Annonce
Give Avis

Lokale sponsorer klar med bil til HK Give Fremads nye cheftræner

Autoforhandler Jens Chr. Johnsen overrækker nøglerne til den lækre Peugeot 5008 til HK Give Fremads cheftræner Erik Flak, der hermed bliver godt kørende på den lange tur fra Grenå til Give. Foto HK Give Fremad
HK Give Fremads nye cheftræner Erik Flak skal tilbagelægge 35.000 kilometer om året bare til håndbold. Det kræver en god vogn, og det har klubben fundet til ham.
Annonce

GIVE: HK Give Fremads nye cheftræner Erik Flak og hans team bliver godt kørende, når de fremover skal tage turen fra Grenå/Århus til Give. Lokale sponsorer fra Give har sammen med HK Give Fremad som en del af aftalen med Erik Flak skaffet ham en lækker Peugeot 5008 at køre i på det lange stræk mellem Grenå og Give.

- Det er Jens Chr. Johnsen fra Diagonalvejens Auto, der sammen med Diagonalkroens Overnatning og håndboldklubben har sponsoreret bilen til Erik Flak. Og han får da også brug for en både god og rummelig bil, for vi har regnet ud, at han skal tilbagelægge 35.000 kilometer om året - kun til håndbold, fortæller HK Give Fremads formand Henrik Henriksen.

Erik Flak tager flere gange hver uge turen fra Grenå til Give, og han skal også fare land og rige rundt for at se håndboldkampe i forbindelse med afdækning af sit holds modstandere.

Klubben kan samtidig med lanceringen af den nye trænerbil også offentliggøre den kreds, som 2. divisionsholdet skal spille i i den nye sæson:

AGF, Rækker Mølle, Fåborg, Hørning, Odder, SGI Esbjerg, Fredericia, DHG Odense, GOG Svendborg og Korsør/Tårnborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce