Annonce
Give Avis

Give Jagtforening går på mårhundejagt i museumsskoven

En mårhund kan sagtens forveksles med en grævling - eller endda en vaskebjørn. Arten er invasiv og breder sig med lynets hast i Jylland, og derfor er medlemmer af Give Jagtforening gået frivilligt ind i reguleringen af mårhunde. Arkivfoto
En dyster prognose fra mårhundeekspert Mogens Lindberg blotlægger er skræmmende scenarie: Mårhundebestanden i Jylland kan i 2021 nå op på en halv million. Dermed udgør den seriøs trussel mod vadefugle og små pattedyr.
Annonce

Give: Egentlig ser den ret sød ud. Den ligner en mellemting af en vaskebjørn og en grævling, men tag ikke fejl.

Mårhunden er på trods af et harmløst udseende og sin menneskesky adfærd et stort problem for den danske natur.

Og problemerne kommer ifølge både mårhundeekspert Mogens Lindberg og jæger Simon Sørensen fra Give Jagtforening til at tårne sig op de næste år. Mårhunden, der har bredt sig til Jylland via Rusland, Polen og Tyskland, er en formeringslysten fætter, der årligt får 10,8 unger i snit.

Det betyder, at mårhunden pr. år er i stand til at tredoble bestanden.

- I 2018 regulerede vi 3300 mårhunde, og det tal forventer vi bliver cirka 10.000 her i 2019. Da vi ved, at vi kun får reguleret cirka 20 procent af bestanden pr. år, kan vi regne ud, at hvis der ikke sker noget drastisk (meget mere effektiv regulering), så vil bestanden af mårhunde i Jylland i 2021 nå op på en lille halv million, fortæller Mogens Lindberg.

Simon Sørensen fra Give Jagtforening har nedlagt fire mårhunde i museumsskoven i Give, hvor der er sat en mårhundefælde med kamera op. Privatfoto
Annonce

Baitplads ved museumsskoven

Han har titlen "mårhunderegulerer i Vejle Kommune". Det er da også gennem Mogens Lindberg, at to af jægerne i Give Jagtforening har fået titel af mårhundejægere. Allan Thomsen (formand) og Simon Sørensen har meldt sig frivilligt til at være med til at holde den eksplosive vækst af mårhunde nede.

- Mogens Lindberg har etableret en baitplads (foderplads, hvor der fodres for at lokke mårhunden til) med vildtkamera ved museumsskoven ved GEM. På min telefon kan jeg se baitpladsen og konstatere, når der er mårhunde på pladsen. Så rykker jeg ud med riflen, fortæller Simon Sørensen.

Han har nedlagt fire mårhunde, mens Mogens Lindberg har skudt to. Der er lige den hage ved mårhundereguleringen, at dyret er natteaktivt. Det betyder, at Simon og hans ligesindede må ud efter midnat med riflen, hvis de vil gøre sig håb om at nedlægge deres bytte.

- Jeg har da prøvet at køre ud på baitpladsen klokken fire om natten for så at komme ud til en tom plads. Så sidder man der og venter i mørket - og da vi ikke må bruge riffel med natkikkert, er det i det hele taget noget af en kunst at få ram på en mårhund, siger Simon Sørensen.

Annonce

Nødvendigt at skabe bedre forhold for mårhundejægerne

Han der ikke får en eneste krone for sine anstrengelser, men skal med andre ord selv dække udgifter til krudt og kørsel. Sat i relation til det samfundsgavnlige stykke arbejde, jægere som Simon Sørensen og andre mårhundejægere udfører, kan man måske godt undre sig lidt over, at forholdene for disse jægere ikke er mere fair.

- Det her er klart en sag for Naturstyrelsen og Dansk Jægerforbund. De må skaffe bedre og mere motiverende forhold for jægerne. På et tidspunkt kunne man få kørepenge, men den mulighed har man så fjernet igen. Hvis vi skal gøre noget effektivt ved det her eksplosive mårhundeproblem, skal vi have mange flere jægere i gang med at regulere bestanden. Det kræver eksempelvis også, at Vejle Kommune tager ansvar. Her har vi eksempelvis store mårhundeudfordringer ved Kongens Kær og i Søndermarksskoven, hvor mårhunde decideret kommer ind i folks haver. Men kommunen reagerer ikke, så der er generelt nogle udfordringer, vi skal have kigget på, så kan komme med en meget mere større og seriøs indsats mod den eksplosive vækst af mårhundebestanden, konstaterer Mogens Lindberg.

Mårhundereguleringen må foregå året rundt. Det er en klar indikation af, at man har erkendt, at man i flere sammenhænge er kommet på bagkant med denne her problematik.

Annonce

Et kæmpeproblem inden for få år

Som almindelig borger skal man ifølge Mogens Lindberg og Simon Sørensen ikke være bange for mårhunde. Det er nattedyr, de er decideret menneskesky og er ikke aggressive i forhold til mennesker.

- Dog skal man holde sig langt væk fra deres latrinpladser. Mårhundene bærer nogle orm med sig, som kan være farlige for mennesker. Til mårhundens forsvar kan så siges, at de æder dræbersnegle, men hellere dræbersnegle i haven end en hær af mårhunde, der plyndrer Jylland for jordrugende fuglearter, rålam og andre mindre pattedyr. Mårhunden er en invasiv art, der intet har at gøre her i landet, og vi skal have både jægere og offentlige instanser til at tage det her problem meget mere seriøst, siger Lindberg.

For selv om jægerne på deres jagter ikke ser mårhundene og dermed mener, de ikke er et problem, så er de derude.

- De gemmer sig i huler og krat, og ser man endelig en mårhund, spiller den død - og det trick falder både jægerne og deres hunde desværre for. Men det kan ikke siges tit og højt nok: Mårhundene er et stort problem - og det vil indenfor for få år blive til en kæmpeproblem, konstaterer Mogens Lindberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Flot opbakning til Walk-a-Fun-Thon

Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce