Annonce
Give Avis

Nyhed til børnene på DBU-fodboldskolerne: Få dit navn og nummer på trøjen

Yes my boys! Nu kan vi få vores egne navne på vores spillertrøjer til DBUS fodboldskole. Foto: Jim Hoff
Til sommer kan alle deltagere på DBU’s populære fodboldskoler som noget nyt kan få eget navn og nummer trykt på deres trøjer samt gratis levering som resultat af en ny aftale mellem DBU og Unisport. I Give afholdes fodboldskolen traditionen tro i uge 27.
Annonce

GIVE: Hver sommer deltager mere end 25.000 fodboldglade børn i en af DBU’s populære fodboldskoler rundt om i landet, og i Vejle-området afholdes der fem skoler fordelt på Give, Jelling, Vejle, Gauerslund og Vinding.

Og der er en spændende nyhed på trapperne, for fra 2020 bliver det nemlig muligt at få trykt sit eget navn og nummer på trøjen af den udstyrspakke, man får med ved tilmelding. Samtidig bliver det nemmere end nogensinde før at få fingrene i fodboldskoleudstyret, der bliver sendt direkte til nærmeste pakkeboks kvit og frit.

DBU har indgået et samarbejde med Unisport, der er en af Europas førende forhandlere af fodboldtøj og –støvler. Aftalen betyder, at Unisport de næste to år vil stå for levering af alt tøj og udstyr til fodboldskolerne.

Nøgleordene bag det nye samarbejde er, at det skal være nemt for alle at blive klar til en travl fodboldsæson.

Fra næste år skal fodboldudstyret som noget nyt bestilles online på Unisports hjemmeside, når man tilmelder sig sin fodboldskole, hvorefter det bliver sendt til nærmeste pakkeboks kvit og frit. På hjemmesiden kan deltagerne også tilkøbe flere sæt, bolde, eller som noget helt nyt vælge at betale for at få trykt navn og nummer og gøre deres fodboldskoletrøje helt personlig, hvilket vil gøre sommerens fodboldskole til en endnu mere speciel oplevelse.

- Det er noget helt særligt for mange børn, når man har eget navn og nummer bag på trøjen, ligesom sit store fodboldidol. Og så bliver det desuden meget lettere for landets frivillige at lære navnene på de mange børn og unge, der deltager næste sommer,” siger Michael Burk, der er CEO hos Unisport.

Annonce

Uge 27 i Give med Thue og Kenneth ved roret

DBU’s fodboldskoler har siden 1993 spredt fodboldglæden for landets børn og unge. Siden da har mere end 600.000 spillere snøret støvlerne i sommerferien og sammen dyrket kærligheden til den lille runde.

Sommerens fodboldskoler i 2020 er ingen undtagelse, og man kan allerede nu se frem til 25 timers træning, der med varierende træningspas udfordrer børnene på deres tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder.

I alt 3.500 trænere og ledere står klar til at tage imod de 24.000 deltagere, som har en uforglemmelig uge i vente - og nu med mulighed for navn på trøjerne.

I Give Fremad er det 26. sæson, klubben tilbyder fodboldskole, og som de seneste år kører skolen igen i uge 27. De seneste år har deltagertaller på omkring 150 deltagere med Thue Hansen sok fodboldskoleleder og Kenneth Jensen som underdirektør. Det stærke team er klar med dirigentstokken igen i år, skal vi hilse at sige.

Billetsalget er startet, og det foregår på www.fodboldskole.dbu.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce