Annonce
Give Avis

Hvad der kan tænkes kan tegnes

Søndag 31. marts kan man lære nyt og blive inspireret af den kendte satiretegner, Jens Hage, når CreaGive afholder åben workshop for alle interesserede i Huset.
Annonce

Give: Foreningen CreaGive, har booket et af landets meget kendte og anerkendte satiretegnere, bladtegner og illustrator, Jens Hage. Han vil føre stregen bag en workshop i Salen i Huset, hvor der både vil være elementer, som fortællinger, inspiration, og tanker der kan tegnes.

Jens Hage er blandt andet kendt for sine tegninger i Blæksprutten, Svikmøllen og Berlingske, og så har han netop haft en større udstilling på Nivaagaards Malerisamling. - Jens Hage er en erfaren tegner, illustrator og kunstner, og vi er sikre på, at han har masser af viden og erfaring at dele ud af, lyder det fra bestyrelsen bag CreaGive.

Annonce

Fra tanke til tegning

Jens Hage arbejder især efter devisen; Hvad der kan tænkes kan tegnes.

Under workshoppen i Huset vil han blandt andet komme ind på, hvordan hjernen fungerer som billedgenerator, mønstergenkender og han vil komme ind på, hvordan man med fordel kan tale til sin hjerne, så den forstår, hvad man mener og dermed leger med, når man skal tegne.

- Vi har arrangeret denne her begivenhed for, at de på egnen med interesse for kunst, tegning og kreativitet, har mulighed for at få udvidet deres horisonter og få indblik i en verden, der måske endda kan berige deres egen, skriver CreaGive i en pressemeddelelse.

Annonce

Tapas og generalforsamling

Efter den tre timer lange workshop med Jens Hage, vil CreaGive være værter for alle med tapas, og en time senere påbegyndes foreningens generalforsamling, hvor alle er velkomne til at blive og deltage, også selvom man ikke er medlem, blot har man så ikke stemmeret, men det er en god mulighed for at få en fornemmelse af, hvilken form for forening CreaGive egentligt er.

Dagens arrangement er støttet af Nordea-fonden og Vejle Kommune, og både workshop, forplejning samt tapas er gratis for alle. Flere informationer kan man finde på foreningens facebookside eller på hjemmesiden creagive.blogspot.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce