Annonce
Give Avis

Lykke er vild med mennesker og nærhed: Nu har hun skiftet mediebranchen ud med en tilværelse som brugsuddeler

Tidligere mediekonsulent og salgssupporter hos Jysk Fynske Medier, Lykke Svaneby, er sprunget ud som brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Ny Nørup. Foto: Christina M. Mosegaard
Lykke Svaneby har været ansat hos Jysk Fynske Medier og blandt andet siddet i Give gennem flere år, men nu har hun skiftet spor. 1. juli startede hun som brugsuddeler hos Dagli’Brugsen i Ny Nørup.

Ny Nørup: - Man kender jo størstedelen af dem, som kommer her. Ung som gammel, og det er bare rigtigt hyggeligt. Her ved man, hvad folks børn hedder, og hvor de har sommerhus, lyder det fra Lykke Svaneby, der 1. juli blev ansat som brugsuddeler i Dagli’Brugsen i Ny Nørup.

Hun nyder at være i en butik, hvor folk ikke blot kommer for at handle, men faktisk også kommer ind for at få en snak om stort og småt i livet.

Men at Lykke Svaneby skulle blive brugsuddeler, stod måske ikke skrevet i kortene, for oprindeligt er hun uddannet markedsføringsøkonom, og siden 2006 har hun været ansat i mediebranchen som mediekonsulent og salgssupporter med fokus på blandt andet Give-området.

Annonce

- Jamen, muligheden bød sig simpelthen bare, da Heine Nielsen stoppede i juni. På det tidspunkt havde jeg siden 1. november sidste år arbejdet på deltid her i butikken ved siden af mit job hos Jysk Fynske Medier, og jeg kunne rigtigt godt tænke mig at arbejde på fuld tid på samme arbejdsplads, hvilket jeg ikke har gjort i nogen tid. Så da jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive brugsuddeler her i Nørup, takkede jeg med glæde ja til muligheden, forklarer Lykke Svaneby, der nu er i fuld gang med at indrette sit nye brugsuddelerkontor i kulisserne bag butikken.

Orden, struktur og eget præg

Det er ikke kun kontoret, der skal have en omgang af Lykke Svanebys kærlige hånd, men også butikken og lageret har hun planer med.

- Jeg kan virkelig godt lide orden og struktur, og jeg elsker at gå rundt i butikken og få det hele til at se pænt ud, smiler den glade brugsuddeler, der i det hele taget glæder sig til at kunne sætte sit præg på stedet.

Ikke blot er der ønsket om at gøre en forskel på de fysiske rammer i Dagli’Brugsen i Nørup, men også rent menneskeligt har Lykke Svaneby planer.

- Det er ret vigtigt, at alle de ansatte her i butikken har det godt og får mulighed for at udvikle sig. Der skal være medansvar, og jeg kommer til at uddelegere en del opgaver. De skal helt klart også sætte deres præg på butikken, slår hun fast.

Og tilføjer:

- Det eneste, jeg mangler lige for tiden, er ungarbejdere. Så skulle der være nogen derude, som har bestået en 9. klasses eksamen og er under 18 år, ja, så hører vi meget gerne fra dem.


Jeg kan virkelig godt lide orden og struktur, og jeg elsker at gå rundt i butikken og få det hele til at se pænt ud.

Lykke Svaneby, brugsuddeler


Annonce

Fordi hun er lokal

- En af grundene til, at jeg har fået jobbet her, er helt sikkert, at jeg er lokal, hvilket jeg egentlig også synes er vigtigt at være, når man er brugsuddeler. I hvert fald betyder det meget, at man er engageret i lokalsamfundet. De små brugsforeninger er bare centrale medspillere i mange landsbyer, og sådan er det også her, forklarer Lykke Svaneby.

Udover at ville gøre en indsats for Dagli’Brugsens lokale engagement - sammen med de øvrige ansatte i butikken - er hun aktiv i flere foreninger i Firehøjeområdet. Både som frivillig hjælper og som bestyrelsesmedlem.

Lykke Svaneby fortæller også, at mange lokale virksomheder er gode til at bruge brugsen i Ny Nørup, og at lokalområdets beboere i det hele taget er gode til at handle der, hvilket er meget værdsat.

- Vi er faktisk ret godt stillet her i vores Dagli’Brugs. Opbakningen er stor, og det kan mærkes, tilføjer Lykke Svaneby.

Alt er Lykke Svanebys bord i rollen som brugsuddeler. Det handler blandt andet om kontakten til kunderne, om orden på hylderne, vagtplaner, motivering af medarbejderne og uddelegering af arbejdsopgaver. Foto: Christina M. Mosegaard
Annonce

Passer sammen med familielivet

Privat er Lykke Svaneby gift med Michael Svaneby, der er selvstændig og driver et byggefirma. Sammen har de tre børn på fire, ni og 11 år - plus Michael Svanebys to døtre fra et tidligere forhold, der er hos dem hver anden weekend.

Familien bor få hundrede meter fra Lykke Svanebys nye arbejdsplads i hendes mors barndomshjem.

- Ja, vi overtog simpelthen min mormor og morfars hus i 2013, som vi satte i stand. Vi nyder at bo der, og nu er det bare perfekt. Jeg kan gå til arbejde på et par minutter, og børnene kigger forbi, når de er på vej til og fra skole, siger Lykke Svaneby, der videre fortæller, at de små derhjemme alle drømmer om at få lov til at arbejde i butikken en gang, når de bliver store nok.

Allerede i sommerferien skal papdatteren på 16 have en ferietjans i butikken, og i det hele taget betyder det meget for Lykke Svaneby, at der i hendes nye arbejdsliv og familielivet er sammenhæng, nærvær og tid til at passe godt på det hele.

Det er en helt anden form for hverdag, der nu er Lykke Svaneby i vente, men det er lige, hvad hun havde brug for. Både hvad angår arbejdstider og det nære i det lokale sammenhold, som netop findes omkring Ny Nørup. Medieverdenen er lagt på hylden - som en naturlig del af den vej, livet har ført hende, og det ser ud til at passe hende ganske fint.

Lykke Svaneby fra marketing til købmandsliv

  • Oprindeligt født i Ringe på Fyn 1976 , flyttede senere til Mariager og Randers og senest til Ny Nørup.
  • Er 1. juli 2021 blevet ansat som brugsuddeler i Dagli’Brugsen i Ny Nørup
  • 2013-2021: Ansat ved Jysk Fynske Medier som mediekonsulent og salgssupporter, primært i forhold til Give Avis
  • 2006-2013: Ansat ved Berlingske Medier som mediekonsulent ved Urban og Randers Amtsavis
  • 2002: Uddannet markedsføringsøkonom


Annonce
Annonce
Give Avis

Haveselskabet arrangerer tur til Tinnetgaard

Annonce
Annonce
Give Avis

Ung ridesportsudøver vinder fire guldmedaljer

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

August måned skydes i gang i Give med stort udsalg i de lokale butikker

Give Avis

Mere kunst og kultur skal gøre børn og voksnes hverdag bedre

Give Avis

96 golfspillere dystede på banen i Give

Give Avis

Give bliver tennismekka for en dag: Sport Live sender direkte fra “Gryden”

Give Avis

Den digitale og analoge tidsalder i herligt samarbejde

Give Avis

Slut med at vise coronapas i Givskud Zoo

Give Avis

Velkommen til årets første offentlige skulpturvandring

Give Avis

33-årig Give Fremad klublegende bliver ny filialbestyrer i Vestjysk Bank

Give Avis

Det var "drengestreger begået i kådhed": Kunsthærværket i Give er opklaret efter frugtbart samarbejde mellem nærpoliti og lokalbefolkning

Give Avis

Jyllandsserietruppen forstærkes: Rutinerede kræfter på vej tilbage til Give Fremad

Give Avis

Udfordret vejstrækning aflastes af motorvej - men først om flere år: - Det skal der gøres noget ved

Give Avis

Lokal købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Give Avis

Tilløbsstykke: Folk væltede ind til loppesalg på 125 år gammel slægtsgård i Vonge

Give Avis

1347 personer har doneret stort beløb til økonomisk presset zoo - men direktør forventer stadig et millionunderskud

Annonce