Annonce
Give Avis

Lokal pige klar med 'Naturlige haver'

Marie Uth, født og opvokset på Give-egnen, er havedesigner og tilbyder nu sin ekspertise med hjælp og inspiration til haveindretning. Privatfoto
Naturvenlige haver er en stor tendens i tiden. Havedesigner Marie Uth, der er født og opvokset på Give-egnen, oplever, at der er stor interesse for at gøre noget mere for naturen i haven. Programmet ”Giv os naturen tilbage” på DR1 har virkelig sat tanker i gang.

HAVEN: I dag er der rigtigt mange, der gerne vil gøre haven mere vild og øge biodiversiteten. Men det kan være svært at se, hvordan naturtiltagene kan indpasses i en traditionel, velordnet have. Det kræver, at vi ser på vores haver med friske øjne, og det er en udfordring, som Marie Uth godt kan lide at arbejde med.

Ved at tænke over havens design, kan du opnå en særlig naturhave-æstetik, som jeg tror kommer til at vinde stor udbredelse. Stilen bliver også kaldt for ”den vildt pæne have”.

- Hjemme hos mig selv eksperimenterer jeg med at skabe en smuk og blomsterrig have, med en mangfoldighed af vilde arter. Jeg eksperimenterer med blomsterenge, vilde bede og variationer af langt græs, fortæller Marie.

Annonce

Modvægt til det moderne digitale liv

Hun prøver at skabe levesteder for insekter, fugle og dyr med dødt træ, kampesten, jordvolde og insekthoteller. Og hun stiler efter at indpasse flest mulige hjemmehørende plantearter og andre værdifulde planter, som gavner biodiversiteten.

- Så i stedet for at samle på forædlede prydplanter, er jeg begyndt at samle på vilde planter. Slangehoved, blåhat og knopurt står for tiden øverst på min ønskeseddel!

Andre store havetendenser er ønsket om at lave haver, der giver større værdi for vores børn. Hvor børn kan lege, lære naturen at kende og opnå forståelse for, hvor maden kommer fra. En anden tendens er den øgede opmærksomhed på, at her påpeger Marie, at det er godt for vores velbefindende at omgive os med naturlige, grønne miljøer.

- At haven kan blive en modvægt til det moderne, digitale liv. I haven kan man komme ned i gear, tæt på naturen og give hjernen en slapper. Jeg tror, der er en udbredt drøm om, at haven bliver en fredfyldt, grøn oase, hvor man kan finde ro og slappe af.

Annonce

Planlægning af drømmehaven

Det kan være en svær og forvirrende opgave at planlægge haven. Der findes tusindvis af plantearter, og det kræver et stort kendskab til planter at vælge de bedste til stedet. Og havens indretning skal tage hensyn til jordforhold, omgivelser, eksisterende elementer og alle ønskerne, så det hele går op i en højere enhed.

Man kan nemt spilde tid og penge på planter, der mistrives, og anlæg i haven, der ikke fungerer. Og måske bliver haven aldrig, som man håbede. Derfor kan det være godt givet ud, at tage en professionel havedesigner med på råd, når haven skal planlægges.

- Som havedesigner kan jeg hjælpe med at få omdannet uklare drømme til konkrete indretningsidéer, der fungerer på stedet og vælge egnede planter. Måske tror du, at det er dyrt at få hjælp af en havedesigner. Det behøver det bestemt ikke at være, siger Marie og fortsætter:

- For mig er det vigtigt at tilpasse opgaven til den enkeltes behov, og måske er der kun brug for et besøg i haven eller en enkel skitse, der viser de overordnede linjer i den nye have.

Du kan se mere om, hvad Marie Uth beskæftiger sig med på hendes hjemmeside www.naturlighavedesign.dk og du kan følge med på facebook.com/naturlighavedesign.

Her kan du blandt andet finde inspiration til at skabe en blomsterbuffet til de bestøvende insekter hele sæsonen.

Annonce
Annonce
Give Avis

Den digitale og analoge tidsalder i herligt samarbejde

Annonce
Annonce
Give Avis

Velkommen til årets første offentlige skulpturvandring

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Tilført 100 millioner til udvikling: Velux i Thyregod i vild vækst

Give Avis

Give Fremad ligner en vinder af rækken

Give Avis

Navnekonkurrence: Hjælp zoologisk have med at navngive lille brillebjørn

Give Avis

Jysk doping? Vandt Asgreen DM på æggekage med stegt flæsk?

Give Avis

Flag og balloner gav pote: GHE donerer 18.500 til GISK

Give Avis

DM-guld til Give Cykelklub for flotteste holdindsats

Give Avis

Team Give Elementer fik vist flaget og fik masser af TV-tid

Give Avis

Guldregn over Give: Give Cykelklub hentede både guld og bronze i U19-linjeløbet

Give Avis

GCK-ryttere på VIP-tur med Kasper Asgreen og Brian Holm

Give Avis

U19-herrer: Benhårdt linjeløb afgjort på Rådhusbakken

Annonce