Annonce
Give Avis

Kom ned i vægt og op i form online

Michael Rixen , personlig træner og kostvejleder, er sammen med Kom og Træns daglige leder Bo Mau Petersen, tovholder på det 12 uger lange vægttabsforløb, som kører online fra mandag den 11. januar. Foto. Jim Hoff
Selvom landets fitnesscentre landet over er lukket ned til mindst den 17. januar, er der stadig fine muligheder for at starte det nye år med at kickstarte den sunde livsstil. Kom og Træn tilbyder nemlig et 12-ugers online vægttabsforløb med personlig træner tilkoblet.
Annonce

GIVE: I et samfund hvor foreningslivet pt. er helt lukket ned mindst frem til den 17. januar, skal der tænkes ud af boksen for at holde gang i medlemmerne. Det gælder såvel foreningerne som medlemmerne, at man skal være klar til at tænke i nye baner - ikke mindst hvis man vil holde sig i gang med motion og sunde livsvaner.

Mange mennesker henter deres daglige/ugentlige motionsfix i motionscentrene, men det har i 2020 og her i starten af 2021 ikke været muligt på samme niveau som før coronakrisen satte sine skarpe kløer i hele verdenssamfundet.

Men i stedet for at slå ud med armene som en anden pigefornærmet italiensk fodboldspiller og luske fortabt ud af bagdøren, sparker det lokale motionscenter ved Ikærhallen, Kom og Træn, nu døren op for et helt nyt tiltag.

Annonce

Gratis for medlemmer

‘Genstart din sunde livsstil’, hedder konceptet, som kører over 12 uger med start fra mandag den 11. januar. Det handler både om træning og kostvejledning, som formidles online via foreningens Facebookgruppe.

-Tiltaget er gratis for vores medlemmer, og ikke-medlemmer kan også koble sig på mod betaling. For os handler det om at få så mange med som muligt, om at få vores medlemmer i gang igen og give folk en god mulighed for at komme tilbage til den form, de havde før landet lukkede ned, siger Bo Mau Petersen, der er centerleder i Kom og Træn.

Han vil sammen med Michael Rixen, der er uddannet coach, personlig træner og kostvejleder, stå for forløbet, der som sagt vil komme til at køre via en lukket Facebookgruppe.

-I løbet af de 12 uger vil vi arbejde med hjemmetræningsprogrammer af forskellige karakter. Gåture vil selvfølgelig også stå på programmet, ligesom der vil være forskellige challenges/udfordringer, som man kan kaste sig over, forklarer Bo Maul Petersen.

Derudover vil programmet også tilbyde små motivations- og kostvejledningsvideoer, ligesom der generelt vil være fokus på sunde vaner i forhold til motion, kost og bevægelse, så man får mulighed for både at træne og spise sundt; den helt rigtige kombination i forhold til både at opnå vægttab og en sundere livsstil.

Annonce

Status hver mandag

I forhold til at motivere og holde gang i deltagerne vil Bo hver mandag gøre status over hver enkelt deltagers ‘formkurve’.

- Deltagerne har mulighed for at sende deres ind til mig en gang om ugen, og så holder jeg hus med det hele, så vi kan se, hvordan det går hen over ugerne, siger Bo Mau Petersen.

De første tilmeldinger er allerede kommet ind. På førstedagen for tilmeldinger var der ifølge Bo Mau Petersen således 33, der meldte sig til, heriblandt såmænd også folk fra Vejle.

Tilmelding foregår via Kom og Træns hjemmeside. Når man er tilmeldt, modtager man en invitation den den pågældende Facebook-gruppe, og da det er et dynamisk forløb, kan man løbende hoppe ind og melde sig på.

Bo Mau Petersen understreger, at 12-ugersforløbet køres helt igennem, uanset om Kom og Træn må åbne op igen den 18. januar, så deltagerne får et færdigt og helstøbt forløb.

-Samtlige programmer og videoer vil være synlige i Facebookgruppen under hele forløbet, så man kan altid finde tilbage i forløbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Kloakrensning: Give i røg og damp

Annonce