Annonce
Give Avis

Musikfest præsenterer seks kendte navne og kommer samtidig med klar opfordring: 'Køb din billet - ellers er det ikke sikkert, vi er her næste år'

Give Open Air blev sidste gang gennemført i 2019. Siden da har coronapandemien spændt ben for arrangementet. Arkivfoto: Jim Hoff
Det er seks vidt forskellige solister og bands, der går på scenen, når Give Open Air løber af stablen 11. juni.

Give: Der er musik for næsten enhver smag, når der for første gang siden 2019 inviteres til Give Open Air 11. juni.

Efter to aflyste udgaver i 2020 og 2021 vender ”Danmarks hyggeligste havefest” tilbage med et program, der består af seks solister eller grupper, som skal skabe en fest ved Huset og i Gullestrups Have.

- Vi vil gerne lave en fest for hele det voksne publikum fra 18 år og helt op til de ældste. Der mener vi, at vi har ramt så bredt som muligt med den plakat, vi har i år, siger formanden for Give Open Air, Lise Andreasen.

Annonce

I 2022-udgaven bliver det Lis Sørensen, der lægger ud klokken 13. Derefter følger først Kim Larsen-kopibandet Midt Om Natten og siden poptrioen Liga. Klokken 19 går rap-gruppen Ude Af Kontrol på scenen, inden Rasmus Bjerg med sit John Mogensen-show og Kato runder festen af.

Gengangere har leveret før

Lise Andreasen sætter her nogle ord på nogle af de kunstnere, publikum kan se frem til at opleve.

- Midt om Natten er blevet lidt et husorkester for os. Dem er vi rigtig glade for, da de skaber den helt store fest og fællessang,

- I år får vi så også besøg af Ude Af Kontrol, som er det her lidt vilde band til de unge mennesker. Det er er lidt mere crazy, end det vi normalt har, men vi vil også gerne ramme de unge mennesker. Rasmus Bjerg er på med John Mogensen-showet, som ikke bare er ren musik, for der er også sjov og ballade i luften. Til sidst slutter vi af med Kato, som vi har haft for nogle år siden, og som vi fik rigtig gode tilbagemeldinger på, siger Lise Andreasen.

Formanden fortæller også, at det altid er noget af et puslespil at finde ud af, hvem der skal komme og optræde, men her hjælper det, at Give Open Air ifølge hende har et godt ry.

- De forskellige bookere, vi booker igennem, har været meget fleksible, Vi har et godt samarbejde med dem. De ved, vi overholder tider og betaler til tiden, og derfor vil de også gerne arbejde sammen med os. Branchen har jo haft det svært, og der har også været nogle prisstigninger, så det er også med i overvejelserne, for vi har et budget.

- I sidste ende er det jo byen, der bidrager, og så håber vi, det giver et overskud, siger Lise Andreasen.

Annonce

Det hårde arbejde skal give overskud

De frivillige kræfter, der stabler arrangementet på benene, håber derfor, at arrangementet kommer ud med sorte tal på bundlinjen, så der kan uddeles støtte til det lokale foreningsliv. Netop derfor opfordrer Lise Andreasen og de øvrige arrangører til, at man støtter arrangementet ved at købe en billet - og gerne så tidligt som muligt.

Et dårligt år rent økonomisk kan potentielt få konsekvenser for Give Open Airs fremtid.

- Får vi ikke overskud i år, får vi svært ved at hive alle de frivillige kræfter op til næste år. Hvis ikke det hårde arbejde, som folk gør ved siden af deres normale arbejde og familieliv, giver et overskud, som giver mening, er det ikke sikkert, at vi holder Give Open Air igen.

Vi vil gerne lave en fest for hele det voksne publikum fra 18 år og helt op til de ældste.

Lise Andreasen, formand Give Open Air

- Derfor har vi brug for opbakning til, at byens borgere køber en billet. Overskuddet går jo til håndbold og fodbold og især de unge mennesker, så de kan komme på tur. På den måde støtter man ligesom sig selv og byens børn og unge, siger Lise Andreasen.

Man kan købe billetter til Give Open Air i Super Brugsen i Give eller via Give Open Airs hjemmeside. Billetter, der er købt i 2020, 2021 og 2022 er alle gyldige til årets Give Open Air.

Der vil også blive mulighed for at købe billetter fredag aften, hvor der køres cykelløb for både børn og voksne fra Torvet i Give, oplyser Lise Andreasen.

Annonce
Give Avis

Nye turisttavler ved motorvejen reklamerer for Give: 'Give er ikke bare et sted, man lige suser forbi'

Annonce
VEJLE

Er du i konflikt med kommunen eller faret vild i systemet? Thea hjælper dig ganske gratis

Annonce
Give Avis

Læserbrev: Generalforsamlingen på museet var en ren farce

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Skoleelever løber tusindevis af kroner hjem til Børnelungefonden

Give Avis

Navneforvirring har ført til misforståelser hos både børn og forældre: Nu skal det være slut - og du kan hjælpe

Give Avis

Gratis pølser og frisk duft af blomster: Årligt tilløbsstykke vender tilbage

Give Avis

Musikfest præsenterer seks kendte navne og kommer samtidig med klar opfordring: 'Køb din billet - ellers er det ikke sikkert, vi er her næste år'

Give Avis

Traktortræk forventer 2500-3000 tilskuere: Sort røg, store dieselmotorer og kæmpe festtelt

Give Avis

18-årig praktikant hos øko-landmand ved Give er blevet hædret på kongres

Annonce