Annonce
Give Avis

Gives svar på Hawaii ligger på Hjortsvangen

Flemming Gejl, naturligvis iført hawaiiskjorte, er klar med en konkurrence i Give Tøjcenter, hvor man kan vinde et supboard med dertilhørende udstyr. Foto: Jim Hoff
Give Tøjcenter søsætter i samarbejde med tøjmærket Blend i ugerne 22-23-24 en konkurrencen, hvor man kan vinde en af de for tiden voldsomt populære supboards, der giver én mulighed for at ride ud på bølgen blå.
Annonce

HJORTSVANGEN: I uge 22, 23 og 24 er der som andetsteds skitseret her i avisen kører byens aktive medlemmer af Give Handel & Erhverv første del af den landsomspændende kampagne 'Sæt pris på din by - handl lokalt'.

Her er Flemming Gejl, indehaver af Give Tøjcenter, naturligvis også med, og ud over en lang række gode tilbud byder han også ind med en sjov konkurrence, der på mange måder giver Hjortsvangen en lille snert af Hawaii.

- Jeg regner stærkt med at få en stor flot palme til låns, magen til dem der prydede Torvet sidste år, her ned til mig, da der via BID-samarbejdet arbejdes på flere palmer til byen. Den skal stå og pynte lige uden for butikken, og på den måde være med til at signalere, at vi både er en del af byens butiksliv, og at vi inde i butikken også er klar med et tiltag, der smager en del af sol, strand og sommer - ja måske endda ligefrem er der lidt Hawaii over det, lyder det fra Flemming Gejl med et smil.

- Sammen med tøjmærket Blend kører vi en konkurrence i de tre uger, hvor man kan vinde noget så spændende og eksotisk som en stor rygsæk indeholdende et supboard, en kraftig pumpe og lappegrejer. Hvis man køber et par jeans/shorts, en overdel (polo/skjorte) eller bare generelt laver en god handel med os her i butikken, kan man udfylde en kupon og smide den i den dertil indrettede postkasse. Så er man med i lodtrækningen, forklarer Flemming Gejl.

Udover konkurrencesættet har Flemming Gejl også erhvervet et supboard-sæt til privat brug.

- Jeg synes, det ser rigtig sjovt og spændende ud, når folk kommer padlende stående på dette oppustelige surfboard. Det kunne jeg godt tænke mig at lære, så inden længe skal jeg ud og prøve det af. Min familie glæder sig da også rigtig meget til at se mig falde i vandet rigtig mange gange, så det bliver uden tvivl en hyggelig og sjov familietur, når jeg skal debutere på bølgen blå, siger Flemming Gejl med et skævt smil.

Annonce

Håber på godt sommersalg med masser af danskere i butikken

Ud over at glæde sig til at lære at gå på vandet, ser Flemming Gejl også frem til, at der nu igen kan komme gang i butikken efter den coronabetingende afmatning. Han har selv stået i butikken i seks uger med arbejdsuger på 60-70 timer, da personalet har været sendt hjem ud fra reglerne om hjælpepakker.

- Her opdager man da for alvor, hvor stor en værdi ens medarbejdere har i den daglige drift, siger Flemming Gejl og fortsætter:

- Butikken har været ramt ikke mindst i marts og april, mens maj ser bedre ud. Heldigvis har vores webshop kørt fint og den vej rundt været med til at holde hånden lidt under butikken. Nu håber vi på et rigtig godt sommersalg, hvor jeg grundet coronakrisen og de deraf følgende udrejseforbud forventer, at vi vil komme til at se mange danske turister i butikken i år. Vi ligger jo lige i smørhullet mellem Legoland og Løveparken og med en fin synlighed fra Diagonalvejen, så jeg tillader mig at se optimistisk på tingene, siger Flemming Gejl.

Butikken overholder naturligvis alle sikkerhedsforskrifter omkring hygiejne. Der er håndsprit i butikken, og kunderne opfordres både via skiltning og fra personalets side til at holde afstand og vise respekt for sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce