Annonce
Give Avis

Nu vurderer juristerne: Politiets efterforskning af nærradio er afsluttet

Give Nærradio sendte blandt andet musikprogrammer og radiobanko fra studiet i Thyregod indtil januar i år. Arkivfoto: Mathilde Bech
Politifolkene er færdige med at grave i Give Nærradios økonomi, og nu skal Sydøstjyllands Politis jurister overveje sagen.
Annonce

Give: Efterforskningen af de eventuelle økonomiske uregelmæssigheder ved den nu lukkede Give Nærradio er afsluttet.

Efterforskningscentret under Sydøstjyllands Politi har talt med de involverede og har været gennem stabler af papirer.

- Vi har nu afleveret vores efterforskning til anklagemyndigheden. Det er så op til den at afgøre, hvorvidt der eventuelt skal rejses tiltale mod nogen, siger vicepolitikommissær Carsten Thostrup, Sydøstjyllands Politis Efterforskningscenter.

Annonce

Intet regnskab

Anklagemyndighedens udspil kan først forventes at komme til august eller september - og hvis der rejses tiltale, skal sagen derefter videre til retten, der i sidste ende afgør et eventuelt skyldsspørgsmål.

Men det ligger allerede nu fast, at Give Nærradio fra at have været en tilsyneladende bundsolid nærradio med over 100.000 lyttere og en millionformue blev forvandlet til en radiostation stort set uden uden lyttere og i al fald uden penge.


Vi har hverken en holdning til eller en mening om, hvad der nu bør ske. Det er helt op til anklagemyndigheden at afgøre. Vi har afleveret vores efterforskning.

Carsten Thostrup


Det er blandt andet det forløb, politiets efterforskningscenter har gravet i.

Efterforskningen gik i gang efter, at et par af nærradioens bestyrelsesmedlemmer politianmeldte den nærradio, de selv havde siddet i bestyrelsen for. De kunne trods gentagne rykkere ikke få oplysninger om nærradioens økonomiske forhold.

Give Nærradio i korte træk

  • Give Nærradio var etableret som en medlemsbaseret forening. Stationen fik sendetilladelse i 1987 og begyndte at sende samme år fra lokaler på første sal i Thyregod Skole.
  • Stationen modtog et årligt driftstilskud fra staten på omkring 130.000 kroner. Største kommercielle succes var bankospillet, der gennem årene gav stationen en solid indtjening.
  • I regnskaberne for 2016 og 2014 gav bankospillet imidlertid et samlet underskud på 200.000 kroner.
  • I løbet af 2018 trådte et bestyrelsesmedlem ud og meldte stationens formand til politiet.
  • I 2019 blev stationen udtaget til stikprøvekontrol af Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer tilskud til nærradioerne.
  • Trods gentagne rykkere indsendte stationen ikke et retvisende regnskab. Der indsendtes intet regnskab overhovedet. 19. december 2019 blev stationens sendetilladelse inddraget, hvilket samme dag meddeltes formand og stationen.
  • Alligevel fortsatte stationen med at sende, indtil VAF skrev om den manglende sendetilladelse 17. januar 2020.

De bad i anmeldelsen politiet koncentrere sig om de store pengestrømme, hvor det angiveligt har været svært at finde dokumentation for både indtægter og udgifter.

Som alle andre foreninger plejede Give Nærradio at fremlægge reviderede regnskaber på sine generalforsamlinger. Den praksis ophørte imidlertid i 2015.

Annonce

Et særtilfælde

Ifølge tidligere bestyrelsesmedlemmer er der ikke blevet udarbejdet et regnskab for 2015. Og for årene 2016 og 2017 er der alene tale om såkaldte statusopgørelser. Det er en opstilling, som en revisor har udarbejdet på basis af de tal, foreningens formand har afleveret til revisoren.

Normalt vil en forening ved hver generalforsamling fremlægge et regnskab, der som minimum er revideret af de generalforsamlingsvalgte revisorer. De vil have gennemgået alle bilag, som kassereren har lagt frem sammen med regnskabet.

Her udgør Give Nærradio et særtilfælde i foreningslivet. Ved en ikke-dateret vedtægtsændring blev kassererposten ganske enkelt skrevet ud af bestyrelsens konstituering. Samtidig blev generalforsamlingens valg af revisorer fjernet, så der fandtes ikke længere interne revisorer.

Men pengene fortsatte med at strømme til nærradioen, både fra salg af bankoplader og fra det årlige statstilskud.

Med hensyn til bankopladerne er der - ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger - hverken bogført indtægter eller udgifter.

Og for statstilskuddets vedkommende er der ikke fremlagt regnskab for, hvad pengene er  brugt til. Det har Slots- og Kulturstyrelsen i flere omgang bedt om dokumentation for. Da denne dokumentation ikke kom, blev radioens sendetilladelse inddraget.

Give Nærradio fortsatte dog med at sende både musik og sælge plader til bankospillet i godt en måned, indtil udsendelserne stoppede i januar i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Genforeningsfest i Riis Bakker

Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Klubben for enlige tilflyttere trives

Annonce