Annonce
Give Avis

Kendte danskere på cykel Danmark rundt for "Broen"

Niels Clemmensen gav sin byfælle Kristian Thulesen Dahl en hjertelig og varm velkomst ved Thyregod Fritidscenter efter en kold tørn for cykelrytterne i tungt regnvejr. Foto Jim Hoff

Prominente navne har i sidste uge cyklet landet rundt i velgørenhedens tjeneste. Torsdag ankom følget så til Thyregod med Kristian Thulesen Dahl og Anders Bondo i spidsen i feltet

Annonce

THYREGOD: Den landsdækkende støtteforening 'Broen' støtter trængte børn og unge, så de har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter i lokale foreninger. Man finder børnene via samarbejde med pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og andre fagpersoner, der har kontakt til børnene.

'Broen' støttes økonomisk af fonde, andre velgørende organisationer, private og erhverv og foreningen har på landsplan 25 lokalforeninger, heriblandt 'Broen Vejle', der i år har støttet i alt 325 børn.

- Heraf kom de 62 fra det område, vi her på egnen kalder for "Gamle Give Kommune. Derfor har vi netop sat 62 symbolske flag op ved p-pladsen her ved Thyregod Fritidscenter, som danner pitstop for torsdagens 175 km. lange rute, der der går fra Blåvand til Hobro, fortæller Erik Haumann, der er sekretariatsleder hos Broen Danmark.

Annonce

Thulesen Dahl let at overtale til Broen Danmark Rundt

Og så et lille sidespring i det faktuelles tjeneste. De fleste kender nok til Team Rynkeby, der består af et hold cykelryttere fra bl.a. den prominente og kendte del af befolkningen.

Her cykles fra Danmark til Paris med velgørende formål for øje, og på én af disse ture mødtes Flemming Bøgely og Kristian Thulesen Dahl. Faktisk har de været room mates i de 5 år, som Kristian Thulesen Dahl har været på Team Rynkeby, og en aften efter én af de mere hårde etaper på vej mod Frankrigs smukke hovedstad, stillede Flemming Bøgely to kolde øl og et friskt forslag på bordet foran Dansk Folkepartis formand:

"Kristian vil du ikke være med til at cykle Danmark rundt for Broen i 2017?"

Den slags spørgsmål fra Flemming Bøgely er dog sjældent at betragte som reelle spørgsmål men nærmere som konkrete opfordringer.

-Nu er Flemming jo virkelig en ildsjæl, der brænder for denne her slags velgørende formål, så han er meget svær at sige nej til. Og da man på én og samme gang både kan være med til at støtte et rigtig godt formål og samtidig kan komme rundt og se Danmarks smukke natur fra en cykelsadel, sagde jeg naturligvis ja med det samme, fortæller Kristian Thulesen Dahl, mens han ryster den værste regn af sig efter en tur, der startede ud i bulder og brag med dertil hørende regnskyl i den bibelske klasse.

Annonce

Fra Bornholm til Skagen på 5 dage på cykel

Flemming Bøgely kunne også sælge turen Danmark rundt i 'Broens' tjeneste til sin værelsesmakker på det rent sportslige plan.

-Turen til Paris er kendetegnet ved mange halvkedelige flade etaper, hvorimod turen rundt i Danmark byder på mange flere udfordringer med mange op- og nedture. Kristian var da også straks med på ideen, så han var meget let at overtale, fortæller Flemming Bøgely.

Sammen med 24 andre prominente mennesker fra politikens, sportens og erhvervslivets verden satte den i Thyregod bosiddende Thulesen Dahl sig i sadlen for at gennemføre cykelløbet Broen Danmark Rundt søndag den 18. juni.

Starten gik direkte fra Folkemødet i Bornholm, og fredag den 23. juni sluttede den cyklende delegation af i Skagen, hvor de 25 trætte og godt gennembankede par cykelrytterben kunne sankthans med bevidstheden om, at de havde gennemført de godt 1000 km. Danmark rundt i den gode sags tjeneste o sandsynligvis når op på via gode sponsorkroner at have cyklet i omegnen af 400.000 kroner ind til Broens velgørende tjenester.

Annonce

Clemmensen og Jørgensen stod for beværtningen

Under pitstoppet i Thyregod var det Lone Jørgensen fra Thyregod Fritidscenter, der stod for beværtningen af cykelrytterne, mens det lokale byrådsmedlem Niels Clemmensen (V) tog sig af de mere formelle velkomsttiltag. Clemmensen holdt en tale om frivillighedens fortræffeligheder i Thyregod og om tilblivelsen af hal og svømmehal i Thyregod for de godt forfrosne og gennemblødte cykelryttere, mens der blev tanket op af føde og ikke mindst varme drikke.

-Nå, Niels. Vi må videre, Kan du ikke bare tale færdig, efter at vi er kørt, lød det drillende og med glimt i øjet fra Thulesen Dahl på et tidspunkt, da Clemmensens tale åbenbart var ved at antage samme længde som dagens etape fra Blåvand til Hobro. Den klukkede forsamlingen en del af, inden den lokale ildsjæls tale blev belønnet med en behørig klapsalve.

-Ja, vi skal til at afsted. Vi har jo ikke hele dagen til det her. Vi kan holde pause, når vi er færdige med etapen, lød det storsmilende fra formanden fra Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, mens en bihulebetændtramt Eva Kjær Jørgensen (V) og Morten Østergaard (B) skuttede sig ved tanken om igen at skulle ud på sadlen i det svingende danske sommervejr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Millionarv sender klokkespil til Give

Give Avis

Genåbning: Nyt fra Sportigan

Give Avis

Genåbning: Nyt fra Din Tøjmand

Annonce