Annonce
Give Avis

Når Vorbasse Marked ikke vil, må børnene i Give tage over

Givebørnenes svar på Vorbasse Marked, børneloppemarkedet på SFO'en i Give, var en vaskeægte hit, hvor kræmmerpladsen myldrede med både børn, forældre og bedsteforældre. Privatfoto
Mange forældre havde nok håbet på en stram oprydning på børneværelset, da SFO'en i Give holdt loppemarked over brugte legsager, men det gik helt anderledes.

GIVE: Midt i august skulle der have været afholdt Vorbasse Marked, landets måske nok største kræmmermarked, men dette festlige stykke danske folkekultur blev aflyst, da usikkerhedsskyggerne fra coronaen stadig hang tungt over mange af landets ellers planlagte events.

Ellers en fin platform for forældre til at få ryddet lidt op i børneværelsernes overflødighedshorn af hengemt og mere og mere ubrugt legetøj. Derfor godt at SFO'en på Ikærskolen i Give tog handsken op på den sidste dag i august og leverede et vaskeægte kræmmermarked med et hav af unge målrettede børnekræmmere ved boderne.

Der blev handlet ivrigt, da SFO'en i Give afholdt børneloppemarked. Privatfoto

I alt 45 børn stod klar ved boderne med et sandt overflødighedshorn af godt brugt, mindre brugt og tæt på nyt legetøj i alle kategorier lige fra film, Barbie-dukker til kioskbaskeren over dem alle, Lego.

Annonce

Prisbevidste forældre og bedsteforældre klar med dankortet

Det store udendørs loppemarked blev velsignet af en flot solskinsdag, hvor der ud over de salgs- og købsbevidste unge mennesker også var et flot opbud af forældre og bedsteforældre, der naturligvis havde luret muligheden for at gøre et godt loppefund eller to.

Prøv lige at se, hvad jeg har købt: En Mickey Mouse-bamse. Privatfoto

- Vi havde en rigtig dejlig dag, og der blev gjort rigtig mange gode handler. Der blev både regnet og regnet ud, og mange fik gode oplevelser med hjem. Mange forældre havde nok gjort sig visse forhåbninger om, at der blev ryddet ud på børnerværelserne, men for manges vedkommende kom der lige så mange ting med hjem igen, fortæller pædagog Laila Beltoft.

Smarte solbriller a la Danmark, en pung og så nogle små krammedyr. Markedet var bredt, smilene mindst ligeså brede - og der blev købt og solgt af en hjertens lyst. Privatfoto

Som et ekstra pift til dagen havde pædagogerne sørget for, at der under coronavenlige restriktioner blev serveret kage venligst sponsoreret af Dan Cake.

Annonce
Annonce
Give Avis

Rørbæk Marchen i skarp konkurrence med kronprinsen

Annonce
Annonce
Give Avis

Amerikaner og bornholmere svinger floorball-staven over Give og uddeler knaldhårde smileys

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Håndboldklubbens gode støtter og venner fra Erhvervsklubben er kommet fornuftigt ud af coronakrisen

Give Avis

Totalt misvisende: Uskarpe Give tabte 3-0 til EfB i en kamp, man burde have vundet

Give Avis

Lokal erhvervsdrivende med klar opfordring: Skal vi have et fedt nyt idrætscenter, så er det nu byen skal vise sammenhold

Give Avis

Åbent vælgermøde i Grønbjerg: Borgerne er meget bekymrede for deres skole

Give Avis

Julie Stenmann Christensen suveræn dansk mester

Give Avis

Tekniske fejl og afbrændere blev dyrt for Give, der løb ind i et nederlag på 33-30 i Hørning

Give Avis

Give Håndboldklub er endelig fuld af numre igen

Give Avis

Hvad gør man når man er rygopereret og helt ny i byen? Man går da til fodbold - bogstaveligt talt

Give Avis

Her skal maden kunne mere end at fylde maven: Sådan anmelder Marius, Ellie og de andre børnehavebørn tre forskellige slags sild

Give Avis

88 dystede i Give Golfklubs Danbolig parturnering

Give Avis

Formand om sæsonens første hjemmekamp: Vi glæder os helt vildt og laver et brag af en håndboldfest med gratis adgang

Give Avis

Nye arbejdsgange angående foromtaler i Give Avis

Give Avis

For Eva og Tommy handler kroket om livskvalitet - som så lige er blevet toppet med DM guld

Give Avis

Skæve åbningstider hjælper Jette med at holde balance mellem familieliv og det gode butiksliv

Give Avis

Nej til seks millioner til GISK: Stofa vil kun købe Gives fællesantenneanlæg på egne præmisser

Give Avis

Give hentede uafgjort mod tophold efter en afvekslende og flot kamp med skiftende føringer til de to hold

Give Avis

Genåbning på Kastaniehaven: Efter halvandet år som leder fik Carina Skærlund sin første festdag

Give Avis

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Give Avis

Se videoen: Stolt og bevæget dobbelt ol-guldvinder modtog folkets hyldest i den sprøde efterårsregn

Give Avis

Se billederne: Seje børn trodsede regnen og gav Give endnu en flot cykelfest

Give Avis

Ungt lokalt cykeltalent i kæmpedilemma: I svær klemme mellem sin sport og uddannelse

Annonce