Annonce
Give Avis

Kan i værste fald miste 48 millioner kroner: Stort underskud truer Givskud Zoo

Hvis ikke Givskud Zoo får gæster i højsæsonen, og endda får en god højsæson med mange gæster, så står parken til at miste næsten det samme beløb, som hele hjælpepakken på 48 millioner kroner fra regeringen udgør. Arkivfoto: Mette Mørk
Coronakrisen har sendt Givskud Zoo ud i en svær økonomisk krise, der ikke kan reddes alene med regeringens hjælpepakker. Tabet skal gøres op i mange millioner kroner. Derfor har Givskud Zoo hårdt brug for yderligere støtte og donationer.
Annonce

GIVSKUD: Nedlukningen har sendt Givskud Zoo ud i den største økonimiske krise nogensinde. Parken har nu i snart to måneder stået uden indtjening fra gæster. Og pengene fra regeringens hjælpepakker slår langt fra til, hvis parken skal komme igennem af krisen. Det oplyser Givskud Zoo i en pressemeddelelse.

Lige nu står parken ifølge direktør Richard Østerballe med et underskud på over 10 millioner kroner.

- Hvis ikke vi får gæster i vores højsæson, og endda får en god højsæson med mange gæster, så står vi alene i Givskud Zoo til at miste næsten det samme beløb, som hele hjælpepakken på 48 millioner kroner fra regeringen udgør. Vi ved allerede nu, at vi ikke får det samme antal udenlandske gæster, som vi plejer. Det alene er en nedgang på over 20 procent, og det vil få alvorlige konsekvenser, siger direktør i Givskud Zoo, Richard Østerballe.

Annonce

Du kan hjælpe

Uddybende forklarer han nogle af problematikkerne bag den pressede økonomi, som ganske vist har fået lidt kunstigt åndedræt via hjælpepakker.

- Vi hører gang på gang, at "nu har I jo fået en hjælpepakke" og "I kan jo bare åbne for kørende gæster". Men vi har lavet beregninger og vendt og drejet situationen på alle måder. Og det er altså desværre langt fra nok til at sikre parken. Økonomisk hjælp er altafgørende for de zoologiske anlægs overlevelse frem til sæsonen 2021 hvor verden forhåbentlig er vendt tilbage til normale tilstande, fastslår Østerballe.

Ifølge direktøren går pasningen af dyrene videre i Givskud Zoo. Men det store millionunderskud vil sætte udviklingen af parken helt i stå.

- Vi har allerede stoppet projekter for godt 10 millioner, og med et milliontab i indtjeningen vil vi ikke kunne igangsætte byggerier af nogen slags i en uoverskuelig fremtid. Så det vil i høj grad ramme parken meget alvorligt, pointerer Richard Østerballe.

Det er stadig muligt at donere økonomisk hjælp til Givskud Zoo.

Det gøres enten via MobilePay på nummer 94618 eller via bankoverførsel til reg.nr. 7030 // Kontonummer: 2004034.

Skriv gerne "Covid-19 gave" i beskedfeltet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce