Annonce
Give Avis

Gives drenge blev til mænd og vandt en vanvittig vigtig sejr over Skjern i hæsblæsende bundbrag

HK Give Fremads young Guns, her eksemplificeret ved Kevin Wonsild, virker mere og mere flyvefærdige, og med den yderst vigtige sejr over Skjern blev der tanket masser afgod selvtillid. Foto: Jim Hoff
Efter fire nederlag i træk kom HK Give Fremads 2. divisionsmandskab endelig på pointtavlen. 12 minutter før tid lignede det en ny iskold afvaskning, men så trådte de unge gutter i karakter og fik ved hjælp af intens tilskueropbakning fightet den synkende skude på ret kurs.
Annonce

GIVE: - Jeg har en rigtig god mavefornemmelse op til denne her kamp.

Sådan lød det fra Gives træner Martin Schmidt en time kør kampstart, da Gives 2. divisionsmandskab torsdag aften skulle ud i et vigtigt opgør mod Skjern, hvor en sejr var bydende nødvendig for Give i bestræbelserne på af få bugseret håndboldskuden væk fra nedrykningspladserne.

12 minutter før tid ville et røntgenblik på Schmidt maveregioner nok afsløre en hel del andet end netop "gode fornemmelser", for her var Give bagud med 24-22, og en af holdets velspillende bagspillere, Nicolai Hedegaard, lå ude på bænken med højrebenet opad og tapet ind efter en ankelskade.

Det lignede med andre ord en ny hjemmebaneskuffelse; ikke mindst fordi, at Skjerns bagspillere havde lige lovlig let ved at komme til scoringer. Men så foretog trænerteamet Martin Schmidt og Kim Nissen et par velovervejede indskiftninger og taktiske justeringer, og det betød, at Kevin Wonsild, Magnus Taulbjerg og Jakob Nortvig fik lukket ned for Skjernskytterne - og da Give samtidig rent angrebsmæssigt løb ind i en god 5-minutters periode, hvor holdet scorede 4 mål mod Skjerns 0, var stillingen pludselig 26-24 i hjemmeholdets favør.

I denne fede, hektiske og tæt på vanvittige slutfase ramte spillerne og tilskuerne endelig hinanden i den fantastiske symbiose, der kan få et hold til at præstere over evne og hive de sidste kræfter ud af knoglerne. Den velkendte Ikærhule-stemning ramte Skjernspillerne som en chokbølge i tsunamiklassen, og ud over de to vigtige points må det have været forløsende og fantastisk for spillerne endelig at opleve netop denne massive opbakning.

I denne fede, hektiske og tæt på vanvittige slutfase ramte spillerne og tilskuerne endelig hinanden i den fantastiske symbiose, der kan få et hold til at præstere over evne og hive de sidste kræfter ud af knoglerne. Den velkendte Ikærhule-stemning ramte Skjernspillerne som en chokbølge i tsunamiklassen, og ud over de to vigtige points må det have været forløsende og fantastisk for spillerne endelig at opleve netop denne massive opbakning.

Sportsreporter Jim Hoff

Annonce

2 vigtige points - og optankning af selvtillid

Dermed enorm lettelse og stor glæde i Givelejren, da dommerne piftede opgøret af med de dejlige cifre 27-24 til Give blinkende fra måltavlen, og det var da også en pænt tilfreds Givetræner, der efter kampen - og en lynhurtig iskold vinderøl - udtalte sig til den lokale verdenspresse.

- Rigtig, rigtig fin holdpræstation i aften. Ok, specielt kønt var det nok ikke, but who cares. Vi fik den tiltrængte sejr, og det var fortjent, for vi knokler virkelig for det i aften. Det er klart, at der var nerver på inden kampen, som vi jo ret beset bare SKULLE vinde set i forhold til situationen i bunden af rækken. Nu er vi på vej til at arbejde os fri fra bundregionerne, og kan vi fortsætte stilen og følge op med en sejr over Svendborg næste lørdag, begynder det lige så stille og roligt at ligne noget, konstaterede Martin Schmidt.

Han noterede sig med glæde, at mange af de nye spillere stemplede flot ind denne aften; ikke mindst var der mange roser til Magnus Taulbjerg, der i den kritiske fase i kampen gik ind og viste initiativ og tog ansvar.

- Jeg synes jo at Magnus viser stor kvalitet i mange faser i aften, og vores målmand Karsten Tietje har 12 redninger, hvilket også var vildt vigtigt. Mads Overgaard leverer en solid og vigtig indsats og binder det hele godt sammen i forsvaret, og også ros til Kevin Wonsild, der igen i aften bød godt ind på flere fronter. Med sådan en sejr her tanker spillerne selvtillid, og kan vi holde momentum gennem resten af november mod Svendborg, Silkeborg og HEI, er det ikke umuligt, at vi kan komme op i top 5, hvilket jo er vores målsætning, sagde Martin Schmidt.

Mål for Give: Simon Madsen 8, Martin Frandsen 7, Magnus Taulbjerg 4, Sebastian Hansen 2, Kevin Wonsild 2, Nicolai Hedegaard 2 og Mads Overgaard og Jakob Nortvig 1.

Magnus Taulbjerg spillede en fin kamp og tog flot ansvar, da det for alvor så svært ud ved stillingen 22-24. Foto: Jim Hoff
Ja da! Den er hjemme - Give er netop kommet foran 27-24 med 2 minutter tilbage. Foto: Jim Hoff
Aftenens topscorer Simon Madsen (8 mål) lukker og slukker stensikkert til 27-24. Foto: Jim Hoff
Fløjen Martin Frandsen scorede 7 mål, heriblandt 3 på straffe, og at han er vild med at score, er der vist ingen tvivl om. Foto: Jim Hoff
Man of the Match: Målmand Karsten Tietje leverede 12 redninger og løb med hæderen som aftenens bedste spiller på Givesiden. Det udløste en præmie udleveret af formanden himself. Foto: Jim Hoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Flot opbakning til Walk-a-Fun-Thon

Annonce