Annonce
Give Avis

Lokal fodboldkriger og klubmand hædret med DBUs sølvnål

Lars Klausholm fra FC GOG Fodbold er blevet tildelt DBUs sølvnål. Det var Kristina Thornvig Knudsen fra bestyrelsen, der overrakte ham den flotte hædersbevisning. Foto: Jim Hoff
Den 46-årige Lars Klausholm er blevet tildelt DBUs sølvnål ved en festlig komsammen med FC GOG Fodbolds spillergruppe.

GADBJERG: Hvis der er et navn, der kan sættes synonymt med seniorfodbolden i FC GOG Fodbold, er det Lars Klausholm. Han har været med i klubben, siden den blev dannet i 1996 som en fusion mellem Gadbjerg IF og Givskud GUF, og inden den tid havde han spillet i Gadbjerg både som ungdomsspiller og seniorspiller.

Både på og uden for banen har Lars været eksponent for et stærkt dedikeret FC GOG-dna, hvor han altid har været den, der er gået forrest og har smøget ærmerne op, når der skulle kæmpes for hjerteklubben.

DBUs sølvnål

DBU’s sølvnål kan tildeles ledere og trænere, der har gjort sig særligt fortjent ved deres arbejde for fodbolden i en klub under DBU, DBU’s lokalunioner, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen i samlet minimum 25 år. 

Eksempelvis bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer i ungdoms-, senior og sportsudvalg, holdledere, ulønnede trænere, kampfordelere mv.

Udover sølvnålen modtager indehavere af DBU’s sølvnål et diplom og et DBU-partoutkort

Efter en lang spillerkarriere, hvor han uden tvivl har klubrekorden for flest spillede kampe, tog han over som træner. En opgave han har løftet i fem år nu, heraf de sidste fire sammen med sin faste wingman, Peder Paarup Thomsen.

Annonce

Et kæmpe aktiv for klubben

Det var Kristina Thornvig Knudsen fra FC GOG Fodbolds bestyrelse, der havde æren af at overrække Lars Klausholm DBUs sølvnål.

- Du har været et kæmpe aktiv for klubben  og gennem nu 25 år ydet et stort stykke frivilligt arbejde for klubben. Både som spiller, i bestyrelsen, som træner og med et hav af frivillige opgaver ved forskellige events, har du været med til at hjælpe og løfte klubben. Ja, du har endda også kridtet baner op. Dit store helhjertede engagement her i klubben er legendarisk, og jeg tænker, at det nok er nok stort for dig, at du nu er kommet i liga med klubkoryfæer som Jørgen Pedersen og Svend Buch, lød det med et stort smil fra Kristina.

Et godt eksempel på Lars Klausholms store klubhjerte fik vi samme aften, som han fik tildelt DBUs sølvnål. Her havde han sammen med Peder Paarup samlet en række spillere med henblik på at få genstartet seniorfodbolden i klubben.

Og hvis der er nogen, der kan få det projekt i havn, så er det klubmanden himself, Mr. FC GOG, Lars Klausholm - den intelligente og dedikerede fighter over dem alle.

Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Annonce
Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Den vigtigste brik i puslespillet er på plads: Erik Flak forlænger aftalen med to år

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Den sovende hjerne, flagermus og fremtidens natur: Give-Egnens Museum livestreamer naturvidenskab

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

Flytter ind i Hjertehuset: Gitte starter efter et hårdt 2021 på en frisk i Give midtby med ny alternativ klinik

Give Avis

Tidligere byrådsmedlem langer ud efter Lone Myrhøj: Hun er ikke sin nye opgave voksen

Give Avis

Håndbolddrengene er tilbage: Brutalt vinterprogram indledt med storsejr over chanceløse Viby

Give Avis

Babyboom i Løveparken: 7 små nuttede pelskugler er kommet til i løveflokken

Give Avis

Efter brud med Danish Fight Night: Jeppe Morell er pt. in between fight jobs

Annonce