Annonce
Give Avis

Grethe og Mariann har taget julens budskab til sig

Grethe Hyllested Boesenbæk og Mariann Sonne Bjerregaard kører i december måned deres eget julehjælpskoncept, hvor de vil skaffe hjælp til værdigt trængende i Give. Foto: Jim Hoff

To enlige kvinder fra Give kender godt til julens udfordringer for familier, der er ramt på flere parametre. Derfor lancerer de nu deres egen private julehjælpsindsamling

Annonce

GIVE:Grethe Boesenbæk og Mariann Sonne Bjerregaard er to kvinder fra Give, der helhjertet ønsker at støtte op om at hjælpe familier, der af forskellige årsager har det svært her op til jul.

Dermed falder deres hjælpsomhed godt i tråd med julens budskab om næstekærlighed, men de to piger har dog også en mere personlig grund til at gå aktivt ind i julehjælpsarbejdet.

- Vi ved som enlige mødre med sygdom tæt inde på livet og som en del af hverdagen, at julen kan være svær både fysisk, psykisk og økonomisk. Da vi ikke selv har de store midler til at hjælpe alle dem, vi gerne ville, håber vi, at både borgerne og eventuelt butikkerne i Give vil støtte op omkring projektet og hjælpe familier til at holde en jul, de ellers ikke ville have mulighed for, siger Grethe og Mariann, der tager imod alle former for donationer med hjertevarme og et smil.

Vi ved som enlige mødre med sygdom tæt inde på livet og som en del af hverdagen, at julen kan være svær både fysisk, psykisk og økonomisk.

- Grethe og Mariann, frivillige julehjælpere
Annonce

Fantastisk hvis Give kan gøre en forskel

Har man lyst til at fylde en bærepose med juleguf, mel og sukker, et par hjemmestrikkede strømper, julebag eller legetøj, der har været gemt væk på loftet, så er det lige fint. Grethe og Mariann håber på, at kunne samle ind og hjælpe så mange som muligt.

Om det er fem, ti eller flere, vil det jo bare være fantastisk, lyder det fra de to piger, og de fortsætter:

- Vi fokuserer på enlige med børn og mindrebemidlede familier, og hvor ville det være fantastisk, hvis vi som by kunne gøre en forskel og hjælpe hinanden.

Hvis man ønsker at donere til Grethe og Marianns projekt julehjælp kan man kontakte enten Grethe på tlf. 31 39 17 45 eller Mariann på 40 27 71 53, skrive en SMS eller vis Facebook. Det samme gælder, hvis man ønsker at søge om en julekurv.

-Vi ønsker ikke at udstille eventuelle ansøgere, så derfor nævnes ingen navne på hverken donatorer eller ansøgere, siger Grethe og Mariann.

Annonce

Ansøgere får besked den 21.12.

Ønsker man at donere men ikke har mulighed for at aflevere, afhenter Mariann og Grethe gerne julehjælpen efter nærmere aftale. Sidste indlevering er den 20.12. kl. 18.00, og eventuelle ansøgere får besked den 21. december.

Har man ikke mulighed for at afhente sin kurv, afleverer Mariann og Grethe den gerne.

-Skulle der være noget til overs, bortgives det til spejderne eller gennem 7323 Give. Der vil om det ønskes være opfølgning i Give Avis om eventuel oplistning af sponsorater fra butikkerne, siger Grethe og Mariann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Flot opbakning til Walk-a-Fun-Thon

Annonce