Annonce
Give Avis

Krofolket løber stærkt for at blive klar til åbningen den 8. juni

- Værsågod at komme indenfor. Lasse Lindberg fra Diagonalkroen og Lindberg Dining ser frem til atter at åbne dørene for gæsterne den 8. juni efter at have været lukket ned i to en halv måned. Foto: Jim Hoff
Mandag den 8. juni kan Diagonalkroen og dermed også Lindberg Dining endelig slå dørene op for kunderne igen efter godt og vel to måneders lockdown. Glæden over genåbningen er stor hos Lasse Lindberg, men det er stressniveauet også i en tid, hvor man bygger nyt køkken.
Annonce

GIVE: - Vi glæder os helt vildt. Vi er klar til igen at løfte i flok, og vi kommer tilbage stærkere end nogensinde før.

Det var Lasse Lindbergs umiddelbare reaktion, da han skulle fortælle avisens udsendte om den forestående genåbning af Diagonalkroen den 8. juni.

Efter at have været lukket ned i cirka 10 uger er sulten efter gensynet med kunderne stor - både hos chefen selv og de hjemsendte medarbejdere, der igen hentes tilbage til genåbningen.

Der er dog bare lige den lille finte ved det hele, at man på kroen midt under nedlukningen besluttede at rive det gamle så godt og vel udtjente køkken ned for at etablere et helt nyt topmoderne af slagsen.

Egentlig rigtig god timing, når det hele lige fra restaurant til selskaber alligevel er lukket ned grundet den der virus, I ved nok. Men naturligvis også en udfordring at skulle åbne op den 8. juni for restaurant og mindre selskaber (30-50 personer alt efter regeringens udmeldinger) med et køkken, der ligner et bombekrater.

Nu glæder vi os både over snart at kunne taget et helt nyt moderne køkken i brug. Det er klart, at det er godt for arbejdsglæden at kunne tage så lækre køkkenforhold i brug. Det giver os allesammen et kæmpeløft.

Lasse Lindberg, Lindberg Dining og Diagonalkroen

Annonce

Klarer menuerne fra mobilkøkken frem til september

Men der er naturligvis lagt en skudsikker plan B, og den hedder i sin grundlæggende form: Mobilkøkken.

- I starten af juni måned får vi etableret et mobilkøkken foran kroens hovedindgang, og til den tid har vi også styr på vandforsyningerne fra køkkenet til det interimistiske køkken, fortæller Lasse Lindberg.

Han vurderer klart, at mobilkøkkenet er så funktionelt og arbejdsdygtigt, at kokken og køkkenpersonalet derfra kan betjene såvel restauranten samt de selskaber, der også kan åbnes op for pr. 8. juni.

- Vi skal naturligvis hele tiden forholde os til de retningslinjer, der bliver udstukket fra regeringen mht. antal gæster osv. Men det skal vi nok formå at manøvrere i, og det er vores ypperste målsætning at betjene vores gæster på et niveau, så de ikke kan mærke, at de får mad fra et midlertidigt køkken, siger Lasse Lindberg.

Til gengæld kan såvel køkkenpersonalet som kunderne så glæde sig til den 1. september, hvor det nye lækre køkken tages i brug.

- Her er der i forhold til før tale om intet mindre end en 1000% forbedring. Jeg havde sidste weekend besøg af Helle Bisholm Eskildsen, der stod for kroen som forpagter fra 1987 til 1992 stod for kroen, og hun fortalte mig, at hun allerede for 30 år siden drømte om en ombygning af kroens køkken - så jo, det er dejligt, at vi får det på plads nu, konstaterer Lasse Lindberg.

Han ser også meget frem til atter at kunne byde velkommen til sit hjemsendte personale, som har været hjemsendt på en trepartsordning som følge coronakrisen og de fra regeringen deraf følgende hjælpepakker.

Annonce

Åbner for frokostmenuen igen

Når kroen starter op den 8. juni vil det som sagt være med et mobilkøkken som daglig drivkraft i forhold til madlavningen, og det kan logisk nok afstedkomme lidt udfordringer.

Det kan ifølge Lasse Lindberg muligvis komme til at medføre lidt ændringer på menukortet, men han slår fast, at det kort tid før coronakrisen indførte frokosttilbud vil blive genoptaget - både for de nuværende firmakunder samt de private, der måtte have lyst til at komme ind ved middagstid til en let frokostret.

- Med hensyn til frokostmenuen gælder det også fra 8. juni, at viser man en bon fra en af byens butikker, så giver jeg 20 % rabat på frokostmenuen. De firmaer vi allerede nu har en frokostordning med vil vi også servicere igen fra 8. juni, og når det nye køkken står klar den 1. september, er vi klar til at tage nye firmakunder ind, siger Lasse Lindberg.

- Vi glæder os over snart at kunne tage et helt nyt moderne køkken i brug. Det er en stor investering for kroen, og vi ser virkelig frem til at kunne arbejde under de her fantastiske forhold fra 1. september. Det er klart, at det er godt for arbejdsglæden at kunne tage så lækre køkkenforhold i brug. Det giver os allesammen et kæmpeløft, konstaterer Lasse Lindberg og tilføjer med optimisme i stemmen:

- Nu håber vi så bare på en rigtig god sommer med masser af gang i den både inde i restauranten, i selskabslokalerne og udendørs, hvor vi vil satse på noget udendørs servering på Torvet, når vejret ellers er til det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce