Annonce
Give Avis

Give Cykel Klub klar med årets tilbud: Du kan blive en aktiv del af året største begivenhed i Vejle Kommune i 2020

Kids Race i 2016 Give bymidte var en kanonsucces, og i forbindelse med DM 2020 afvikler Give Cykelklub også et tilsvarende løb i byen. Arkivfoto: Jim Hoff
Til Black Friday bugner butikkerne af fantastiske tilbud, men hvis du kigger ind i Give Cykel Klubs telt på Torvet denne aften, vil du få et tilbud, der vil give dig en oplevelse for livet.
Annonce

TORVET: Vi repeterer lige, hvis nyheden skulle være druknet i den daglige mængde af ligegyldig information, der hældes ud over os fra de sociale mediers uendelige styrtregn af nonsens: Give Cykel Klub skal være værter DM i landevejscykling i 2020.

Ok, det er måske ikke breaking news mere, men det er godt nok en nyhed - og en kendsgerning - som i den grad får solen til at skinne ekstra meget på Give i de fire dage i juni, hvor DM afvikles.

Hvem husker ikke med stor glæde tilbage på 2016, hvor TV 2 på Tour i samspil med Give Cykel Klub, Give Handel & Erhverv samt en lang række lokale foreninger samlede byen og omegnen til en veritabel folkefest - og hvor Give og omegn på flotteste vis blev sat på landkortet på landsdækkende TV.

Og nu er der fantastiske muligheder for at gentage succesen i 2020, hvor der over fire dage fra den 18. til og med den 21. juni skal køres DM i Give og omegn med Give Cykel Klub som organisator.

Netop derfor kan du til Black Friday møde Søs Christiansen og Kim Thomsen fra Give Cykel Klub i cykelklubbens infotelt på Torvet i Give - og de har et tilbud til borgerne i Give by og omegn, der så godt og vel matcher butikkernes.

Annonce

Små praktiske opgaver på 2-4 timer

- Når man skal afvikle så topprofesionelt arrangement som et DM i landevejscykling, så kræves der både mange faglige kompetencer og massevis af frivillige hænder, der kan være med til at løfte opgaven i de fire dage, fortæller Kurt Gjødsbøl og Søs Christiansen fra Give Cykelklub, og fortsætter:

- Det er os i cykelklubben, der står som tovholdere, men vi kan ikke klare det hele selv. Der er massevis af praktiske opgaver, hvor vi vil få brug for ekstra hænder, og det er her, vi kan tilbyde folk at blive en aktiv del af en helt fantastisk begivenhed. En historisk begivenhed, der vil få stor positiv effekt på Give, og en begivenhed, som det vil blive en stor oplevelse at være en del af.

Det handler om praktiske opgaver såsom at stå flagpost, sætte hegn og skilte op, sætte telte op og give et nap med ved forplejningen af alle de frivillige i det store madtelt ved Huset.

- Opgaverne er hver for sig ikke omfattende. Mange af dem kan klares på 2-4 timer, og ved hver opgave stiller vi med en fast tovholder, der har overblikket og dirigentstokken. Man skal egentlig bare møde op og så løse sin opgave. Det er ret enkelt, men samtidig er mad med i et fantastisk sjovt og spændende projekt, hvor sammenhold og korpsånd er nogle af de kvaliteter, der i høj grad træder frem, siger Søs Christiansen og Kurt Gjødsbøl.

Annonce

Skolerne skal involveres

Give Cykel Klub vil som sagt være på plads til Black Friday på Torvet med et infotelt, hvor man udover at få en snak om DM 2020, også kan nyde en Givemodificeret omgang "kædeolie med et lille svirp". Teltet vil også fungere som show-room for cykelklubbens aktiviteter, og så vil cykleklubben også sørge for, at der vil være en sjov gimmick for teltets gæster.

Man man denne aften melde sig som hjælper til DM 2020, og er man allerede nu tændt på tanken om at blivee en del af den største begivenhed i Vejle Kommune 2020, så kan man melde sig hos Søs Christiansen på soes.dm2020@gmail.com.

I forbindelse med DM 2020 i Give vil egnens skoler også blive involveret, idet DCU er i gang med at lave et materiale, som skolerne kan bruge i en temauge, som optakt til mesterskaberne. Og naturligvis også for at motivere børnene og de unge til at komme ud på cyklen.

- Og skulle der falde en håndfuld nye unge medlemmer af til Give Cykel Klub, så gør det bestemt heller ikke noget, lyder det fra Kurt Gjødsbøl med glimt i øjet.

Bonusinfo: Give Cykel Klub vil som i 2016 til Kids Race i midtbyen i forbindelse med DM 2020 også arrangere en omgang cykelløb for de lokale børn - og med tanke på den kæmpesucces det var i 2016, så er der da i den grad noget at se frem til også for børnefamilierne i forbindelse med DM 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce