Annonce
Give Avis

Ny rutineret tøjpige hos Merci

Det er en kvinde med stor erfaring fra tøjbranchen, der pr. 1. november er trådt ind ad døren hos Merci i Give som afløser for Susanne Lykke Søgaard Nielsen.
Annonce

GIVE: En ministerrokade er det ikke helt, men det er tæt på. 1. november stoppede Susanne Lykke Søgaard Nielsen som salgsassistent hos Marianne Dragsbæk i Merci i Vestergade i Give, og ind ad døren trådte Dorthe Lynbech.

Butikkens nye pige kommer til Merci med flotte 22 års erfaring fra tøjbranchen, og hun bliver dermed en del af det firemands-team, der fremover skal servicere kunderne i den butik, der i 2014 blev kåret til Jyllands Bedste Modebutik af Alt For Damernes læsere.

De tre faste piger i butikken er indehaver Marianne Dragsbæk, Lone og Dorthe plus Cecilie, der giver et nap med ind imellem.

Dorthe Lynbech bor mellem Give og Brande, men føler sig mest knyttet til Give-egnen.

- Jeg gør al min handel her i Give, som er en rigtig god handelsby med en række fine butikker, heriblandt selvfølgelig Merci, fortæller Dorthe Lynbech.

Annonce

Godt med noget erfaring i butikken

Hun blev i sin tid udlært hos Henning Ibsen i Odense, inden vejen førte hende til det midtjyske, hvor hun som sagt har leveret godt arbejde i tøjbranchen i 22 år.

- Det er fantastisk at få en rutineret pige ind. En pige med erfaring og kendskab til branchen, og som kommer med en god stor motor. For Dorthe, hun kan nemlig tage godt fra, lyder det anerkendende fra Marianne Dragsbæk.

Dermed er holdet også sat til dette års noget anderledes udgave af Black Friday, som i Give kommer til at hedde Sorte Dage, som man har kunnet læse om her i avisen.

- Her hos os kører vi et koncept, vi kalder Black Week, hvor vi kører med superfine tilbud fredag og lørdag. Derudover kan vores gæster hygge sig med coronavenlig indpakket lakrids, mens de er på besøg i butikken, siger Marianne Dragsbæk og tilføjer:

- Og vi har det ok med, at det ikke er helt det samme i år, som til andre Black Friday-events. Det skal nok gå. Det allervigtigste er bare, at folk bliver ved med at komme her i de fysiske butikker og ikke forfalder til handel på nettet. Det kan vi bare ikke holde til som handelsby hverken på den korte eller den lange bane, konstaterer Marianne Dragsbæk.

Annonce

Kalendergaver? Ja da!

Hun glæder sig til at julehandlen efter nogle lidt stille uger går i gang, og i den anledning har hun da også fundet på en rigtig god idé, som vi mænd med kyshånd bør tage imod.

Man kan få lavet sin helt egen pakkekalender med lækre ting fra butikken. Man bestemmer selv beløbet, og pigerne hos Merci klarer så resten. Foto: Jim Hoff

- Vi laver i år kalendergaver. Både med 24 pakker og med 4 pakker, hvis det er det, man ønsker. Vi laver dem på kundens opfordring, og det er kunden, der selv sætter prisniveauet. Derudfra klarer vi resten og laver så eksempelvis 24 fine gaver, som fruen i huset, mor, kæresten eller søster kan glæde sig over hele december måned, forklarer Marianne Dragsbæk.

Og hun understreger, med et stort og meget venligt smil, at det da netop i år, hvor det på mange måder har været et skidt år, handler om at vi forkæler både hinanden og os selv med lækre gaver under træet - meget gerne bløde pakker,og meget gerne fra netop Merci.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Træning på nettet: FrokostFit med Bo

Annonce