Annonce
Give Avis

Livslang slidgigt og hypermobilitet: Karin har fået ødelagt sit liv af læger, der ikke taler sammen

Systemet ser ikke hele mennesket. Karin Lehtonen Hansen har været syg hele sit liv, men ingen har undersøgt hende ordentligt for alle hendes skavanker. Hun har hypermobile led og slidgigt. Foto: Sabatina Thi Dieu
59-årige Karin Lehtonen Hansen fra Vonge har i forbindelse med udredning, diagnosticering og behandling af sin gigtsygdom og hybermobilitet oplevet at være kastebold mellem læger og sygehuse. Hun har blandt andet været gennem over 30 operationer.

VONGE: - Jeg har været syg hele mit liv, og jeg har aldrig forstået, at man ikke for længst har undersøgt hele mit kadaver på én gang. For noget i mig må der være galt. Det har jeg vidst, siden jeg var barn.

Citatet kommer fra 59-årige Karin Lehtonen Hansen fra Vonge, og hendes livsforløb har været præget af hypermobile led, ligesom hun hen over årene har hun sandsynligvis også udviklet slidgigt.

Sygdomme, der klart har gået ud over hendes livskvalitet, og det har heller ikke gjort noget godt for hendes hverken fysiske udfordringer eller mentale tilstand, at hun føler, at hun aldrig er blevet undersøgt ordentligt for sine skavanker.

Annonce

- Jeg har brugt oceaner af tid som kastebold mellem specialister, der ikke taler sammen. Hver gang jeg har fået en ny henvisning, har det været som at blive slået hjem, fortæller Karin.

Har været gennem over 30 operationer

Henvisningerne har givet Karin indtil flere diagnoser og ikke mindst et hav af operationer i eksempelvis tæer, mave, albue, knæ og fødder.

- Altså, jeg har været igennem rigtig mange operationer. Det er så mange, at jeg har opgivet at holde tal på det, men jeg vil mene, at det er over 30. Og det trækker altså tænder ud, når dele af kroppen på skift går i stykker, og man gang på gang skal henvises og delbehandles, siger Karin.

Det helt grundlæggende problem for hende er, at hun aldrig har fået stillet en diagnose. Med en rigtig diagnose i hånden havde det været nemmere at få den rigtige hjælp, i stedet for at lægerne har famlet sig frem og kastet hende rundt fra specialist til specialist.

- Jeg har oplevet halvandet år som regulær kastebold mellem læger og specialister. Det har været benhårdt, og jeg er helt sikker på, at jeg aldrig havde klaret det her uden støtte og forståelse fra min familie. De hjælper mig for eksempel med konstant at holde styr på nye undersøgelser, operationer, tider og recepter, der skal fornyes.

Annonce

Uoverskueligt med syg-otte årlige lægebesøg, når man er syg

Apropos medicin, så tager Karin blandt andet den stærkt smertestillende medicin Malfin. Hun skal derfor møde op hos lægen, når recepten skal fornyes. Det betyder, at hun syv-otte gange årligt tager til lægen, får en ny recept, tager på apoteket og så hjem igen.

Jeg har oplevet halvandet år som regulær kastebold mellem læger og specialister. Det har været benhårdt, og jeg er helt sikker på, at jeg aldrig havde klaret det her uden støtte og forståelse fra min familie

Karin Lehtonen Hansen, sygdomsramt kvinde fra Vonge

- Det kan være uoverskueligt, når man har dage, hvor man er stiv som et bræt og ikke kan bevæge sig. Det er også spild af lægens tid. Jeg synes, politikerne skulle prøve at være i vores situation i bare et halvt år, så de kan mærke, hvordan det er. Jeg ville hellere end gerne melde mig ud af det her, lyder det stålsat fra Karin.

Et andet eksempel på hvordan Karin føler sig dårligt behandlet fremgår af en case fra et par år siden. Hun havde fået det svært med at holde om ting, idet hendes fingre var blevet mere og mere krumme og føltes som om, de sov.

Annonce

Forfra og om igen hele tiden

- Jeg kontaktede min egen læge den 25. november, og han sendte mig til Middelfart Rygcenter. Her stillede man diagnosen nervebetændelse og sendte mig videre til Aarhus Universitetshospital. Her modtog man imidlertid først min journal i januar 2020, og for at gøre ondt værre, så blev jeg først indkaldt til undersøgelse den 21. august 2020 – altså otte måneder efter, fortæller hun.

Fakta om gigtpatienter

Hver anden gigtpatient mener, de er de eneste, der har fuldt overblik over deres forløb, viser en ny analyse, som YouGov har lavet for Gigtforeningen.

Syv ud af ti gigtpatienter har mere end èn kronisk sygdom, viser en undersøgelse fra forskningsenheden Defactum.

Over 700.000 danskere har en gigtsygdom.

Karin mødte naturligvis op til undersøgelsen men blev sendt hjem igen -  uden svar. Der gik uger og måneder, men endelig, den 25. marts, fik Karin et brev fra sygehuset, hvori det blev konstateret, at der ikke var tale om nervebetændelse, og at hun skulle kontakte sin egen læge.

Altså forfra om om igen.

- Jeg forstår ikke, at man ikke talte sammen på tværs af sygehusene og afdelingerne.  Og at der skulle gå halvandet år, før jeg fik svar, er helt uforståeligt. Jeg føler, at jeg efter hvert nyt lægebesøg, bliver slået hjem igen. Jeg har givet op, nu magter jeg ikke mere. Det her, det skulle politikerne selv prøve. Så kunne det være, at der blev lavet om på tingene, konstaterer Karin.'

Annonce

Alle skriger på mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

Christian Yttergren Jakobsen, der er journalist ved Gigtforeningen, har leveret ovenstående informationer om og citater fra Karin Lehtonen Hansen, og han understreger, at udfoldningen af Karins case skal ses i relation til, at der er en sundhedsreform på vej.

-Alle partierne siger næsten i kor, at aftalen skal sikre mere sammenhæng i sundhedsvæsnet. Sundhedsminister Magnus Heunicke lover således, at der skal ske noget og at der er afsat 80 millioner kroner, fortæller han.

Annonce

Desværre ikke et enestående tilfælde

Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen oplyser, at den uhensigtsmæssige sagsbehandling omkring Karin Lehtonen Hansen ikke er et enestående tilfælde.

- Desværre er Karin Lehtonen Hansen slet ikke alene om de problemer, hun står med. Vi hører det fra rigtig mange af vores medlemmer, der er utrygge og ringer til os, fordi de står alene med ansvaret for deres samlede forløb.

- Systemet fungerer ikke godt nok, som det er i dag. Det er alt for opdelt, og for patienterne betyder det, at der sker fejl med medicinering, med sygdom, der ikke bliver opdaget, med behandling som ikke bliver sat i gang, konstaterer hun.

Mette Bryde Lind opfordrer på det kraftigste regeringen til at tænke den manglende sammenhæng ind i den sundhedsreform, de er på vej med.

- Sammenhæng bør være en patientrettighed. Konkret, synes jeg de skal starte med at indføre en årlighed helhedssamtale til de kroniske patienter. Så man kigger på hele sygdomsbilledet på en gang og får lagt en plan for den kommende behandling. Det vil være en stor hjælp for patienterne.

Annonce
Annonce
Give Avis

Tung lidelseshistorie med happy ending: Efter flere års skadeshelvede kunne Sebastian endelig løfte DM-trofæet

Annonce
Annonce
Give Avis

Normeret til 240 elever, men ender snart på 40: Elevtallet er raslet ned på en af kommunens mest moderne skoler

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Farvel til afholdt salgschef: For Søren vil Give altid være hjerteblod

Give Avis

Læserbrev. Der er stor forskel på et rødt eller blåt flertal i Vejle Byråd efter kommunalvalget den 16. november.

Give Avis

Mindeord over Hanne Kathrine Fomsgaard Andreasen/Hanne Hansen/Foms.

Give Avis

Det handler ikke om lynkure og fitness: Det handler om permanente livsstilsændringer og 95 procent sidder mellem ørerne

Give Avis

Uskarpe Give med nyt nederlag på udebane: Tabte 29-24 til Fredericia Håndboldklubs 2. hold

Give Avis

Normeret til 240 elever men har kun 65: En af kommunens nyeste skoler mister elever i en grad så lokalsamfundet frygter total nedsmeltning

Give Avis

Efter tre et halvt års mareridt med hjernerystelse: Nu vil Sandra hjælpe kræftramte

Give Avis

Livslang slidgigt og hypermobilitet: Karin har fået ødelagt sit liv af læger, der ikke taler sammen

Give Avis

Mindeord over Kirstein Mølgaard

Give Avis

Forretningsudvalg er blevet til bestyrelse: Udviklingsrådet er skrumpet fra ni til fem deltagere

Give Avis

Så lykkedes det: De to håndboldildsjæle Emma og Olivia har skaffet Lykkeliga til Give

Give Avis

Suzette helt overvældet: Utrolig flot comeback til modeshowet

Give Avis

Frustreret Givetræner følte sig decideret bortdømt i 5-2 nederlag til topholdet efter 2-0 føring

Give Avis

Aldrig har der været så mange til udviklingsrådets årsmøde: Kæmpestor interesse for det nye sygehusprojekt

Give Avis

Svend nærmest svømmer i udmærkelser og hædersbevisninger

Give Avis

GNRs næstformand: Nu er det nok definitivt slut med Give Nærradio

Give Avis

Hjem til Aarhus: Svømmeklubben sagde farvel til livredder, instruktør og innovativ formand

Give Avis

Høgen fra Hedegård slog til på toppen af Vejles Alpe D’Huez - og brækkede den ene vinge

Give Avis

Håndboldklubbens gode støtter og venner fra Erhvervsklubben er kommet fornuftigt ud af coronakrisen

Give Avis

Rørbæk Marchen i skarp konkurrence med kronprinsen

Give Avis

Motionsugen: Nu skal du da ud og løbe forhindringsløb med din bedste firbenede ven

Annonce