Annonce
Give Avis

Museumsinspektør: Man skal ikke standardisere fortælleglæde og formidlingsevne

Det var med lærer Falk Mikkelsen og i skolen fundamentet til Give Egnens Museum blev skabt - og naturligvis er skolen også en del af det historiske koncept på museet idag. Arkivfoto:Jim Hoff
I det nyeste årsskrift fra Give Egnens Museum kan man læse en klokkeklar hyldest til det lokale museum på Ndr. Donneruplundvej fra museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen fra Silkeborg Museum under overskriften ‘Miraklet i Give’. Et mirakel der er ved at blive kvalt i centralisering og standardisering.
Annonce

GIVE: Give-Egnens Museum har netop udsendt sit årsskrift, og her kan man læse et interessant indlæg af museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen, der under overskriften "Miraklet i Give" udøser både sin hyldest og respekt over det arbejde, der er blevet gjort - og stadig bliver gjort - på museet siden man først åbnede dørene i 1985.

- Jeg har fulgt jubilaren gennem mange år, dels som professionelt museumsmenneske og dels som privatmand, og jeg vil bruge anledningen til at reflektere over miraklet i Give. Hvori består det? Hvordan kunne det ske? Hvad var den samfundsmæssige, museale og menneskelige kontekst for dette forbløffende, livskraftige kulturhistoriske museum på den jyske hede side om side med velfærdssamfundets folkeskole og sygehus, skriver Keld Dalsgaard Larsen i sin indledning.

Keld Dalsgaard Larsen peger på kommunalreformen i 1970 og den økonomiske vækst i "de glade 60ere" som nogle af forudsætningerne for museets fine medfart - og ikke mindst hylder Dalsgaard Larsen lærer Falk Mikkelsen som den altafgørende udløsende faktor for miraklet på heden.

Falk Mikkelsen gav i 1970 sine elever i 10. klasse en opgave, som skulle vise sig at blive kimen til det, vi i dag kender som Give Egnens Museum.

- De unge mennesker fik til opgave at dokumentere og berette om deres ”hjemstavn”, om den lokalitet, den virkelighed, hvorfra deres verden gik. Det greb om sig. Det ene spørgsmål afløstes af det næste. Gamle ting kom frem fra gemmerne. Forældre og bedsteforældre involveres automatisk. Og her kunne historien kunne være endt med afslutningen af et vellykket skoleprojekt, men sådan gik det ikke, skriver Keld Dalsgaard Larsen.

Annonce

GEMs fortælleglæde og formidlingsevne er det egentlige mirakel

Samlingen af genstande blev ved med at inspirere og engagere de kommende årgange og involverede på den måde flere og flere af egnens borgere, der den vej rundt fik ejerskab til historien.

Projekter, indsamlinger af genstande, fotografier og mundtlige beretninger, udstillinger, historiske optog, byvandringer og meget andet var veje til historien. Og historien skulle ikke kun opfattes med forstanden eller øret eller øjnene – den kunne også formidles og forstås gennem munden!

- Når voksne og børn havde smagt brødbudding med saftsuppe, fedtemadder eller varme vafler, gav det også en historisk indsigt. Historieglæden smittede, flere og flere blev involveret, og denne historiske medleven materialiserede sig i et egentligt museum. Først i skolens kælder og siden på en gård i byens udkant. GEM blev en realitet med Falk Mikkelsen som den skabende kraft, konstaterer Keld Dahlsgaard Larsen.

Det er med andre ord GEMs fortælleglæde og evne til at formidle viden om genstandene, samt museets åbenlyse evne til at kunne engagere tidens mennesker og få dem til at fortælle deres historie til dem selv og andre, der er miraklet.

Annonce

Nu er det er op til Give-egnen selv

Med den stigende centralisering af samfundet fulgte krav om ensartethed. Et af kravene er mere forskning forskning i stedet for formidling.

- Problemet med den tænkning er, at forskningen bliver det afgørende subjekt i skabelsen af den ”historiske virkelighed”. Det bliver en historiefortælling fra oven og ned. Lige præcist det modsatte af det, som har kendetegnet GEM og Falk Mikkelsen, skriver Keld Dalsgaard Larsen, der frygter, at kravene om forskning er med til at fjerne det folkelige engagement i og omkring Give-Egnens Museum, og at de er med til at "standardisere" museets fortælleglæde og formidable evne til at formidle egnens og folkenes historie.

Men der er håb, konstaterer Keld Dalsgaard Larsen i sin udgangsreplik:

- Hvor stiller det GEM? Ja, her blafrer svaret i vinden. Men svaret ligger for en stor dels vedkommende hos Give-egnen selv. Om der fortsat er et ”vi” til at være såvel subjekt og objekt for historierne på museet. Ude på heden, som for længst er forandret, og hvor sygehuset nu også er lukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce