Annonce
Give Avis

Nederlag til bundproppen: Give leverede sæsonens ringeste præstation

Christian Skagen Pedersen fik pga. skader i truppen comeback på 2. divisionsholdet, og den teknisk dygtige fløjspiller scorede 2 mål i 30-28 nederlaget til HEI. Foto: Jim Hoff
Udpræget mangel på indstilling, parathed og ydmyghed fra Gives 2. divisionsmandskab resulterede i et sensationelt og beskæmmende nederlag til rækkens absolutte bundprop HEI, Skæring i årets sidste hjemmekamp.
Annonce

GIVE: Da der var spillet 13 minutter af kampen mellem Give og HEI, SKæring var værterne foran med 12-6, og det vitale opgør for Give om definitivt om af sige farvel til bundregionerne lignede en soleklar mission accomplished.

Men så gik der da ellers for alvor badeferie og slendrian i den på blå stue. Manglende intensitet, skarphed og noget så simpelt som mental og fysisk tilstedeværelse tog over hos flere af Givespillerne. Gigantiske chancer blev brændt på stribe, forsvarsarbejdet kørte på 50-70%, og så endte det såmænd med, at de århusianske gæster - fuldt fortjent - fightede en 30-28 sejr hjem i selveste Ikærhulen.

Her manglede denne aften både tilskuere (som nok var til musical i Søndermarkshallen, og maskotten Leo - og om det var derfor man præsenterede sig så tandløst efter den komfortable 6-målsførng skal være usagt.

Den tæt på beskæmmende præstation endte med et forsmædeligt nederlag til de godt nok rapfodede HEI'ere med topscorer Lasse Thomsen (15 mål) i spidsen, og det var så uforståeligt, at selv spillerne i HEI-lejren efter kampen stod og gloede måbende på måltavlen: WTF! De havde lige hentet sæsonens første sejr.

HEI scode 30 mål - en del af dem hjulpet godt på vej af et passivt Giveforsvar. Foto: Jim Hoff
Annonce

Mentalt ikke til stede

Gives cheftræner Martin Schmidt var både rystet og frustreret efter "kampen", og hanlagde bestemt heller ikke fingre imellem. -

- Det her var ubetinget vores ringeste præstation i sæsonen. Der manglede parathed, indstilling og ydmyghed. Hvis man tror, at man kan slappe af, fordi man fører med seks mål midt i 1. halvleg, så er den jo helt gal, tordnede Schmidt umiddelbart efter kampen.

Og han fortsatte:

- I forsvaret er vi slet, slet ikke klar nok, og igen brændte vi et hav af gigantiske chancer. Men nu har vi så haft en tynd træningsuge med en masse småskader, som har hevet intensiteten til træning ned, og så risikerer man at blive uskarp. I dag stod vi med alle muligheder for at hente en sejr mod et hold, som vi skal slå selv på en dårlig dag, men det gik helt galt, da nogle af spillerne troede, at den bare skulle cruises hjem, konstaterer den skuffede Givetræner.

Give kan nu se frem til en betontung opgave ude i det mørke men håndboldbesatte Vestjylland, når de lørdag den 7. december skal møde rækkens nummer to fra Rækker Mølle.

Mål for Give: Sebastian Hansen 7, Magnus Taulbjerg 6, Simon Madsen 7, Frederik Skov 4, Christian Skagen Pedersen 2, Mads Overgaard 1 og Kim Nissen 1.

Gives bedste: Sebastian Hansen.

Sebastian Hansen var igen sit holds bedste, og playmakeren leverede 7 scoringer. Foto: Jim Hoff
HEIs Lasse Thomsen fik lov til at score hele 15 mål. Foto: Jim Hoff
Givetræner Martin Schmidt var ikke enig i alle dommerkendelser men bruger ikke det som en undskyldning for sit holds nederlag. Foto: Jim Hoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce