Annonce
Give Avis

Håndboldbrag i coronaens skygge

2. divisionsholdet spiller hjemmekamp mod Odder fredag aften 18.55, og på grund af de nye coronarestriktioner må der maksimalt være 150 tilskuere i hallen, ligesom kampen også vil omgærdet af en række andre påbud og forbud. Foto: Jim Hoff
Fredag aften spiller 2. divisionsholdet hjemmekamp mod Odder, mens 3. division spiller bagefter mod CHK Århus. Kampene vil blive afviklet under de nyeste restriktioner fra Sundhedsstyrelsen i forhold til corona 2.0
Annonce

Give: Der er flere ting i spil ud over det sportslige aspekt, når HK Give Fremads 2. divisionsmandskab fredag aften på hjemmebane møder oprykningsfavoritterne fra Odder, og 3. divisionsholdet tørner ud lige bagefter mod CHK fra Aarhus.

Grundet de nyeste restriktioner pga. coronaen er Erhvervsklubbens faste spisning før hjemmekampene aflyst, og selve kampene er også pakket godt ind i restriktioner, påbud og forbud.

Klubben er i samarbejde med Martin Schmidt meget bevidste om at alle Covid-19 restriktioner overholdes i hallen, og det betyder følgende:

1. Der må maksimalt være 150 tilskuere tilstede pr. kamp.

2. Ved indgangen vil alle få håndsprit.

3. Alle tilskuere skal sidde ned under kampene, og det vil ikke være tilladt at gå rundt og forlade hallen, så længe der spilles håndbold.

4. For at udvise ansvarlighed, vil HK Give Fremad gerne vide, hvem der er i hallen under kampene, således at en eventuel smittesporing nemmere kan lade sig gøre efter kampene.

5. Går man i cafeteriet før kampene, i pausen eller efter kampene, skal man iføre sig mundbind.

6. Kampstart for 2. division er klokken 18.55, men klubben opfordrer folk til at komme i god tid, da indgangen forventes at tage lidt længere tid end sædvanligt. 3. division starter kampen klokken 20.15.

Som det fremgår, gør klubben alt for at overholde myndighedernes restriktioner og anbefalinger, og man beder også folk om, at de selv er med til at tage et ansvar, så man undgår problemer.

- Vi håber folk har lyst til at møde op til begge kampe, selv om der er nogle praktiske udfordringer omkring kampene. Vi håber på folks forståelse for vores beslutning, og vi vil glæde os til forhåbentlig snart at kunne byde folk tilbage under normale forhold til vores hjemmekampe, lyder det fra klubbens formand Henrik Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce