Annonce
Give Avis

KFUM Idrætsforbund flytter ind i Jernbanegade

Huset på Jernbanegade 12 er solgt til KFUM Idræt, der skal have hovedkontor i bygningerne.Foto: Jim Hoff
Centralt beliggende ejendom bliver købt af et landsdækkende idrætsforbund, der flytter sit sekretariat fra Vejle til Give.
Annonce

GIVE: Det bliver KFUM Idrætsforbund, der flytter ind i den gamle villa beliggende Jernbanegade 12.

Det skulle idrætsforbundets repræsentantskab beslutte, da man lørdag 13. juni holdt møde på Diagonalkroen i Give. Bygningen skal efter planerne rumme idrætsforbundets hovedsæde og de fire medarbejdere.

Forslaget var stillet af forbundsbestyrelsen. Det fremgår af referatet fra sidste bestyrelsesmøde i idrætsforbundet at:

- Forsamlingsbegrænsningen betyder en nødvendig udsættelse af mødet. Af hensyn til det fremsatte forslag skal mødet holdes i juni, så det berammes til 13.6. Ændrede datoer på købsaftale på kontorejendommen fremsendes til bestyrelsens underskrivelse. Der er ikke udgifter i forbindelse med kontraktændringerne.

Der er med andre ord på forhånd med stor sandsynlighed sikret et flertal for beslutningen.

Ifølge KFUM Idrætsforbundet hjemmeside blev det grundlagt i 1918, som "KFUMs Idræts Union".

- I dag er vi et moderne, landsdækkende idrætsforbund med relevante tilbud til vores mange medlemsforeninger. Vores speciale er børne- og ungeidrætten, som den primære målgruppe, men vi har idrætstilbud for alle. Fra forbundets side driver vi endvidere særlige indsatser til fordel for de svagere grupper i samfundet.

I dag er det et landsdækkende idrætsforbund under DIF. Ifølge hjemmesiden arbejder forbundet for at udvikle breddeidrætten i sunde rammer på et kristent grundlag for deres 34.704 medlemmer.

Bygningen Jernbanegade 12 var i mange år stedet, hvor nu afdøde advokat Heine Jensen holdt til. Efter hans død har bygningen blandt andet været ejet af Michael Utoft og fungeret som det administrative center for både hans selskaber og andre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce