Annonce
Give Avis

Henning Dam klar til ny runde i kommunalpolitik

Den lokalvalgte erhvervsmand Henning Dam og socialdemokrat stiller op til KV 2021.
Annonce

GIVE: Om et år skal borgerne i Danmark igen til stemmeurnerne, denne gang for at vælge byrådspolitikere. Således også i Vejle Kommune, hvor Give-området er fint og politisk bredt repræsenteret med en god håndfuld folkevalgte byrådspolitikere.

En af disse folkevalgte er Henning Dam fra Socialdemokratiet. Han debuterede som byrådspolitiker efter valget i 2017, og da der nu er et år til næste kommunalvalg, finder han det betimeligt at melde ud, at han har valgt at genopstille tilvalget i 2021.


Jeg mener, at det er vigtigt, at der er en del politikere, som har og fastholder et normalt arbejdsvirke ved siden af det politiske arbejde

Henning Dam, socialdemokratisk byrådspolitiker


- Det har været spændende at indtræde i det politiske arbejde i Vejle Byråd, men det tager tid at forstå systemet, og hvordan man kan sætte sit præg på den politiske dagsorden i kommunen, siger Henning Dam, der bor i Hedegård ved Give.

Erhvervsmand med 30 års erfaring

Han er ved siden af sit virke som folkevalgt kommunalpolitiker også erhvervsmand med lidt over 30 års erfaring. Han er salgschef hos MJC Metal i Esbjerg samtidig med, at han er daglig leder af et landsdækkende brancheinitiativ på erhvervsuddannelsesområdet.

- Jeg mener, at det er vigtigt, at der er en del politikere, som har og fastholder et normalt arbejdsvirke ved siden af det politiske arbejde. Det er ikke altid let at nå det hele, men heldigvis er det for mit vedkommende lykkes, at finde en bedre balance i de seneste måneder, konstaterer Henning Dam.

Annonce

Vigtigt den største byrådsgruppe er repræsenteret i Give

Han vil gerne være med til at sikre et godt socialdemokratisk valg i Vejle Kommune i 2021, hvor socialdemokraterne håber på at få valgt Martin Sikær som ny borgmester. Den socialdemokratiske gruppe i Vejle Kommune fik i 2017 sin første repræsentant fra det område,  man herude vestpå ynder at kalde gl. Give Kommune siden kommunalreformen netop i skikkelse af Henning Dam.

- Jeg vil kæmpe for at fastholde mit mandat, og forhåbentlig bliver vi to socialdemokratiske stemmer fra Give området efter KV 2021. Det er specielt vigtigt, når der skal diskuteres investering i blandt andet idrætshaller, skoler, byggegrunde og almene boliger. Den største byrådsgruppe i Vejle Kommune skal også være rodfæstnet i Give, lyder ambitionen fra Henning Dam.

Han ser det stadig som sin topprioritet at gøre en forskel inden for velfærdsområderne, og hans slogan vil fortsat være ”Velfærd til alle i by og på land”.

- Jeg håber, at min brede erhvervspolitiske erfaring kan komme bedre i spil i den kommende periode, hvor vi skal have fundet lokale løsninger på de økonomiske udfordringer, som opstår i kølvandet på coronakrisen. Dette plus de ovenstående begrundelser betyder, at jeg er med på stemmesedlen, når KV 2021 løber af staben om præcist et år, siger Henning Dam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Kloakrensning: Give i røg og damp

Give Avis

Træning på nettet: FrokostFit med Bo

Annonce