Annonce
Give Avis

Komiske tarteletter i Grønbjerg

Komikeren Lasse Madsen underholder til forårsfesten i Grønbjerg/Langelund - og så står menuen ellers på tarteletter og gammeldags æblekage. Foto: Youtube
I år ryster man underholdningsposen i Grønbjerg/Langelund med hensyn til forårsfesten. Normalt spilles der revy, men i år står den på noget så folkeligt som tarteletter og banebrydende som stand-up comedy.
Annonce

GRØNBJERG: Det har i nogle år været fast tradition, at forårsfesten i Grønbjerg/Langelund har haft en god folkelig lokal funderet revy som omdrejningspunkt.

Der er blevet langet kærligt ud til venstre og højre mod høj og lav, men i år har festudvalget, der består af Mette Hyldegaard, Heidi Hougaard og Mette Sørensen, besluttet at tænke lidt ud af boksen og ryste posen med underholdningstiltag godt og grundigt.

- Vi har besluttet, at vi i år storsatser til forårsfesten den 14. marts med at byde til tarteletfest og stand-up comedy. Det bliver noget som grønbjerg-langelunderne på ingen måde er vant til - comedyen altså, lyder det fra Mette Hyldegaard med et stort smil.

Festudvalget har truffet beslutningen om at lave om på setuppet ved forårsfesten med henblik på at tiltrække også de 18-30-årige til festen.

- Det er generelt ikke noget problem med at få de lidt ældre til at dukke op, og nu vil vi gerne have de lidt yngre folk med til de her sjove fester. Vi vil naturligvis også gerne have at seniorerne deltager, så vi har lavet en menu, som alle er vilde med. Den består af tarteletter og gammeldags æblekage, fortæller Mette Hyldegaard.

Annonce

Gode grin i Grønbjerg

Underholdningen er lagt i hænderne på en af Danmarks sjoveste nye komikere, Lasse Madsen, der blandt andet er kendt fra DR Ultras ungdomsprogram Svin og Grin i Vejle, hvor han var hovednavnet.

- Og så har vi lavet et vaskeægte scoop med en komiker, som bliver en stor surprise. Og netop derfor kan vi ikke afsløre mere om ham udover, at han er kendt for at få tårerne til at trille af grin hos sit publikum, fortæller Mette Hyldegaard.

Derudover optræder den lokale verdensstjerne Marius Bach, som mange kender fra Grønbjerg. Han optræder med sit stand-up og magiske trylleshow.

Musikken bliver leveret af DJ Rasmus Simmelkær fra Vejle, og han vil tage publikum på en musikalsk tidsrejse tilbage til de glade 80'ere og 90'ere.

- Vi glæder vi os på vegne af festudvalget og Lokalrådet i Grønbjerg/Langelund rigtig meget til at præsentere vores nye setup for for byens borgere og de Givensere, der måtte have lyst til at deltage i festlighederne, lyder det forventningsfuldt fra Mette Hyldegaard

Billetter til forårsfesten kan købes i Elkjærhallens kiosk eller online ved at sende en sms eller privat besked til Mette Hyldegaard, så modtager man sine billetter via e-mail.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce