og artikler fra lokalområdet. Så skal vi kunne fastholde vores stærke lokalavis på den lange bane, har vi virkelig brug for yderligere opbakning fra vores annoncører.

Med disse ord ønskes alle vores læsere en rigtig god sommerferie!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce