Annonce
Give Avis

Motorcykelentusiaster med hjertet på det rette sted leverede en flot dag for Røde Kors' Familienetværk

Røde Kors inviterede tirsdag til motorcykeltræf med foreningen Riders With Heart, hvor børn og barnlige sjæle kunne få lov til at sidde på en af den mange flotte motorcykler- og det var et stort hit. Foto: Jim Hoff
Hele 20 motorcyklister fra foreningen 'Riders With Heart' dukkede op til Røde Kors' eftermiddagsevent ved butikken i Møllegade, hvor Familienetværket var værter for en sjov og oplevelsesrig eftermiddagsevent for børnene.

GIVE: Efter et svært år med coronarestriktioner og deraf følgende ringe mulighed for at lave arrangementer, var Røde Kors' Familienetværk i Give igen på banen med en fin event for netværkets medlemmer.

Der var nemlig dømt fede motorcykler, fuld bundgas og brede benovede smil, da den velgørende forening 'Riders With Heart' tirsdag eftermiddag velvilligt stillede op med hele 20 motorcykler på p-pladsen foran Røde Korsbutikken i Møllegade.

Det brede og farverige sortiment af motorcykler var, sammen med en flok fantastiske ejere, omdrejningspunktet for Familienetværkets oplevelsesdag, hvor klubbens børn og voksne kunne komme og få et kig på de flotte maskiner, prøve at sidde på dem - både med og uden lyd fra de rovdyrsbrummende motorer.

Annonce
Kenneth Eriksen fra Riders With Heart overrækker her to sæt discgolfsæt til Agner Ebild fra Røde Kors' Familienetværk. Foto: Jim Hoff

Samtidig var der også tændt op i grillen, hvor sprøde frankfurtere og grillpølser ad libitum sørgede for, at ingen gik hjem med tomme maver.

Coronaen har været hård ved Familienetværket

I alt 13 børn og 18 voksne fra Familienetværket havde tilmeldt sig dagens event. Det fortæller Agner Ebild, der er tovholder på Røde Kors' Familienetværk i Give, og han er glad for, at der endelig kan komme gang i aktiviteterne igen.

- Det her er den første rigtige samling efter coronaen. Vi fik dog lavet en lille sammenkomst omkring jul, og så har vi også været i Legoland i oktober 2020, hvor Rotary sponsorerede turen. Men nu kan vi komme tilbage i vanlig gænge med faste aktiviteter og oplevelser for børnene og deres familier, og derfor er det rigtig dejligt, at Riders With A Heart stiller op her i dag og er med til at give os alle sammen en fin oplevelse, siger Agner Ebild.

De mange flotte motorcykler dannede sammen med de friske motorcyklister en flot ramme om eventen ved Røde Kors-butikken i Møllegade. Foto: Jim Hoff

Han kan ydermere oplyse, at Familienetværket lige pt. står og mangler folk, der vil bruge noget af deres fritid til at hjælpe socialt udsatte familier tre til seks timer i måneden.

Sammen med andre frivillige kan man være med til at give børn og voksne et pusterum og støtte dem i hverdagen.  Det handler om at være med til at starte og deltage i aktiviteter for både børn og forældre, og da det er et familienetværk, er det selvfølgelig tilladt at have egne børn med.

Annonce

3500 frivillige på motorcykel

Det er Anja Tórbjørnsdóttir og Kenneth Eriksen, der begge selv er motorcykelentusiaster og tilknyttet Røde Kors' Samaritterafdeling, der har formidlet kontakten til foreningen 'Riders With Heart".

- Jeg er selv medlem af foreningen, som er en sammenslutning af forskellige motorcykelklubber. Vi er en frivillig velgørende organisation med pt. cirka 3500 frivillige, der hjælper udsatte børn på hospitaler og opholdssteder over hele landet. Vores fælles passion er motorcykler, og vi mødes derfor flere gange i løbet af sæsonen, på tværs af hele Danmark, for at give børn nogle sjove oplevelser, der får barnet til at glemme en måske trist og oplevelsesfattig hverdag, fortæller Kenneth Eriksen.

Op på maskinen, gashåndtaget i bund, og så er der ellers vrooom, vrooom derudaf. Foto: Jim Hoff

Når de herlige motorcyklister med hjertet på rette sted dukker op, har de en hel pakke med, som de tilbyder børnene.

- Vi tilbyder en tur på motorcyklen, T-shirts, nøgleringe og billeder til alle de børn, vi besøger. I år er det dog endnu ikke muligt at tilbyde køreture, da coronaen stadig spøger. Vi har nemlig dragter og hjelme med til børnene, og det det ikke så godt at bruge dem, så længe vi ikke er helt af med coronaen endnu, forklarer Kenneth Eriksen, mens en sød pige med et kæmpesmil kravler op på hans motorcykel og med et stille 'vrooom-vrooom', drejer kækt på gashåndtaget.

Der er flere af de fremmødte børn, der får sig en tur på en af de imponerende maskiner og hver ganger Riders with Heart-fotografen Henning Nielsen står klar med kameraet, så der kan skydes et foto, der samme dag printes ud og sættes i en ramme, så børnene kan få et flot evigt minde med hjem og vise frem for venner og familie. Godt tænkt.

Annonce

Kører gerne langt for et smil

Dagens motorcyklister kommer fra fjerne destinationer som Svendborg, Randers og endnu længere nordfra.  Og man kører gerne langt for at mødes med vennerne i klubben, men i ligeså høj grad for at være med til at bringe smilet frem på børnenes ansigter.

- Det er bare så dejligt at være med til at sprede noget glæde, og vi bliver selv mindst lige så glade som børnene, når de med store smil sidder på vores motorcykler og er glade. De smil er bare noget, vi alle tager med hjem, siger Kenneth Eriksen.

Der blev uddelt t-shirts og nøgleringe til børnene fra Riders With Heart. Her er det Anja Torbjörnsdottir (tv.), der deler gavmildt ud af gaverne. Foto: Jim Hoff

Han havde i dagens fine anledning af gave med til Familienetværket fra Riders With Heart. Her overrakte han to discgolfsæt til en taknemmelig Agner Ebild.

- Hvor var det dejligt, at I kunne komme her i dag og være med til at kickstarte vores oplevelsestiltag med bulder og brag. Det har været nogle svære måneder med corona, hvor det grundet restriktioner og forsamlingsforbud har været svært at række ud til de udsatte familier i byen. Men nu håber vi, at vi med dagens arrangement igen kan komme i gang og få genoptaget den gode kontakt til Familienetværkets medlemmer, sagde Agner Ebild.

Se flere billeder fra dagens fine træf herunder:

Red Barnet motorcykeltræf

Man kan læse mere om Riders With Heart på

Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Annonce
Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Den sovende hjerne, flagermus og fremtidens natur: Give-Egnens Museum livestreamer naturvidenskab

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Give Avis

Holdbolddrengene er tilbage: Brutalt vinterprogram indledt med storsejr over chanceløse Viby

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

Flytter ind i Hjertehuset: Gitte starter efter et hårdt 2021 på en frisk i Give midtby med ny alternativ klinik

Give Avis

Tidligere byrådsmedlem langer ud efter Lone Myrhøj: Hun er ikke sin nye opgave voksen

Give Avis

Babyboom i Løveparken: 7 små nuttede pelskugler er kommet til i løveflokken

Give Avis

Efter brud med Danish Fight Night: Jeppe Morell er pt. in between fight jobs

Annonce