Annonce
Give Avis

Her handler det om juletræer året rundt - og hele familien er med

Lars Jespersen har arbejdet med juletræer i 25 år, og via Karlshus Juletræssag har han gang i en fin forretning med salg og eksport af nordmannsgraner. Foto: Jim Hoff
Lærer Lars Jespersen og hans nærmeste familie har arbejdet med juletræer i 25 år med udgangspunkt i den fædrende gård 'Karlshus' på Gammelbyvej, hvor hele 20 hektar er plantet til med nordmannsgraner. Og nu udvider man gesjæften med en hyggelig julestue.
Annonce

GAMMELBY: Med et stednavn som 'Gammelby' er man ret sikker på, at der opstår associationer om de gode gamle dage dengang, hvor julen var hvid og der kørte hestetrukne kaner gennem gaderne. Man kunne da sagtens forestille sig en julekalender med titlen "Jul i Gammelby".

Dermed også et perfekt sted at dyrke og sælge juletræer.

Og det har Lars Jespersen og hans familie gjort i 25 år med udgangspunkt i familiegården Karlshus, der har været i familien Jespersens eje i tre generationer. Oprindeligt er der gennem generationerne, i hvert fald de to første, blevet drevet traditionelt landbrug på Karlshus, men da Lars og hans hustru i 2004 overtog den fædrende gård var det ikke med henblik på at drive landbrug.

Lars havde fundet sit kald som skolelærer, men samtidig var han gennem arbejdet med juletræerne med sin far og tre brødre også blevet voldsomt interesseret i at videreføre og gerne udbygge denne del af 'forretningen' på Gammelbyvej 20.

- Vi stod på et tidspunkt og var på udkig efter noget andet at bo i, og da min far så desværre blev ramt af en blodprop og måtte på plejehjem, magtede min mor ikke selv at holde styr på gården. Vi overtog så Karlshus og dermed også ansvaret for produktionen af juletæer, stadigvæk med rigtig god hjælp af mine brødre, og i dag har vi beplantet 20 hektar med nordmanssgraner, fortæller Lars Jespersen.

Drømmen er at komme endnu mere ned i tid på skolen for at få mere tid til at passe mine juletræer. Men helt undvære skolelivet og samværet med mine gode kolleger kan jeg ikke, så ungerne på Billundskolen slipper ikke helt for mig.

Lars Jespersen, lærer og juletræssælger

Annonce

Helårsbeskæftigelse

Det er ham der i det daglige - og det er året rundt - passer juletræerne, samtidig med at han passer jobbet som lærer på Billundskolen, dog på halv tid. Her er det fagene idræt og svømning, der fylder skemaet ud, og når skoledagen er slut, er det afsted og hjem og arbejde i juletræerne.

- Mange tror, at det kan gøre det at arbejde med juletræerne i november og december, men det er på alle måder en helårsbeskæftigelse. Der er meget vedligehold og trimning. Træerne skal formklippes 2-3 år før de sælges, der skal sættes fuglepinde op, så vi undgår, at fuglene brækker de nye skud af, der skal bundklippes, der skal fjernes ukrudt, uegnede/dårlige træer skal fjernes osv. Og nu er det så højsæson for fældning og pakning. Der er rigeligt at se til, og heldigvis er både min kone Maj og vores to børn Jeppe og Louise gode til at give et nap med, siger Lars Jespersen.

80 % af juletræssalget går til eksport, mens resten fordeler sig på privat salg samt salg til erhverv og foreninger. Faktisk er det ifølge Lars Jespersen en ret god fidus for foreninger at sælge juletræer købt hos Karlshus Juletræssalg.

- Nu er prisen her hos os for en flot nordmansgran meget rimelig, så flere af de foreninger, der har købt juletræer hos os, har lavet en rigtig, rigtig god skilling til deres klubkasse. Derfor vil vi da også opfordre flere foreninger til at gå ind på juletræssalg, som en del af deres koncept med at skaffe penge til foreningen, lyder opfordringen fra Lars Jespersen, der selv gennem mange år har været inkarneret klubmenneske både som fodboldspiller og træner i Firehøje IF.

Annonce

Drømmer om mere tid til juletræerne

Der er åben for juletræssalg hver dag fra midt formiddag til midt eftermiddag, ligesom der også er åbent i weekenderne. Man kan selv fælde sit træ eller få den helt færdigpakket i net og klar til at sætte direkte ned i juletræsfoden, idet Lars Jespersen tilbyder rodspidsning for kunderne.

Karlshus Juletræssalg har i år som noget helt nyt åbnet en julestue, og den tages for alvor i brug i de to sidste weekender inden jul, Her vil der blive mulighed for at købe vafler og varm kakao samtidig med, at man kan hygge sig i julestuen og eventuelt købe lidt lækkert julepynt med hjem til det nyfældede juletræ.

- Et nyt tiltag som vi forventer os en hel del af. Det er hensigten, at vi på sigt vil udvide julestuen til et rigtig stort julemarked med flere boder og stande med forskellige udbydere. Det er lidt en fremtidsdrøm, siger Lars Jespersen.

Apropos fremtidsdrømme så kunne Lars Jespersen godt tænke sig på sigt, at juletræssalget blev hans hovederhverv. Helt droppe lærergeningen vil han dog ikke.

- Drømmen er at komme endnu mere ned i tid på skolen for at få mere tid til at passe mine juletræer. Men helt undvære skolelivet og samværet med mine gode kolleger kan jeg ikke, så ungerne på Billundskolen slipper ikke helt for mig, lyder det fra Lars Jespersen med et skævt smil.

Lars og hans kone Maj har lavet en rigtig hyggelig julestue, som for alvor bliver indviet i de to weekender op til jul. Foto: Jim Hoff
Julestuen står klar til gæsterne i de to weekender op til jul. Foto: Jim Hoff
Der kan udover varm kakao og vafler også købes julepynt i julestuen. Foto: Jim Hoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce