Annonce
Give Avis

Ikærskolens 50-års fødselsdag fejres over to omgange

Ikærskolen blev taget i brug for 50 år siden og så således ud fra luften. Arkivfoto GEM

Da ungdomsoprøret var på sit højeste i 1968, drog en flok lærere med elever afsted fra den daværende skole på Skolebakken i Give for at indtage de nybyggede lokaler på Torvegade. Det fejres den 3. og 5. oktober med henholdsvis en åben og en intern fest.

GIVE: I 1966 blev »den lille kommunalreform« gennemført i og omkring Give. Den lagde Gadbjerg, Lindeballe, Givskud og Ringive sogne sammen med Give.

Da børnetallet samtidig voksede, blev der behov for en ny skole til afløsning den eksisterende på Rådhusbakken. Det nyvalgte kommunalråd var i begyndelsen af 1966 på en rundtur, så de alle kunne se den nye storkommunes lyksaligheder.

På tilbageturen kom bussen fra Tykhøjetvej ad Torvegade.

Her bad borgmester Anders Karlskov Jensen vognmand Børge Iversen stoppe bussen. Med front mod kommunalbestyrelsen slog han ud med armen mod Store Ikærgård og fortalte kommunalbestyrelse:

- Her har vi købt 12 tønder land jord, og her skal den nye skole ligge. Så var den beslutning konfirmeret.

Den var taget af Anders Karlskov, kæmneren Hvidtved, Jens Arne Madsen og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Ejler Enkelund og Jens Arne Madsen.

Så nemt ville man næppe komme igennem med en så omfattende beslutning i dag.

Vi vil gerne afholde jubilæet i en uformel og jordnær tone, hvor det er skolebørnene og vores hverdag, der på mange måder er i centrum. Det synes vi, gør det til en levende og vedkommende dag, hvor folk får et godt indblik i, hvordan Ikærskolen fungerer her i 2018.

- Afdelingsleder Helle Sønderby
I 90'erne var skolen besat af fortidslevninger - ikke på lærerværelset, men ude ved p-pladserne. Arkivfoto GEM

Fejres over to omgange

Dette lille historiske tilbageblik fører os frem til sagens kerne her i 2018, hvor Ikærskolen kan fejre sit 50-års jubilæum under det knap så mundrette navn 'Firkløverskolens Ikærafdeling'. Ligesom navnet er anderledes, ligner solen langt fra sig selv, som da den blev bygget i 1967-68, da flere knopskydninger og udvidelser har transformeret skolen over flere omgange.

Men skolens formål er naturligvis det samme, og selv om meget er sket siden de glade 60'er, er det på trods af diverse skole- og arbejdstidesreformer tilsat synergiplaner (læs:nedskæringer) stadigvæk lærerne, pædagogerne og børnene, der udgør de faste og stabile gear i skolens maskinrum.

Og selvfølgelig skal denne milepæl fejres, og det sker ifølge afdelingsleder på Ikærskolen, Helle Sønderby, over to omgange. Onsdag den 3. oktober inviteres der til åben skole, hvor alle er velkomne, og fredag den 5. oktober afholdes der et internt arrangement for skolens personale.

Annonce

Få et indblik i skolens hverdag

Onsdag den 3. oktober åbner skoleballet, om man så må sige, klokken 12.00 med fælles optakt og samling i Ikærhallen. Her vil gæsterne blive mødt af en flok glade skolebørn iført brede smil og flag, og efter et par musikalske indslag vil børnene vandre tilbage til deres klasser for at optage skolearbejdet.

- Mens børnene går i gang i klasserne vil tidligere skoleleder Arne Brock og nuværende skoleleder for Firkløverskolen Preben Skov Christensen begave gæsterne med taler, og mon ikke vi med det panel vil komme både tilbage i tiden og få et kig på nutidens forhold, sige Helle Sønderby.

Efter skoleledernes indlæg kan man gå rundt på skolen og få et indblik i, hvordan en skoledag på Ikærafdelingen anno 2018 ser ud. Det er i dagens anledning sat såleds op, at klasserne vil arbejde med vidt forskellige ting og på forskellig vis, så man får et bredt udsnit af, hvordan lærere og elever arbejder i dag.

Annonce

Leg ude og digitalt

Efterfølgende vil der så blive mulighed for gæsterne for at se, hvordan børn leger i skolen i dag i deres pauser. Der er afsat 45 minutter, hvor børnene viser både hvordan og med hvad de leger udenfor, ligesom der naturligvis også vil blive givet eksempler på den digitale leg, der som bekendt fylder en del i børnenes hverdag.

-Vi glæder os til at vise vores dagligdag frem for gæsterne, og vi håber rigtig meget på, at man vil gå i dialog med bøde børnene og lærerne for at få en snak om skolelivet både nu og før. Mon ikke en del af vores gæster kan fortælle gode og sjove historier om deres egen skoletid, som børnene kunne have godt af at høre, siger Helle Sønderby.

Afslutningsvist vil gæsterne blive budt på kaffe og kage i kantinen, og skolen vil også sørge for, at der er en udstilling med fotos og udklip om Ikærskolen, ligesom børnene vil sørge for at lave nogle collager om "En god skoledag".

Annonce

Efterlyser gamle fotos og udklip

-Vi vil gerne afholde jubilæet i en uformel og jordnær tone, hvor det er skolebørnene og vores hverdag, der på mange måder er i centrum. Det synes vi, gør det til en levende og vedkommende dag, hvor folk får et godt indblik i, hvordan Ikærskolen fungerer her i 2018, siger Helle Sønderby.

Fredag den 5. oktober fejres der videre, men denne gang er der tale om en intern markering af skolens jubilæum for samtlige Firkløverskolens ansatte. Der er fællessamling kl. 11.45 i Ikærhallens kantine, hvor der bydes på et lille traktement og fælles afsyngning af fødselsdagssang. Eventen varer frem til kl. 15.00.

-I forbindelse med arrangementet den 3. oktober, hvor vi holder åben skole, er vi meget interesserede i at få fotos, udklip med mere med på vores udstilling. Hvis man ligger inde med noget sådant, må man rigtig gerne kontakte os, så vi i god tid kan få tingene gjort klar til udstillingen onsdag den 3. oktober. Vi kan naturligvis tage kopier af tingene, så folk kan få dem med hjem med det samme, siger Helle Sønderby.

Vil man med til åben skole-arrangementet skal man tilmelde sig på tlf. 7681 3600 eller skrive til Heidi Skøttegaard på hlisk@vejle.dk

Annonce
Annonce
Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Annonce
Annonce
Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Give Avis

Det handler om den gode investering og tæt venskab: Lokal ejendomsmægler går ind i guldsmedebranchen

Give Avis

Give gør klar til modstandskamp: Transportminister afviser blankt at lave til- og frakørsel ved Give syd

Give Avis

Et år der bare bliver bedre og bedre: Givskud Zoo er igen Årets Dyrepark

Give Avis

Efter salg til Stofa: Give Fællesantenne klar med i omegnen af 1,5 millioner kroner til det lokale foreningsliv

Give Avis

Ingen nåde i Thyregod omkring DFs fald: Thulesen Dahl har for lidt røv i bukserne

Give Avis

Friske fyre og forførende frøkner frembragte forrygende flot filmgalla

Give Avis

Borgerne reagerer før myndighederne: Det vælter ind med julefrokostaflysninger på Diagonalkroen

Annonce