Annonce
Give Avis

Give GIFs triatleter kæmpede 25.000 hjem til GISK

Give GIF ved Kenneth Pedersen og Gerda Jørgensen kunne ved byfesten overrække en mobilepay-check på 25.000 kroner til GISK's indsamling til det nye idrætscenter. Midt i billedet er det centerleder Martin Schmidt og GISK-formand Christian Christiansen, der glade modtager de 25.000 kroner.
Deltagergebyrer fra de godt 80 deltagere ved Give GIFs nyligt afholdte triatlonstævne resulterede tilsat lidt ekstra goodwill fra Give GIF i 25.000 gode kroner til det nye idrætscenter.

GIVE: En af s+aktiviteterne ved Kunst- og Skulpturdag og Open By Night i Give stod GISK for nede på Brugsens p-plads. Her havde de arrangeret hoppeborg, slushice og gadeidræt, så det yngre og actionglade segment af deltagerne ved byfesten også havde lidt at rive i.

Det var blandt centerleder Martin Schmidt og GISKs formand Christian Christiansen, der stod ved GISK-boden, og det var da også to herrer, der på dagen havde iført sig samme uniform og frisure,  der klokken 17.00 sharp blev glædeligt overrasket af Give GIFS eksterne og interne formand, henholdsvis Gerda Jørgensen og Kenneth Pedersen.

Doblede beløbet op

De to GIF'ere havde nemlig en hemmelighedsfuld stor pose med - og inden i posen gemte sig et screendump fra en velgørende omgang mobilepay til indsamlingen af midler til det nye idrætscenter ved Søndermarkshallen.

- I forbindelse med vores triatlonstævne den 24. maj havde vi jo besluttet at donere overskuddet til GISK, og det er det, der er vores ærinde her i dag, lød det fra de to GIF-formænd, som tilføjede:

- Overskuddet fra triatlonstævnet endte på 12.000 kroner, og så var det vi tænkte, at vi da lige kunne runde tallet op. Det gjorde vi så, og derfor kan vi i dag overrække jer 25.000 kroner til jeres indsamlingsprojekt.

Annonce

Stor ros til Giver GIFs triatlonstævne

Sjovt nok havde Christian Christiansen kort før de to velgørere fra Give GIF meldte deres ankomst været i gang med at sætte et pengebarometer op, som viste, at man lige pt. har indsamlet 1,2 millioner kroner via diverse donationer og selvforanstaltede aktiviteter. Christiansen fik så efterfølgende travlt med at flytte den røde streg på barometret opad - en øvelse den gode GISK-formand gerne kastede sig ud i, skal vi hilse at sige.

- Vi takker for den fine donation. Hvor er det dejligt, når nogle af de foreninger, der helt sikkert får stor glæde og gavn af det nye idrætscenter, stiller op på denne her måde og bakker så flot op om det nye idrætscenter, lød det fra Christiansen og Schmidt, der fotsatte:

Annonce

Samarbejde helt i GISK-ånden

- Derudover vil vi gerne udtale stor respekt overfor det fine triatlonstævne, som Give GIF lancerede i sidste måned. Et flot projekt, der har fået meget positiv omtale, og som var med til at få flere foreningsafdelinger til at samarbejde - helt i GIKS's ånd, lød det taknemmeligt fra Schmidt og Christiansen alt imens ungdommen i baggrunden morede sig kongeligt med hoppeborg og street/gadeidrætsaktiviteter.

Netop gadeidræt og skaterpark er også på dagsordenen i forbindelse med etableringen af det nye idrætscenter - så der er jo rigeligt brug for en masse gode penge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Har du læst vores DM-avis?

Annonce