Annonce
Give Avis

Give Fremad har taget hul på sæsonforberedelserne

Give Fremad har spillet to testkampe som optakt til efterårssæsonen mod Brandes serie 1 og SGIs jyllandsserie. Begge kampe er blevet tabt, men der er en kamp mere at øve sig i for Marinus Kristensen her og hans holdkammerater. Foto: Jim Hoff
Annonce

Give: Give Fremads 1. hold i serie 1 er godt i gang med forberedelserne til den nye sæson, hvor man som nyoprykker skal slå sine folder i serie 1. Coronakrisen ødelagde som bekendt hele forårssæsonen, men nu er der igen åbnet op for afvikling af sportsaktiviteter, heriblandt altså også seriefodbolden.

Givespillerne har været i ilden to gange, hvor man har mødt Brande IFs serie 1-mandskab og Sædding Guldagers jyllandsseriehold.

Det er blevet til nederlag i begge kampe, idet man fredag den 3. juli tabte med 4-3 til lokalrivalerne fra Brande i en sommerferiepræget testkamp på Give Stadion. Give og Brande ramler også sammen i turneringen i Give den 19. august, og mon ikke de grønne her drømmer om et noget andet resultat mod de kompetente Brandekrigere.

Lørdag den 25. juli mødte holdet så jyllandsserieholdet fra SGI, og her blev det til et nederlag på 2-0 til et dygtigt og godt sammenspillet gæstehold, der i flere glimt viste, hvorfor de spiller en række over Give.

Give pressede dog godt på i kampen sidste 20 minutter, men måtte gå fra banen uden scoringer.

Give har givet spilletid til et par debutanter i optakten i skikkelse af 19-årige Jakob Kristensen og 16-årige Simon Vilstrup, ligesom det også er blevet til et comeback til Roar Mahler Johannesen.

Der er yderligere testkamp på programmet, idet Give skal møde Hedensteds serie 1-mandskab tirsdag den 4. august i Mosen i Hendested, inden det går løs for alvor i turneringen med den første kamp, der spilles på udebane mod Blåbjerg fredag den 7. august på Outrup Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Genforeningsfest i Riis Bakker

Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Klubben for enlige tilflyttere trives

Annonce