Annonce
Give Avis

Julies drøm led et stort knæk, da hendes hest måtte aflives: Nu er hun et af landets største springryttertalenter

Selv for unge ryttere er det mere reglen end undtagelsen, at de rider på dyre heste, der er købt til formålet. Sådan er det ikke for Julie Stenmann Christensen, der har kendt sin hest altid, da den er fremavlet på familien stutteri. Foto: Michael Svenningsen.
13-årige Julie Stenmann Christensen har arbejdet hårdt for at blive blandt landets mest talentfulde springryttere. Den drøm led et alvorligt knæk, da hendes hest måtte aflives sidste år. I stedet for at give op spændte hun ridehjelmen igen, og med mange timers træning hver uge er hun nu blandt de bedste unge springryttere i Danmark.

Farre: Man er aldrig bedre end den hest, man rider på.

Sådan lyder et ordsprog indenfor hestesporten, og selvom Julie Stenmann Christensen blot er 13 år og stadig er en ung springrytter, ved hun bedre end de fleste, hvad udtrykket dækker over.

Det seneste år har hun sammen med hesten Birkelys Ballarina gennemgået en stor udvikling og taget sit talent til næste niveau, men egentlig var det slet ikke meningen, at hun allerede nu skulle sidde på ryggen af den store, brune hoppe næsten alle ugens dage.

Annonce

Indtil 29. februar sidste år red hun primært på ponyen Neria, men med kort varsel måtte den aflives, fordi den var blevet sparket af en anden hest og havde brækket benet, hvilket ikke kunne ordnes.

Grædefærdig

Julie Stenmann Christensen var grædefærdig. De mange timer, hun havde lagt i at træne med ponyen, virkede på en måde spildt, og hun havde svært ved at se, hvordan hun skulle nå det samme niveau med en anden hest. Men i stedet for at give op, besluttede den unge rytter, at hun ville tage kampen op og forsøge at udvikle sig med en ny hest.

I stalden hos sine forældres stutteri på Canadavej ved Farre stod Birkelys Ballarina. Hendes forældre mente, at den til tider temperamentsfulde hest ville være en for stor mundfuld, men for Julie Stenmann Christensen har det altid været en drøm at ride på lige netop Birkelys Ballarina.

-Jeg har altid kendt hende, og Ballerina er en rimelig hidsig hest, og det er den type hest, jeg bedst kan lide. Det betyder, at jeg har noget energi og fremdrift, som jeg ikke kunne få med en hest, der var mere doven.

- Det er noget af det sjove ved at ride, for når man får en ny hest, skal man på en måde starte forfra og lære den at kende, siger hun.

Hesten, som Julie Stenmann Christensen rider på, hedder Ballarina. Det var Julie selv, der gav hende navnet, da hun var mindre. Dengang kunne hun ikke udtale Ballerina, og derfor kom hesten til at hedde Ballarina med a. Foto: Michael Svenningsen.
Annonce

Skal ikke være et arbejde

Selvom hendes forældre var skeptiske ved udsigten til, at Julie Stenmann Christensen skulle fortsætte karrieren på den fuldvoksne hest, har den målrettede pige har i høj grad gjort hendes forældres tvivl til skamme.

Julie Stenmann Christensen er blevet udtaget til en talentgruppe, som Dansk Ride Forbund for nylig har oprettet for at udvikle de unge talenter til eliteniveau. Denne udtagelse er sket på baggrund af resultater, hun opnåede i efteråret 2020.

Julie er også senere blevet udtaget til A-landsholdet, så pilen peger i den helt rigtige retning, for det lokale ridetalent.

Man bliver aldrig træt af det, for hesten er heller aldrig på samme måder. Den er måske lidt fræk den ene dag og helt afslappet den næste.

Julie Stenmann Christensen, 13 år

Til daglig går Julie Stenmann Christensen i 7. klasse på Karlskov Friskole, men når hun ikke er i skole eller laver lektier, bruger hun det meste af tiden udenfor - ofte sammen med Birkelys Ballarina.

- Som regel har jeg fri fra skole klokken 14, og når jeg har onlineundervisning (under coronaen, red.) herhjemme fra, klæder jeg hurtigt om og skynder mig ud og ride. Jeg hjælper også til i stalden og bruger tid på at skabe et bånd med hesten. Mange dage går jeg først indenfor igen klokken 20, så det er rimelig mange timer, der går med det, siger hun.

Både det unge talent og hendes forældre lægger vægt på, at der trods den store passion og mange timers træning hver uge, også skal være plads til andre ting.

- Det har altid været vigtigt, at det ikke blev et arbejde for mig. Det er også vigtigt, at jeg kan være sammen med mine venner.

Julie Stenmann Christensen har også gået til fodbold, håndbold, gymnastik og dans, men det har altid været ridesporten, hun har brændt mest for. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

- Bliver aldrig træt af det

Interessen for hestesporten har hun fra sine forældre, der begge har redet. For at sikre sig, at datteren ikke blindt har følt sig ”presset” til også at interessere sig for heste, har de forsøgt at sende hende til andre fritidsaktiviteter som fodbold, dans og gymnastik. Men for Julie Stenmann Christensen har der aldrig været nogen tvivl om, hvor den største passion ligger.

- Mine forældre startede et stutteri op, men jeg ved ikke rigtig, hvordan det begyndte. Jeg har bare altid været i stalden og til stævner, og det har altid været meget interessant, og der har jeg lært en masse, siger det 13-årige talent.

Fremadrettet er det ridepigens mål at forbedre sig så meget som muligt og samtidig deltage i både danske og internationale stævner. Der er altid nogle aspekter, der kan forbedres. I springridning er det blandt andet afgørende, at man har et godt øjemål, så man kan bedømme afstande og forudsige, hvor mange galloptrin, der er til den næste forhindring.

- Man bliver aldrig træt af det, for hesten er heller aldrig på samme måder. Den er måske lidt fræk den ene dag og helt afslappet den næste. Man kan altid lære noget nyt, men der er ingen dage, hvor jeg synes, det er træls. Jeg kommer aldrig nogensinde til at droppe hestesporten, lyder det reflekteret fra Julie Stenmann Christensen afklaret.

At hun er klar og fokuseret fik man beviser for den 22. august, da Julie at sikrede sig DM-guldet i Children-klassen på Birkelys Ballerina ved DRF-mesterskaberne i Bernstorffparken. Og fik ved lejlighed sat en tyk streg under, at hun er et af landets største springryttertalenter.

Til daglig går den 13-årige ridepige i 7. klasse på Karlskov Friskole. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Give Avis

Rørbæk Marchen i skarp konkurrence med kronprinsen

Annonce
Annonce
Give Avis

Amerikaner og bornholmere svinger floorball-staven over Give og uddeler knaldhårde smileys

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Håndboldklubbens gode støtter og venner fra Erhvervsklubben er kommet fornuftigt ud af coronakrisen

Give Avis

Totalt misvisende: Uskarpe Give tabte 3-0 til EfB i en kamp, man burde have vundet

Give Avis

Lokal erhvervsdrivende med klar opfordring: Skal vi have et fedt nyt idrætscenter, så er det nu byen skal vise sammenhold

Give Avis

Åbent vælgermøde i Grønbjerg: Borgerne er meget bekymrede for deres skole

Give Avis

Julie Stenmann Christensen suveræn dansk mester

Give Avis

Tekniske fejl og afbrændere blev dyrt for Give, der løb ind i et nederlag på 33-30 i Hørning

Give Avis

Give Håndboldklub er endelig fuld af numre igen

Give Avis

Hvad gør man når man er rygopereret og helt ny i byen? Man går da til fodbold - bogstaveligt talt

Give Avis

Her skal maden kunne mere end at fylde maven: Sådan anmelder Marius, Ellie og de andre børnehavebørn tre forskellige slags sild

Give Avis

88 dystede i Give Golfklubs Danbolig parturnering

Give Avis

Formand om sæsonens første hjemmekamp: Vi glæder os helt vildt og laver et brag af en håndboldfest med gratis adgang

Give Avis

Nye arbejdsgange angående foromtaler i Give Avis

Give Avis

For Eva og Tommy handler kroket om livskvalitet - som så lige er blevet toppet med DM guld

Give Avis

Skæve åbningstider hjælper Jette med at holde balance mellem familieliv og det gode butiksliv

Give Avis

Nej til seks millioner til GISK: Stofa vil kun købe Gives fællesantenneanlæg på egne præmisser

Give Avis

Give hentede uafgjort mod tophold efter en afvekslende og flot kamp med skiftende føringer til de to hold

Give Avis

Genåbning på Kastaniehaven: Efter halvandet år som leder fik Carina Skærlund sin første festdag

Give Avis

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Give Avis

Se videoen: Stolt og bevæget dobbelt ol-guldvinder modtog folkets hyldest i den sprøde efterårsregn

Give Avis

Se billederne: Seje børn trodsede regnen og gav Give endnu en flot cykelfest

Give Avis

Ungt lokalt cykeltalent i kæmpedilemma: I svær klemme mellem sin sport og uddannelse

Annonce