Annonce
Give Avis

Givetræner efter nyt nederlag: Nu skal vi altså snart til at vinde nogle kampe!

Den unge fløjspiller Frederik Skov leverede en flot indsat i 30-26 nelderlaget til Faaborg med 5 scoringer og flere flotte aktioner. FOTO: Jim Hoff
Topholdet Faaborg var for stor en mundfuld for Give, der tabte 30-26 efter en kamp, hvor angrebsspillet så lovende ud, men hvor forsvarsarbejdet manglede hårdhed og konsekvens
Annonce

GIVE: - Jeg er sgu irriteret over det her. Nu kan jeg stå her igen efter en kamp og tale om "gode momenter i spillet men vi laver for mange fejl" osv. Men bottom line er, at vi har tabt igen, og det er virkelig voldsomt frustrerende. Ikke mindst fordi vi i dag faktisk havde en mulighed for at slå Faaborg, hvis vi havde været bedre til at holde fokus og holde vores aftaler.

Ovenstående var Givetræner Martin Schmidts umiddelbare reaktion på 30-26 nederlag til rækkens nr. 2 fra Faaborg torsdag aften. Og Give viste da også i flere perioder, ikke mindst i kampens første 25 minutter, at man godt kunne byde fynboerne op til dans.

Give førte med 2 mål hele tre gange, men symptomatisk for holdets svingende præstationsniveau i denne sæson smed man føringerne væk grundet helt unødvendige tekniske fejl og forcerede beslutninger. Ikke mindst forsvarsspillet, som ellers har været Gives fundament de sidste par måneder, lod meget tilbage at ønske.

Venstrebacken Kevin Wonsild stiger til vejrs og smadrer bolden i mål til 8-8 i en fase, hvor Give faktisk var godt med. FOTO: Jim Hoff
Annonce

Points på kontoen - uanset hvordan

Gæsterne kæmpede sig frem til en 15-13 føring ved pausen, og i 2. halvlegs første 7-8 minutter stak det kompetente tophold for alvor kniven i og lagde med en 6-måls føring efter 40 minutters spil grunden til sejren.

Givemandskabet fik et mindre comeback i slutfasen, hvor man tre minutter før tid fightede sig op på 26-28, men fynboerne snørede kynisk sækken til med to iskolde kontrascoringer, og så var ballet fordi for de lokale håndbolddrenge.

- Vi vil/skal altså snart til at have en sejr. Det allervigtigstelige nu i vores situation er at få points på kontoen - næsten uanset hvordan, siger Martin Schmidt med henvisning til den mere og mere tætte situation i bundregionerne, hvor Give med seks kampe tilbage har en afstand på fire points til en tilværelse som 3. divisionshold.

Schmidt roser sine to fløje Frederik Skov, der blev kåret til Man of The Match og spillede sin klart ´bedste kamp i Givetrøjen, og Martin Frandsen for en god kamp. Der var også ros til nogle af de unge bagspillere, der i flere momenter bød fint ind.

Annonce

For få der rammer dagen på én gang

Som forholdsvis objektiv betragter kan man konstatere, at flere af de unge spillere viser mere og mere tænder og initiativ ikke mindst i angrebsspillet, hvor modet og lysten til at udfordre og lancere helhjertede gennembrudsforsøg er for opadgående.

Det man kan sidde og sukke efter er en kamp, hvor alle spillerne har en god dag og leverer varen. Pt. er der for mange kampe med en 3-4 spillere, der topperformer, mens der omvendt så også er et tilsvarende antal, der rammer en skidt dag.

Og det er simpelthen for svingende og ustabilt til at man kan bide skeer i 60 minutter med en velsmurt håndboldmaskine som eksempelvis Faaborg.

Kigger vi på forsvarsspillet, så er det tydeligt sådan en aften, at der mangler noget hårdhed, noget fysisk tilstedeværelse - og det bliver straffet. Det handler måske nok om muskelmasse, men også om mangel på selvtillid og en her-kommer-jeg-attitude, som holdet grundet de få sejre og de mentalt svære arbejdsbetingelser i bundstriden, lige nu leder rigtig meget efter.

- Nu har vi en kamppause på 18 dage, inden vi skal møde 1. divisionsholdet HC Midtjylland i pokalen den 18. februar. Vi trænger efter en hektisk januar med 6 kampe til at komme i god træninsgænge igen og til at få arbejdet med tingene, og så venter de jo en yderst vigtig kamp den 23. februar mod bundholdet Skjern, konstaterer Martin Schmidt.

Det kan komme med en god præstation og en sejr i Skjern - for sådan er håndbold også. Sejre er lig med selvtillid, og render det her talentfulde mandskab først ind i en god stime, så kan tingene lynhurtigt ændre sig til det positive.

Mål for Give: Magnus Taulbjerg 6, Frederik Skov 5, Martin Frandsen 4, Nicolai Hedegaard 3, Simon Madsen 3, Sebastian Hansen 2, Kevin Wonsild 2 og Mads Overgaard 1.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce