Annonce
Give Avis

Lokal el-virksomhed vinder titlen som Årets Håndværker 2020

Trekantens El Teknik ApS har vundet titlen som Årets Håndværker 2020. Privatfoto
Det er to stolte og glade ejere, Stig Madsen og Jesper Pode Warming, der har modtaget nyheden om, at Trekantens El Teknik ApS er udråbt som vinder af Årets Håndværker i kategorien Årets El-installatør (5-9 medarbejdere).
Annonce

GIVE-EGNEN: Vinderne af den eftertragtede pris blev fundet den 12. juni 2020, og det blev lokalt funderede Trekantens El Teknik ApS, som naturligvis er mere end begejstrede over den flotte titel nu kan påskrives firmaets cv.

- Vi knokler jo hver dag for at yde en god service, så vi er naturligvis stolte over den anerkendelse, som ligger i denne statuette, siger Stig Madsen, som sammen med Jesper Pode Warming står i spidsen for Trekantens El Teknik ApS.

Kåringerne af Årets Håndværker 2020 skulle have fundet sted i Cirkusbygningen i København tilbage i april måned, men pga. corona blev dette udsat til fredag den 12. juni.

Her blev det store awardshow afholdt online med Adam Duvå Hall, kendt fra bl.a. TV2 Go ‘morgen, som vært.

Trekantens El Teknik ApS havde planlagt turen til København med overnatning for hele personalet, men dette måtte laves om til et brag af en firmafest i hjemlige omgivelser med storskærm.

- Taget lettede næsten, da vi blev udråbt som vindere siger Jesper Pode Warming med et smil, der bestemt må være Cirkusbygningen værdigt.

Annonce

Vokseværk

Den lokale el-virksomhed har vokseværk og har siden 2019, som giver basis for nomineringen til Årets Håndværker, udvidet forretningen betydeligt, så medarbejderantallet i dag er på 20 dygtige medarbejdere.

Trekantens El Teknik ApS har afdelinger i Give, Billund, Vejle og sidst i Århus, som lige netop i skrivende stund, er ved at åbne.


Vi knokler jo hver dag for at yde en god service, så vi er naturligvis stolte over den anerkendelse, som ligger i denne statuette

Jesper Pode Warming og Stig Madsen


Håndværksfirmaer, fordelt på 24 forskellige fagkategorier, har opnået at blive udråbt som finalist baseret på de kundeanmeldelser, de har modtaget på landets største anmeldelsesside for håndværkere www.anmeld-haandvaerker.dk.

Virksomheden er blandt landets bedst anmeldte håndværkere, og deltager derfor i kåringerne af Årets Håndværker 2020.

- Hver dag kæmper vi for at levere den bedste service til vores kunder. Vi er naturligvis glade for, og stolte af den anerkendelse, der ligger i kåringen til Årets Håndværker 2020, fortæller Stig Madsen og Jesper Pode Warming.

Annonce

Det går fremad for håndværkerne

De tusindvis af håndværksfirmaer, som anvender www.anmeld-haandvaerker.dk, vurderes løbende af sine kunder på parametrene aftale, kommunikation, pris, tilfredshed og oprydning.

- Og her kan der ses en tydelig positiv udvikling, fortæller Peter Birkelund, der er medstifter af bygogbolig.dk, som står bag både www.anmeld-haandvaerker.dk og Årets Håndværker 2020.

Denne flotte statuette pryder nu kontoret hos Trekantens El Tenik ApS som et synligt bevis på, at de er blandt landets bedste håndværkerfirmaer. Privatfoto

- Det er nu niende år, vi afholder awardshowet. Året 2020 har vist sig at være endnu et rekordår. Feltet har aldrig været større. Siden sidste år har vi afviklet awardshowet over to dage. Og i 2020 med en stor fremgang i antallet af finalister. Den samlede karakterskala ligger fortsat højt på 4,75 ud af 5.0, siger Peter Birkelund og fortsætter:

- Vi har de seneste år set en klar stigende tendens i danskernes opfattelse af god kundeservice fra håndværkere. I dag er der fuld fokus på kundeservicen, og det skaber mange tusinde gode byggeoplevelser hos danske boligejere.

Og her har Trekantens El Teknik ApS nu papir på, at de er blandt de ypperste i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce