Annonce
Give Avis

I en coronatid: Give knækker cancer med muleposer

Give Handel & Erhverv har købt 1000 smarte muleposer hjem, som byens og omegnens borgere kan købe med henblik på at støtte kampen mod kræft

Give: Selv om tidernes corona-ugunst ikke gør det muligt at gennemføre Knæk Cancer-ugen i Give på samme niveau som tidligere år, hvor både butiks/erhvervsliv samt foreningslivet og private indsamlere i skøn forening har samarbejdet om at knække cancer, er Give Handel & Erhverv langt fra ude af kampen.

Foreningen har med Knæk Cancerudvalget og Bodil Kvist Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse i Give som tovholdere købt 1000 muleposer hjem, der er specialdesignede til netop Give og omegn.

De fine sorte muleposer med rød og hvid skrift kan fra og med tirsdag den 13. oktober købes i byens butikker samt banker og sparekasser. En pose koster 50 kroner, og pengene fra købet går ubeskåret til Give og Omegns Knæk Cancerindsamling den 24. oktober.

Annonce

Med muleposen følger et kort, hvorpå man kan skrive sit navn, adresse og telefonnummer. Kortet afleveres i den butik, hvor man har købt den, og så deltager man automatisk i en gavekortskonkurrence.

Støt en god sag og skån pengepungen og miljøet

Hver gavekort lyder på 500 kroner, og de mange heldige vindere får direkte besked. Som udgangspunkt får man besked den 24.10, men skulle muleposerne være solgt inden, vil man få besked, så snart samtlige 1000 muleposer er solgt.

- Vi glæder os over, at vi trods alt kan være med til at knække cancer på denne her måde, når nu alle de andre tiltag og aktiviteter er umulige at afholde. De kan jo bruges til rigtig mange ting, og vi ser meget frem til at se rigtig mange af dem i bybilledet som tegn på, at folk bakker op om det her projekt, lyder det fra Hanne Lund, Margit Baunsgaard og Brian Kjeldberg fra Knæk Cancer-udvalget.

De havde mandag eftermiddag travlt med at påmontere de mange kort, der skal udfyldes, så poserne kan være klar til salg i butikkerne tirsdag.

Muleposerne er med deres lokalt prægede skrift helt unikke for Give, og ud over at generere penge til Knæk Cancer er de med deres store genanvendelighed også med til at skåne miljøet, idet man med sådan en mulepose eller to ved hånden slet ikke behøver købe plastikposer.

På den lange bane er et køb af muleposer også sundt for pengepungen, idet prisen på plastikposer i dag jo ligger på omkring 5-6 kroner.

Annonce
Annonce
Give Avis

Den digitale og analoge tidsalder i herligt samarbejde

Annonce
Annonce
Give Avis

Velkommen til årets første offentlige skulpturvandring

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

- Det har været en benhård sæson både fysisk og mentalt

Give Avis

Efter fire sejre i træk: Gives JS-oprykkere nappede 1. pladsen

Give Avis

Tilført 100 millioner til udvikling: Velux i Thyregod i vild vækst

Give Avis

Give Fremad ligner en vinder af rækken

Give Avis

Navnekonkurrence: Hjælp zoologisk have med at navngive lille brillebjørn

Give Avis

Jysk doping? Vandt Asgreen DM på æggekage med stegt flæsk?

Give Avis

Flag og balloner gav pote: GHE donerer 18.500 til GISK

Give Avis

DM-guld til Give Cykelklub for flotteste holdindsats

Give Avis

Team Give Elementer fik vist flaget og fik masser af TV-tid

Give Avis

Guldregn over Give: Give Cykelklub hentede både guld og bronze i U19-linjeløbet

Annonce