GIVE: Det blomstrer hos Tine Sternberg og hendes blomsterbutik i Give. Senest har hun medio marts udvidet gesjæften med tilkøb af butikken Skattekisten i Storegade i Brande, som hun nu driver, og hun har også forøget medarbejderskaren i Give med ansættelsen af Emma Staal Andersen.
- Jeg så en rigtig god forretningsmulighed i Brande, da indehaveren af Skattekisten, Lisbeth Boelsgaard, måtte sige fra pga. helbredsmæssige årsager. Jeg overtog butikken og Lisbeths fastansatte medarbejder Linnea Lind Pedersen fortsætter heldigvis som ansat i butikken., oplyser Tine Sternberg, der selv vil være skiftevis i butikkerne i Give og Brande fremover.
På jagt efter nye lokaler i Give
Efter godt tre år med butik på Rådhusbakken har Tine sagt sit lejemål op 1. februar efter at forhandlingerne med udlejer strandede, og derfor nåede man ikke til enighed om en ny lejekontrakt. Det betyder, at hun skal være ude medio august 2022. Men det betyder ikke, at hun forlader Give. Slet ikke.
Tine Sternberg, indehaver Sternberg BlomsterDen slags rygtedannelser kan virkelig være svære at mane til jorden. derfor er det vigtig for mig her i avisen højt og tydeligt at erklære, at jeg vil fortsætte med at drive min butik her i Give
- Det er helt klart min hensigt at fortsætte med at drive butik i Give. Her har jeg fået oparbejdet en stor og loyal kundekreds, og mine 7 år med blomsterbutik her i Give har bare bekræftet mig i, at jeg helt sikkert også skal have en butik her i byen, understreger Tine Sternberg.
Hun er nu gået på jagt efter nye lokaler i byen, og hun potentielle muligheder og er i dialog med flere samarbejdsinteressenter.
- Jeg er også åben for at komme ind i en større butik her i byen og dele areal og udgifter med dem. Det kunne bestemt også være en mulighed. Og jeg har også øje på en anden rigtig spændende mulighed, som passer rigtig godt til min butik og som også giver mig mulighed for en konceptudvidelse. Men den holder jeg lige lidt for mig selv endnu, lyder det fra Tine med et stort hemmelighedsfuldt smil.
Ramt af falske rygtedannelser
Hun har i forbindelse med åbningen af sin butik i Brande desværre oplevet falske rygtedannelser, gående på, at hun stopper og lukker i Give. Og det er hun rigtig ked af.
- Det har været en del forvirring og forkert snak i forbindelse med, at jeg åbnede Sternberg Blomster i Brande. Og den slags rygtedannelser kan virkelig være svære at mane til jorden. derfor er det vigtig for mig her i avisen højt og tydeligt at erklære, at jeg vil fortsætte med at drive min butik her i Give. Jeg har absolut ingen ideer om at lukke ned her i byen, tværtimod er jeg da egentlig mere indstillet på at gå efter en udvidelse af nit koncept, fastslår Tine Sternberg.