Annonce
Give Avis

Lokal frisør kan slet ikke få armene ned

Anette Ringsted, indehaver af Salon 1400 i Vestergade i Give, er utroligt glad for, at hun igen må åbne sin salon for kunder. Genåbningen medfører lange arbejdsdage, men arbejdsglæden er meget stor, så det går nok. Foto: Jim Hoff
Anette Ringsted hos Salon 1400 er en meget glad ung dame i disse dage. Efter flere måneders nedlukning må hendes frisørsalon endelig åbne op igen, og det medfører både glæde og rigtig lange arbejdsdage.

GIVE: Salonen summer af liv og glade dage. Tre frisører er i fuld sving, og saksene kører i en munter uendelighed fra Mie, Line og Anette, mens kunderne i stolene kører bredere og bredere smil frem, efterhånden som de kan genkende sig selv i spejlet.

Vi befinder os i en af byens frisørsaloner, Salon 1400, og det er anden åbningsdag efter at salonen har været tvangslukket i flere måneder pga,. coronakrisen.


Lige nu løber vi stærkt, rigtig stærkt. Kalenderen er totalt booket op de næste måneder frem, og vi skal arbejde fra 8.00 morgen til 20.00 om aftenen

Anette Ringsted, indehaver Salon 1400


Og det er ikke kun kunderne, der smiler bredt. Indehaver Anette Ringsted er glad, megaglad, over at man nu endelig har fået grønt lys til at genåbne.

- Hold fast, hvor er det bare dejligt, at vi nu endelig kan taget imod kunder igen. Det har godt nok været en hård og rigtig trist tid uden kunder og unde indtægter. Men nu er vi i gang, og det er bare helt fantastisk, siger Anette Ringsted.

Annonce

Coronapas? No problem

Der har været skrevet meget i medierne om, at det vil blive bøvlet og irriterende for kunderne at skulle fremvise coronapas og dermed bevise, at de har en ikke ældre end 72 timer gammel negativ coronatest.

Den teori kan Anette Ringsted dog lynhurtigt skyde ned.

- Der er ingen, som i overhovedet ingen, problemer med det her. Folk kommer ind i salonen med papiret eller telefonen i hånden og fremviser glædestrålende, at de er "lovlige" og klar til at blive klippet. Det er virkelig en fornøjelse, og der har ikke været det mindste problem med det, konstaterer Anette Ringsted, der har brugt nedlukningen til at få frisket salonen op med ny maling osv.

Annonce

Er på 12 timer om dagen

Nu er det sådan, at selv om frisørerne kan genåbne og dermed atter få gang i både saksen og kasseapparaterne, så kan man jo ikke indhente det tabte. Det er jo ikke sådan, at man kun klipper en halvdel af folks hår og så giver dem en ny tid en uge senere for at komme til bunds i hårpragten.

- Lige nu løber vi stærkt, rigtig stærkt. Kalenderen er totalt booket op de næste måneder frem, og vi skal arbejde fra 8.00 morgen til 20.00 om aftenen, nogle dage endda endnu længere, de næste måneder for at få serviceret vores kunder så godt som muligt. Det er da benhårdt, for det er jo fra nul til hundrede på no time. Men som sagt: Det er også bare fedt, at vi endelig er i gang igen, siger Anette Ringsted, der sagtens kan mærke de økonomiske følger af nedlukningen.

Annonce

Tager 1-2 år at indhente det tabte

Hun vurderer nemlig, at det vil tage 1-2 år, før hun igen er med økonomisk efter den flere måneder lange nedlukning uden indtægter.

Anette meldte meget ydermere tidligt ud, da nedlukningen blev offentliggjort, at hun ikke ville tage ud og klippe folk privat.

- Det giver jo ingen mening. Så kunne folk jo lige så godt komme ind her i salonen, hvor det er mig der er herre over coronaforanstaltningerne og ved, at det hele bare kører efter bogen. Jeg kunne også have stillet et telt op ude på fortovet og klippe folk her. Det måtte jeg godt, men altså ikke tage en person ind i salonen og klippe vedkommende. Det synes jeg måske nok var svært at se logikken i, så jeg har haft helt lukket ned. Men nu er vi klar, og det er som sagt bare fantastisk dejligt, lyder det fra Anette Ringsted med et stort smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Vox Pop  - Du ejer din by

Give Avis

Vox Pop  - Du ejer din by vol. 2

Give Avis

Du ejer din by - Vox Pop

Annonce