Annonce
Give Avis

Mød Danmarks måske mest kendte smed

Søren Holm: Smed og TV-kendis fra “Rigtige Mænd - sæson 1”kan nu opleves på fri fod og slap line ved et foredrag i Ikærhallen den 19. februar. Arkivfoto
Søren Holm: Smed og TV-kendis, og ham der med bilen “den blå negl”. Ham der fra “Rigtig Mænd - sæson 1”. Han kan nu opleves på fri fod og slap line ved et foredrag i Ikærhallen.
Annonce

GIVE: Fordraget med Søren Holm bliver afholdt onsdag den 19. februar om aftenen i kantine 2, og foredraget har fået arbejdstitlen “Rejsen med de fire andre gutter”.

Naturligvis med henvisning til de fire andre deltagere i programmet, hvor fem jyske håndværkere med en helt naturlig hang til basser og bajere kom på deres livs prøve, da de pludselig står ansigt til ansigt med en fanatisk sundhedsapostel i skikkelse af jernmanden Jacob Søndergaard.

Den store Søren 'Smed', den alt for tykke 'Hammer', den storrygende murer Lindy, den dovne landmand Jonas og den grøntsagsfornægtende Palle gik direkte ind i hjertekulerne hos familien Danmark i bedste sendetid, og nu har man så mulighed for at høre en hel masse insider-snak om hvorfor og hvordan det kunne lade sig gøre, at Søren blev en del af “Rigtige Mænd” cirkusset.

-Jeg fortæller om, hvad der fik mig til og melde mig til et program, som man ikke anede noget om, og hvordan rejsen med de fire andre gutter gik frem til målet i Tisvilde. Og ikke mindst om, hvordan livet har været som en kendt “smed” med tv-kendis, kogebogsforfatter, og foredragsholder på cv’et her efter kameraerne har været slukket nogle år, fortæller Søren Holm om sit foredrag.

Og bare rolig - han er skam stadig bevidst om livets mere sunde fortræffeligheder, for Søren Smed vil også komme ind på, hvad der i dag driver han til et sundere og mere aktivt liv.

Selvfølgelig leverer den lune smed varen med glimt i øjet - helt tro mod ånden i det populære TV-program - så der vil være stor sandsynlighed for, at man vil både vil få motioneret lattermusklerne og samtidig måske også få lidt stof til eftertanke med hjem, når Søren Holm gæster Ikærhallen i Give.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce