Annonce
Give Avis

Jacob forstærker Maikens hold: Tidligere landsholdsspiller skal sparke flere bolighandler i kassen for lokal ejendomsmægler

Den 50-årige tidligere landsholdsspiller i fodbold, Jacob Laursen, er den 11. oktober startet hos Maiken Nørtoft, RealMæglerne Give, hvor han er i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler. Foto: Jim Hoff
Med et cv der fortæller om 25 landskampe for Danmark og en professionel fodboldkarriere i både England og Danmark, er det en særdeles spændende forstærkning, som Maiken Nørtoft i skikkelse af Jacob Laursen kan præsentere på sit RealMægler-hold.

GIVE: Den lokale ejendomsmægler Maiken Nørtoft, RealMæglerne, i Vestergade i Give har forstærket sit i forvejen kompetente mandskab, så trioen nu er blevet til en kvartet.

Eller man fristes næsten til at bruge udtrykket 'en stærk fireback-kæde', for det er nemlig en herre, der er særdeles kendt i fodboldkredse på allerhøjeste niveau, der har dristet sig ind i løvindernes hule i Vestergade 2.

Utroligt spændende cv

Den tidligere landsholdsspiller Jacob Laursen (25 kampe i rødt og hvidt), der har leveret varen som stærk midterstopper i klubber som VB, Silkeborg, FC København, Derby og Leicester, er pr. 11. oktober, fem dage efter sin 50-års fødselsdag, blevet ansat hos RealMæglerne i Give.

Her er det meningen, at han skal færdiggøre sin ejendomsmægleruddannelse i løbet af januar/februar 2022, samtidig med at han hjælper til i ejendomsbutikken og tager diverse kurser i formidling, fremvisning, købsaftaler osv.

- Jeg fik kontakt til Jacob via et bureau, som jeg har haft til at hjælpe mig med at finde en ny medarbejder. Der er udpræget mangel på uddannede ejendomsmæglere i branchen, men da jeg blev præsenteret for Jacobs cv, var der noget i maven, der sagde, at det her kunne blive interessant. En tidligere landsholdsspiller under uddannelse til ejendomsmægler og med et helt utroligt spændende og stort netværk. Virkelig interessant, fortæller Maiken Nørtoft.

Annonce

Livserfaring og mennesketække

Hun er også glad for at få et voksent menneske med en masse livserfaring og mennesketække ind ad døren.

- Jacob har de rigtige menneskelige egenskaber til denne her branche, og han passer så godt ind i både vores team og område. Han er tillidsvækkende og rolig, og han er meget indstillet på at tage de ejendomsmæglermæssige udviklingstrin hen ad vejen. Samtidig kommer han med en masse gode ideer og et stort spændende netværk, der giver vores lille virksomhed her nogle nye indgangsvinkler og udviklingsmuligheder. Han er velkendt i Trekantsområdet, han taler qua sit ophold i engelsk fodbold i flere år flydende engelsk, så han kan i den grad være med til at udvikle forretningen.

Annonce

Bliver bombarderet med uddannelse

For Jacob Laursen er det vigtigt at han fremstår troværdig i sit job som ejendomsmægler.

Med ansættelsen af en tidligere topprofessionel sportsmand får jeg en person ind i mit team, med en resultatorienteret tilgang til det at være ejendomsmægler og som kommer med en udpræget vindermentalitet

Maiken Nørtoft, indehaver RealMæglerne Give

- Det er jo et af livets største beslutninger, man træffer, når man køber hus. Derfor skal man som ejendomsmægler være 100 procent inde i tingene. Selvfølgelig er der nogle ting, der er de samme som dengang, jeg arbejdede med salg og vurdering for 'Et Godt Hjem' i Vejle for en del år siden. Men rent fagligt er der jo sket en del med juraen, flere vinkler på vurderingsarbejdet osv., siger Laursen og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt for mig, at jeg virkelig bliver godt klædt på via kurser og min uddannelse. Vi møder jo i dag også købere, der er særdeles velforberedte, så det handler om at være skarp, pointerer Jacob Laursen, der på den konto har det fint med, at han i disse uger nærmest bliver bombarderet med uddannelse i regi af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Annonce

Resultatorienteret tilgang og vindermentalitet

Med ansættelsen af Jacob Laursen går Maiken Nørtoft en anden vej end den gængse.

- Det handler jo også om, ikke at gøre det, som alle andre mæglere gør. At gøre noget anderledes, at tænke lidt ud af boksen og tage et menneske ind, der via sin livserfaring og spændende og meget brede netværk kan være med til at tage butikken her op på næste niveau, siger Maiken Nørtoft og tilføjer:

- Og med ansættelsen af en tidligere topprofessionel sportsmand får jeg jo også en person ind i mit team, som jeg ved har en resultatorienteret tilgang til det at være ejendomsmægler og som kommer med en udpræget vindermentalitet. Og da jeg samtidig tror på, at boligmarkedet holder momentum, er det bare en styrke for os at vi nu får flere strenge at spille på, ligesom det også er en berigelse for vores lille team af piger, at vi nu bliver beriget med en mandlig kollega. Og med ansættelsen af Jacob bliver vi også flere til at løfte opgaverne, og det ser vi meget frem til.

Annonce

Vil engagere sig lokalt

Jacob Laursen, der via sine succesrige år i hovedstaden vedkender sig som en stor tilhænger af FCK, har naturligvis ikke sluppet fodbolden helt. Han er således formand for fodboldudvalget i Bredballe IF, og formen holdes også ved lige med fire faste løbeture - hver gang minimum på 16 kilometer.

Han har allerede fra dag et bragt nye ting ind på kontoret.

- Jeg har lært mine kolleger, at vi hver morgen giver hinanden hånd, når vi mødes, så vi lige kan se, om vi alle er klar til dagens opgaver. Det synes jeg er en god vane, og pigerne har taget godt imod ideen, konstaterer den nye mand på kontoret i Vestergade 2.

- Når jeg er faldet lidt mere på plads, har jeg også til intention at involvere mig i det lokale samfund og de forskellige netværk, man har her i byen og området. Første skridt tager jeg på lørdag, hvor jeg cykler sponsorpenge ind til det nye idrætscenter her i Give, og her forventer jeg da, at Maiken som min sponsor virkelig er gavmild med kilometerpengene, lyder det fra den tidligere fodboldkæmpe med et skævt smil.

Annonce
Annonce
Give Avis

Godt gået: Julie gør rent bord og vinder dette åre Baltic Cup

Annonce
Annonce
Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Manglende togafgang skabte stor ståhej: Nu kan pendlere snart stige på populære afgange igen

Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Give Avis

Det handler om den gode investering og tæt venskab: Lokal ejendomsmægler går ind i guldsmedebranchen

Give Avis

Give gør klar til modstandskamp: Transportminister afviser blankt at lave til- og frakørsel ved Give syd

Give Avis

Et år der bare bliver bedre og bedre: Givskud Zoo er igen Årets Dyrepark

Give Avis

Ingen nåde i Thyregod omkring DFs fald: Thulesen Dahl har for lidt røv i bukserne

Give Avis

Efter salg til Stofa: Give Fællesantenne klar med i omegnen af 1,5 millioner kroner til det lokale foreningsliv

Annonce